Som elev står du ikke alene
Som veterinærsygeplejerske-elev kan der opstå spørgsmål om løn, arbejdstid, ferie og dine rettigheder i praktikken.
Hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening får du hjælp og rådgivning fra mennesker, der kender veterinærbranchen og elev-vilkårene.
Hvis din praktikplads ikke overholder elev-overenskomsten, kan vi hjælpe dig. Elev-overenskomsten er indgået mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening, og derfor er det os, der hjælper med sager om overenskomsten.
Derfor vælger elever at være medlem
🎥 Hør elev Nicoline fortælle om sine erfaringer som medlem.
Er du nysgerrig på, hvem vi er, og hvad vi arbejder for?
Se vores interaktive brochure her
Som medlem får du:
- Hjælp, hvis du er i tvivl om dine løn- og arbejdsforhold
- Rådgivning om elev-overenskomsten og dine rettigheder
- Hjælp hvis din arbejdsgiver ikke overholder overenskomsten
- Gratis bistand i faglige sager og arbejdsskadesager
- Støtte fra socialrådgivere ved længerevarende sygdom og andre sociale udfordringer
- Vejledning når du skal forhandle dit første job som veterinærsygeplejerske
- Adgang til vspnet.dk og faglig viden om branchen
- Et stærkt fællesskab med andre veterinærsygeplejersker og elever
- Indflydelse på din fagforening gennem valg og demokrati
Du passer på dyrene – Vi passer på dig!
Medlemsskab med ekstra fordele
Som medlem får du også adgang til en række kontante medlemsfordele.
- Rabatter gennem PlusKort og Forbrugsforeningen på alt det du køber i forvejen
- Særlige elevforsikringer hos Alka
- Gruppelivsforsikring
- Magasinet Dyrlægen 6 gange om året
- Nyhedsbrev direkte i din indbakke
👉 Se alle medlemsfordele her

Hvad med A-kassen?
Fagforening og A-kasse er ikke det samme.
Fagforeningen hjælper dig med løn, arbejdsvilkår og rettigheder. A-kassen er din økonomiske sikring, hvis du bliver ledig.
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening samarbejder med Min A-Kasse. Se her om du opfylder betingelserne for gratis A-kasse under din uddannelse
Hvis du har været medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Min A-kasse i mindst ét år før endt uddannelse er du berettiget til dagpenge fra dag et.
Er du voksenelev eller har særlige forhold som barsel under uddannelsen, anbefaler vi, at du kontakter os for individuel vejledning.
Følg os på sociale medier
På Facebook og Instagram kan du følge med i arrangementer, faglige nyheder og livet i veterinærbranchen.
📱 Facebook: vspnet.dk
📱 Instagram: @vspnet.dk




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
3 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook