Ferieloven er gældende for dig som elev på vores erhvervsuddannelse og giver dig ret til betalt ferie under uddannelsen.
Du optjener løbende feriedage fra tidspunktet for din ansættelses begyndelse. Du optjener 2,08 betalt feriedag for hver måned, du er ansat (FL §5)
Feriedagene optjenes i perioden 1.septmeber – 31. august det følgende år, også kaldet optjeningsåret.
Du skal holde din ferie indenfor en bestemt periode, som kaldes ferieafholdelsesperioden. Perioden går fra den 1. september til den 31. december året efter, dvs. 16 måneder i alt.
Som elev kan du ikke afholde ferie mens du er på skole.
Men uanset hvor mange feriedage, du har optjent, så kan du have ret til et vis antal feriedage fra starten, fordi du får tildelt nogle feriedage afhængig af, hvornår du bliver ansat i ferieafholdelsesperioden. Hvis du er nyligt ansat elev kan du med fordel læse om særreglerne vedrørende ferietildeling her
Obs! Dit ferieregnskab skal fremgå på din lønseddel jf. overenskomsten §5 stk 4
Ferietillæg
Elever har ret til et ferietillæg, som svarer til 1 % af lønnen. Ferietillægget udbetales to gange om året med lønnen for maj og august.
Læs ferieloven her
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening fik forhandlet retten til optjening og afholdelse af feriefridage for elever ind i overenskomsten gældende fra 1 .april 2025.
Som elev har du ret til 2 ½ arbejdsgiverbetalte feriefridage som du optjener og kan afholde løbende med 2½/12 dage pr. måneds ansættelse.
Ud over dine 5 ugers ferie, har du altså ret til at yderligere 2½ betalte fridag. Det er vores opfattelse, at de fleste dyreklinikker tildeler dagene i timer, således at medarbejderen kan “bide” noget af en arbejdsdag af til ex. skole/hjem-samtale og dets lige. Snak med din oplæringsvirksomhed om hvordan I gør det hos jer – orienter dig eventuelt i virksomhedens personalehåndbog.
Hvad end du optjener feriefridage i dage eller timer, skal saldoen af friheden fremgå på din lønseddel så du kan holde dig ajour. Læs hvilke emner der i øvrigt skal fremgå af din lønseddel jf. overenskomsten i dennes §5 stk. 4
Hvis du vil læse mere om feriefridage og øvrige aftaler om frihed vi har forhandlet til dig, kan du læse på siden her, som er et uddrag fra gældende elevoverenskomst




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
5 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook