Ny forordning fra EU begrænser veterinærsygeplejerskers arbejde med medicin

En ny EU-forordning betyder, at det fremover kun er dyrlæger, som må give og sælge medicin. Det vil betyde, at veterinærsygeplejerskers arbejdsfelt bliver væsentligt begrænset.

Forordningen betyder samtidig, at kun dyrlæger må få undervisning og information om medicin. Det vil betyde, at veterinærsygeplejersker risikerer at gå glip af vigtig viden.

Den nye EU-forordning trådte i kraft den 28. januar 2022 og skal nu udmøntes i dansk lovgivning.

”I Fagforeningen er vi ved at skrive et høringssvar, hvor vi understreger, hvor alvorligt ændringen er for hele branchen. Danske veterinærsygeplejersker er specialuddannede til at varetage opgaven med medicin, og i alle klinikker er det sygeplejerskerne, der sælger medicinen og ikke dyrlægerne,” forklarer formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening Malene Brendorp Meyer. ”Det er vigtigt, at der tages højde for det høje faglige niveau og indholdet af uddannelsen til autoriserede veterinærsygeplejersker, som gør, at vi er fuldt kompetente til at arbejde med medicin til dyr.”

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er også bekymrede over, at forordningen vil afskære veterinærsygeplejersker fra at få den nødvendige information om medicin, når de ikke længere må modtage undervisning eller få markedsrettet information. Forordningen betyder nemlig, at det fremover kun er dyrlæger og ikke andre veterinærsundhedsprofessionelle som autoriserede veterinærsygeplejersker, som må få denne for form for information.

”Vi har en lang tradition for, at dyrlæger og veterinærsygeplejersker deltager på de samme kurser, og i hverdagen har vi et tæt samarbejde. Derfor er det ude af trit med den brede vidensopbygning, der i dag er en del af det tværfaglige arbejde med dyresundhed på landets dyreklinikker”, understreger Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Malene Brendorp Meyer.

Nye regler for medicin giver uro

 Den største opmærksomhed omkring den nye forordning har handlet om, at den sætter begrænsninger for, hvor meget og hvordan dyr må blive behandlet med antibiotika og smertestillende medicin.

Dyrlægerne skal fremover følge lægemidlernes produktbeskrivelser og dermed give dyr præcis den mængde medicin, der står på indlægssedlen.

Formålet er at sænke forbruget af antibiotika til dyr, og særligt i Sydeuropa forventes den at få en effekt. Det er vigtigt, fordi et højt forbrug af antibiotika kan skabe resistente bakterier, som også kan gøre mennesker syge, og som er svære eller umulige at behandle.

Hanne Kongsted, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, forklarer til AvisenDanmark, at et af problemerne med den nye forordning er, at dyrlægerne tvinges til at følge indlægssedlerne præcist. Derfor kan dyrlægerne ikke længere nøjes med at behandle eksempelvis grise med antibiotika i to dage, hvis indlægssedlen siger syv. Heller ikke selvom dyrlægen vurderer, at to dage er rigeligt.

I indlægssedlerne er der angivet, hvor mange milligram et dyr må behandles med per kilo legemsvægt, og hvor lang tid der skal være mellem intervallerne.

Idéen med EU-forordningen er at mindske brugen af antibiotika i dyr. Men dyrlæger har advaret om, at det modsatte vil ske herhjemme, fordi de nu tvinges til at følge medicinens indlægsseddel til punkt og prikke. Det bekræfter forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Hanne Kongsted i Avisen Danmark.

”Antibiotikaforbruget vil blive mindsket i Sydeuropa, men vi vil blive tvunget til at bruge mere end nødvendigt. Det undrer mig, at man ikke har sagt, at der maksimalt må bruges den mængde, som står i indlægssedlen, så dyrlægen kunne nøjes med to dage, hvis det var nok.”

Forsker Hanne Kongsted fra Aarhus Universitet har svært ved at se, hvorfor indlægssedlerne for smertestillende medicin til dyr nu skal følges slavisk.

”Det er ikke skadeligt for os og har slet ikke noget med resistens at gøre. Det bør være op til dyrlægerne, hvor meget smertestillende de fagligt kan stå inde for at give dyrene, når virkninger og bivirkninger afvejes mod hinanden”, siger hun.

Dyrlægeforeningen er ligesom de tre dyrlæger frustreret over den nye forordning.

”Det her griber ind i alle praktiserende dyrlægers hverdag. Både produktionsdyrlægres arbejde, smådyrsdyrlægernes og hestedyrlægernes. Vores medlemmer er fanget i et juridisk kaos mellem forordningen og hensynet til dyrene, dyrevelfærdsloven og dyreejerne. Det er ganske rædselsfuldt i øjeblikket”, siger formand Hanne Knude Palshof til AvisenDanmark,.

Hun mener ikke, det er rimeligt, at dyrlægerne risikerer bøde- eller fængselsstraf, hvis de vælger at bryde forordningen for at hjælpe dyrene. Samtidig mener hun, det er ulykkeligt, at eksempelvis heste ifølge den nye forordning ikke længere må smertedækkes tilstrækkeligt ved forfangenhed.

”Jeg håber ikke, vi vil se, at man er nødt til at aflive dyr, men jeg kan ikke opfordre til ulovligheder”, siger hun.

Svar fra ministeren

8. februar var der demonstration foran Christiansborg, og inden havde mere end 45.000 skrevet under mod de nye regler.

På Facebook har man kunne følge debatten på siden ”Dyrlæger og dyreejere til kamp mod ny dyrlægeforordning”.

Siden er startet af en række dyrlæger, og ikke af Den Danske Dyrlægeforening.

Den Danske Dyrlægeforening er også modstander af forordningen, men da de nye regler blev sendt i høring for otte år siden, havde DDD ingen indvendinger mod den bestemmelse, der nu fører til utilfredshed.

Det fremgår af Den Danske Dyrlægeforenings høringssvar til EU-forordningen tilbage i 2014, skriver Altinget.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) oplyser i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han tager dyrlægernes opråb alvorligt og vil tage sagen op med EUs sundhedskommissær.

“Vi må for alt i verden ikke blive antibiotikaresistente, og derfor skal vi død og pine holde antibiotikaforbruget nede. Derfor tager jeg dyrlægernes opråb alvorligt, når de siger, at nye EU-regler i nogle tilfælde tvinger dem til at bruge mere antibiotika end højst nødvendigt. Det kan ikke være rigtigt”, siger han.