Ja, du kan godt forlade røntgenrummet – hvis du lejrer dyret ordentligt

Der er ændringer på vej i veterinærbranchen. Ændringer, der kommer fra veterinærsygeplejerskerne. Siden 2013 har Veterinærsygeplejerskernes Fagforening kæmpet for bedre arbejdsvilkår i røntgenrummet. Og nu sker der noget.

Line Jakobsen

Først var målet en obligatorisk halskrave, når der skulle optages røntgenbilleder. Men med udviklingen i EU har behovet vist sig at være større end det, og via et samarbejde med Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening, Den Danske Dyrlægeforening og ikke mindst Sundhedsstyrelsen er det lykkes at rykke branchen.

Rykket meget, men lang vej endnu
I maj 2023 udkom en ny vejledning om røntgenoptagelser af dyr fra Sundhedsstyrelsen, der foreskriver, at veterinærsygeplejersker og dyrlæger så vidt muligt skal forlade røntgenrummet under eksponering af røntgenbilledet.

”Vi har rykket meget, men der er lang vej endnu,” mener Liselotte Nielsen, der er fagveterinærsygeplejerske, strålebeskyttelseskoordinator og arbejdsmiljørepræsentant på Anicura Københavns Dyrehospital, hvor hun har arbejdet i over 31 år. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

”For et par år siden var der mangelfuld fokus på strålebeskyttelse i forbindelse med røntgenoptagelser af hunde, katte og heste i dyrlægepraksis,” fortæller Liselotte.

Manglende kendskab til røntgensikkerhed
Der var stort set ingen, der havde kendskab til, hvad en lovpligtig strålebeskyttelseskoordinator var, eller om de havde en kvalitetshåndbog eller en sikkerhedsvurdering at forholde sig til. Kun ganske få dyrlægepraksisser i Danmark praktiserede, at de lovpligtigt så vidt muligt har skullet forlade røntgenrummet under eksponering af røntgenbilleder ved almindelige røntgenoptagelser på hunde og katte siden 2018. Positioneringsudstyr til at lejre hunde og katte har slet ikke været tilgængeligt for veterinærsygeplejerskerne.

“Jeg har stået inde i røntgenrummet i 30 år tæt på den primære strålekilde. For 10 år siden begyndte jeg at bruge halskrave, og først for et år siden begyndte jeg at træne mig selv i håndfri positionering af sederede dyr, så det var muligt for mig at forlade røntgenrummet,” siger Liselotte, der også mener, at hun simpelthen ikke har vidst nok om røntgensikkerhed, på trods af hun har været arbejdsmiljørepræsentant i 28 år.

”Jeg følte, at vi veterinærsygeplejersker i Danmark stod over for en meget stor opgave med at komme ud fra røntgenrummet, selvom det er lovpligtigt. Hvordan i alverden skal jeg lære alle danske veterinærsygeplejersker at benytte håndfri lejring til røntgen? Under mine forberedelser til workshop og foredrag fandt jeg en veterinærsygeplejerske i Canada, der havde samme udfordringer. Hun har arbejdet med håndfri lejring i 10 år, har lavet eget firma Hands-Free Xrays, der sælger udstyr til lejring, laver workshops, underviser og har været med til at skrive en bog, der blandt andet omfatter røntgensikkerhed og håndfri røntgenoptagelser.”

I dag har Liselotte kontakt og kendskab til store dyrehospitaler både i Canada, Sverige, England og Italien, hvor de praktiserer Hands-Free Xrays. Så det er helt sikkert en arbejdsgang, der også er mulig i Danmark.

Undgår stressede dyr
Liselotte mener, at vi skal vænne os til, at i fremtiden skal flere dyr sederes til røntgen, så personalet kan forlade rummet.

”For hunde og katte er det desuden en fordel ikke at opleve tvangsfiksering med hænder til røntgen. Nervøse dyr kan få adfærdsproblemer efter tvangshåndtering, som kan give uoprettelige adfærdsændringer.”

Og er man bekymret for udgiften, så mener Liselotte ikke, at det er et problem med klienten.

”Hvis vi siger til klienten, at vi er nødt til at sedere dyret, da vi ikke må være i rummet under eksponering, og at dit dyr ikke skal opleve unødvendig stress, så er de fuldt forstående og har ikke noget imod at betale lidt ekstra for det,” oplever Liselotte.

Forlader rummet 8-9 sekunder
”Hvis man har ilt- og pulsmåling, evt. suppleret med en iltmaske, og hvis dyret er positioneret forsvarligt med sandsække eller lejringspuder, så tager det kun 8-9 sekunder at gå ud af røntgenrummet og trykke på eksponeringsknappen. På de sederede dyr er der desuden en sikkerhedssele. Det kan for eksempel være en velcro-rem, som sidder fast på hver side af bordet, eller bare almindelig Silk Tape,” fortæller Liselotte.

”Hvis dyret trækker vejret, så er det sikkert at gå ud og trykke på eksponeringsknappen. Hvis det ikke er muligt at forlade dyret, så kan du lejre dyret og træde tilbage. Hvis du kan fordoble afstanden til dyret, så mindskes den sekundære strålingen 4 gange. Hvis du står ved dyret, skal du dog huske at have det lovpligtige værneudstyr på, som er blyforklæde, blyhalskrave og et par blyhandsker/luffer,” fortæller Liselotte.

Her kan du se en video om, hvor hurtigt man kan forlade røntgenrummet 

Det er nødvendigt med forskellige typer af udstyr til positionering. Se dem her

Fordele ved håndfri lejring af hunde og katte
Røntgenoptagelser kan udføres af en enkelt person. Gravide kan trygt tage røntgenbilleder alene.  Der spares tid på ikke at tage værnemidler på, og der slides ikke på kitler, handsker og halskraver.

Workshop i håndfri positionering
Til VPS-dagen i marts holdte Liselotte den første workshop for 22 kursister med undervisning i håndfri positionering af hund og kat. Annette Holm Fik fra Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelsesenhed (SIS) deltog også og underviste blandt andet i den nye vejledning om strålebeskyttelse.

Se galleri fra VSP-dagen her

Er du interesseret i at lære håndfri positionering, så husk at sætte kryds i kalenderen, for Liselotte kommer også til Årsmødet den 6.-7. oktober og viser i en workshop, hvordan man kan lejre dyr. Annette Holm Fik vil også undervise i den nye vejledning, blandt andet i, hvilke opgaver du har, hvis du som veterinærsygeplejerske er strålebeskyttelseskoordinator.

Se galleri med håndfri positioneringer på sederede hunde. Brug masser af tape.

Forandringer tager tid
Liselotte ved godt, at ændringerne ikke kommer over natten. Det er en helt ny arbejdsgang, der skal læres, og det kræver træning på gulvet. Forandring er svær, men vi må starte et sted, og for eksempel øve os i lejring på alle de sederede dyr. Man kan også lejre vågne hunde og katte, det gør de i andre lande. Det har Liselotte ikke lært endnu.

”På mit arbejde har vi mange røntgenopgaver, og vi lærer at lejre sederede dyr først. På den måde arbejder vi det langsomt ind. Jeg har hængt to plakater op i røntgenrummet, en med vejledning til sikkerhed fra Sundhedsstyrelsen, og en med alle håndfri positioneringer af hund og kat. Det er meget hands on, og folk skal have det i hånden. Heldigvis er veterinærsygeplejersker gode til det med hands on. De skal bare lige hjælpes over en grænse og prøve det,” mener Liselotte.

Hansenberg sætter fokus på håndfri positionering
Liselotte og Det Faglige Udvalg for veterinærsygepleje har også lavet en aftale med Hansenberg, der uddanner veterinærsygeplejersker. Aftalen betyder, at studerende på skolens 5. hovedforløb med start i foråret 2023 blandt andet inspireres af Liselottes lille håndbog med håndfri positionerings tegninger og billeder. På den måde kan man begynde at arbejde det ind hos de kommende generationer af veterinærsygeplejersker.

Eksempler på lejring og håndfri positionering til hund og kat fra Liselottes bog:

Vil gøre en forskel for VSP’er
Liselotte er helt klart det, man kalder en ildsjæl, og det er tydeligt, at hun brænder for at skabe et godt arbejdsmiljø i veterinærbranchen.

”Jeg vil gerne gøre en forskel for veterinærsygeplejersker. Og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening skylder en stor tak til Serviceforbundet. Det havde aldrig rykket så meget med røntgensikkerheden, hvis ikke vi havde haft Serviceforbundet. Heldigvis vil Sundhedsstyrelsen også gerne hjælpe veterinærbranchen i fremtiden, og de er en god samarbejdspartner. Særligt mit samarbejde med Annette Holm Fik, som jeg underviser med, har været af stor betydning,” fortæller Liselotte.

Men der er også nok at tage fat på. Det er nemlig ikke kun røntgensikkerhed, der er et problem i branchen. Der er også arbejde med formalin, kræftfremkaldende røg og allergifremkaldende glasfiber skinnemateriale. Så Liselotte kæmper videre sammen med Veterinærsygeplejerskernes Fagforening om at skabe bedre arbejdsmiljø for veterinærsygeplejersker.

Her kan du se et udsnit af, hvad der står i den nye røntgenvejledning

Værnemidler til personale og medhjælpere
Ved alle røntgenundersøgelser i dyrlægeklinikker skal stråledoser til personalet holdes så lave som det med rimelighed er opnåeligt under hensyn til de ønskede diagnostiske resultater.

Der er derfor krav i strålebeskyttelseslovgivningen om, at personale skal beskyttes mod den spredte stråling, ligesom personalet ikke må ikke udsættes for den direkte stråling.

Det optimale for personalet er derfor at befinde sig uden for røntgenrummet under eksponering.

Der kan være situationer ved røntgenundersøgelse af dyr, hvor det er nødvendigt for personalet eller medhjælpere at være tæt ved dyret under eksponering. Er dette tilfældet, skal personalet og medhjælpere benytte værnemidler i nødvendigt omfang.

Krav til værnemidler
Der er krav om, at klinikken skal have de nødvendige værnemidler tilgængelige. […] Et almindeligt sæt værnemidler består af blygummiforklæde, blygummihalskrave og et par blygummihandsker.

Hent plakat til røntgenrummet
Med tilladelse fra firmaet Hands-Free Xrays bringer vi denne plakat , som kan printes i A5 og hænges op i røntgenrummet.

Læs også vores artikel om den nye vejledning her