Overenskomst aftale for veterinærsygeplejersker og veterinærsygehjælpere – Se den her


Overenskomstaftalen for veterinærsygeplejersker og veterinærsygehjælpere er nu vedtaget.

Du kan finde forhandlingsprotokollen samt protokollaterne herunder. Forhandlingsprotokollen beskriver selve aftalen og i protokollaterne finder du den tekst der skal indsættes i overenskomsten.

Forhandlingsprotokol og protokollater

Følgebrev

Pixi FAQ om overenskomst for veterinærsygeplejersker og veterinærsygehjælpere

Overenskomst og løn

Hvor finder jeg selve overenskomsten? Overenskomstens aftaler er nu vedtaget. Selve overenskomsten er under udarbejdelse nu….

Hvad med veterinærsygehjælperne? Veterinærsygehjælperne er også omfattet af overenskomsten.

Har vi skiftet lønsystem? Nej, vi har beholdt vores normallønssystem, hvor der ikke kan ske modregning i kvalifikationstillægget, når basislønnen stiger.

Hvad betyder det, at der lægges 4% af rammen ud til lokale forhandlinger? I skal selv forhandle jeres lønstigning med jeres arbejdsgiver. De 4% er til forhandling, og I kan både få mere, mindre eller ingenting.

Hvad sker der, hvis vi ikke får de 4% i stigning? Hvis I ikke har fået stigninger svarende til 4% gennemsnitligt, lægges differencen oven i basislønnen pr. 1. april 2026.

Er de 4% stigning kun for det næste år? Nej, den stigning I selv får forhandlet, er ikke tidsbegrænset og bliver i jeres løn, så længe I er ansat hos den pågældende arbejdsgiver.

Hvad gør jeg, hvis min chef ikke vil forhandle med mig? Kontakt din fagforening. I denne overenskomstforhandling ligger den en intention om, at I selv skal forhandle med jeres arbejdsgiver og der er sat 4% af til det i den overordnede ramme. Derfor skal der ske forhandling, men det er arbejdsgiver der bestemmer om du får en stigning og hvor meget der gives.

Er det os selv, der skal indkalde til lønsamtale, eller er det arbejdsgiveren? Det er et fælles ansvar. Hvis arbejdsgiver ikke inviterer til lønsamtale, så prik til ham/hende og gør krav på en lønsamtale.

Pension

Kommer stigningen i arbejdsgiverpensionen til at virke fra den 1. august 2024, og med tilbagevirkende kraft? Nej, men da overenskomsten er blevet forsinket, kompenseres du med et engangsbeløb på 4,5% af den pensionsberettigede løn fra 1. august 2024 til 31. marts 2025.

Kan vi miste den stigning i arbejdsgivers betalt pension igen? Nej, det vil være utænkeligt. Basisløn eller pensionsprocent vil ikke ændre sig negativt i overenskomstforhandlinger.

Bliver lønskemaet i kontrakten lavet om, så man kan udfylde den på ny med de 13% fra arbejdsgiver? Ja, ansættelseskontrakten vil blive opdateret.

Må jeg gerne bede arbejdsgiver om fortsat at trække mine 4,25% så jeg indbetaler 17,25%? Ja, du kan lave aftale med din arbejdsgiver om fortsat at have et eget betalt pensionsbidrag.

Tilbagebetaling/kompensation

Skal arbejdsgiver ikke betale tilbage til os og indbetale til pension med tilbagevirkende kraft? Nej, du kompenseres med et engangsbeløb på 4,5% af den pensionsberettigede løn fra 1. august 2024 til 31. marts 2025.

Barnets 2. sygedag

Retten til 2. sygedag, men betaler selv? Ja, vi har forhandlet retten til friheden på barnets 2. sygedag, men ikke retten til løn.

Personalemøder

Hvad hvis vi får personalemøde i afspadsering? I skal have udbetalt ulempetillægget, hvis personalemødet lægges i ulempetidspunkter fra kl. 17.30 til kl. 22.00 på hverdage.

Hvordan med personalemøder i weekenden? I skal også have ulempetillæg i weekenden.

Kursusdage

Får man løn for et kursus på en fridag? Ja, fremover får du løn, hvis du skal på kursus på en fridag.

Er der løn for transporttid på en normal kursusdag? Ja, op til en kursusdagsnorm på 7,4 timer.

Er det med tilbagevirkende kraft, at man får løn på kursusdage, der falder på fridage? Nej, de nye aftaler træder i kraft pr. 1. april 2025.

Får man også løn, hvis man er på kursus en lørdag fremover? Ja, du vil få løn på kursusdage, der falder på lørdage, op til en kursusdagsnorm på 7,4 timer.

 

 

Følg med på Facebook

Used for the like, share, comment, and reaction icons

Der vil igen i år blive afviklet ERFA møde for oplæringsansvarlige på veterinærsygeplejerskeuddannelsen🐕🐈🦜

Denne gang med 3 møder henholdsvis d. 8/9 i Valby hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, d. 9/9 i Kolding hos Hansenberg på Vranderupvej og d. 10/9 i Vodskov

Programmet byder blandt andet på:
- Information om den nye uddannelsesforordning,
- SPS i skole og oplæring,
- Indblik i hestespecialisering og
- Oplæg fra Mette Overgaard Riise fra M-O-R om styrkebaseret elevudvikling/selvudvikling ( Når eleven ikke mangler vilje – men indsigt i egne styrker)
- Samt en masse af sparring med andre oplæringsansvarlige.

Se det fulde program og tilmeldingsmuligheder i kommentarsporet
... Se mereSe mindre

Kommentér på Facebook

Lad mig uddybe indholdet 💚. Jeg vil give jer nogle værktøjer med hjem så undertitlen er : Hvordan uddannelsesansvarlige kan bruge styrkebaseret feedforward, adfærdsforståelse , lytteniveauer og små samtaleværktøjer til at skabe bedre elevforløb & samarbejde. I er velkomne til at spørge mig her 😉 Glæder mig til at se jer ! Indtil da" lav en god dag "

Tag endelig fat på mig ved spørgsmål til dagen, samt tilmelding på kfy@hansenberg.dk inden d. 1 september🌼

Yamila Louise Kruse Bush

Det er igen åben for Indstillinger til Årets VSP 2026 ☀️🎉

Vi ser frem til og glæder os til at modtage jeres mange indstillinger 🙏🥳
... Se mereSe mindre

1 måned siden

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening

Hej medlem ✨✨
kl. 12.00 slutter afstemningen om din kommende overenskomst for de næste 19 måneder. Din stemme er vigtig!
Du kan finde link til afstemningen under nyheder på vspnet.dk
☝🏼Du skal logge ind med dit nemid
... Se mereSe mindre

Hej medlem ✨✨
kl. 12.00 slutter afstemningen om din kommende overenskomst for de næste 19 måneder. Din stemme er vigtig!
Du kan finde link til afstemningen under nyheder på vspnet.dk
☝🏼Du skal logge ind med dit nemid

Ønsker du at blive medlem? Kontakt os i dag

Bliv medlem
Bliv medlem

Min side