Foto: Shutterstock

Formanden mener – om røntgen


Veterinærsygeplejerskernes Fagforening har i flere år arbejdet for at højne arbejdsmiljøet ved røntgenoptagelser.

Malene Brendorp Meyer
Der har været meget snak om røntgensikkerhed på det seneste, og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening gør alt, hvad vi kan for at pleje medlemmernes interesser. Men det er svært, når branchen generelt ikke overholder lovgivningen i forhold til røntgen. Vi har i flere år haft fokus på den manglende sikkerhed og har blandt andet også arbejdet for, at det skal være et krav i loven at bære halskrave.

Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan vi arbejder med røntgen sikkerhed, og hvordan andre arbejder med røntgen sikkerhed. Branchens arbejdsgiverforening har udtalt, at tid er penge, og derfor er vi nødt til at holde dyret hver eneste gang, vi tager røntgenbilleder. Ikke engang når dyret er sederet og bedøvet, forlader vi rummet. Vi lærer nemlig ikke noget om at immobilisere og positionere dyrene så vi kan forlade røntgenrummet under eksponering. Det lærer vi ikke  i uddannelsen til hverken veterinærsygeplejerske eller på dyrlægeuddannelsen.

Det skal ændres nu. Der er kun én vej. Og det er, at vi alle bliver klogere på opbinding og positionering af sederede og bedøvede dyr. Og så skal vi have helt styr på vores røntgenteknik. Heldigvis er der enkelte klinikker, hvor man prioriterer at forlade røntgenrummet under eksponeringen.

Røntgenstråling er i sin direkte form farligt og der findes ingen grænseværdi, under hvilken man kan sige, at stråledoser er helt ufarlige. Derfor skal vi arbejde efter gældende lovgivning – forlade rummet under eksponering og benytte de korrekte værnemidler de gange vi ikke kan gå fra dyret, så er det ikke farligt. Men det er ikke det, vi gør i dag…

Jeg er forundret over og ked af, at arbejdsgiverforeningen laver artikler om, at røntgen er helt ufarligt og at vi har lavet en skræmmekampagne. Det er faktuelt ikke det vi gør og vi burde i stedet for arbejde sammen om, at passe på hinanden og optimere arbejdsmiljøet.

Veterinærsygeplejersker er generelt meget omstillingsparate, og branchen ændrer sig hele tiden. Vi kan få lov og tid til at dygtiggøre os indenfor alt muligt andet, nu skal vi have lov og tid til at overholde den allerede gældende lovgivning og bruge tid på positionering og opbinding af dyrene.

Fordelene er åbenlyse. Når først vi mestrer denne nye disciplin, viser de første erfaringer i Danmark, at det ikke tager længere tid. Faktisk kan man klare opgaven selv og undgår dermed at vente på en kollega, eller opgaven kræver kun en person og ikke to. Samtidig kan gravide uden bekymringer fortsætte med at lave røntgenoptagelser, da der absolut ingen fare er forbundet med røntgenarbejdet, når man forlader rummet under eksponering.

OG så er det da meget sjovere at bruge tiden på at binde dyret op, end at bruge tiden på at iklæde sig værnemidler i form af forklæde, halskrave og handsker.

Det her er ikke en skræmmekampagne. Vi skal arbejde med røntgen igennem mange år, og det må da være de færreste, der ønsker, at de eller deres ansatte får en arbejdsrelateret lidelse.

Hvad har vi så opnået indtil nu:

  • Politisk fokus
  • Branchefokus
  • Internationalt fokus
  • Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af ny branchespecifik vejledning om røntgen
  • Og naturligvis følger vi det op ved blandt andet at medtage emnet som et spor på den kommende VSP-dag 2023

Sammen med alle parterne på området, glæder vi os til at forbedre kulturen inde i røntgenrummene. Vi ser frem til, at kunne skabe en god fælles indsats.

Følg med på Facebook

Used for the like, share, comment, and reaction icons

🐾Næsten 50 veterinærsygeplejersker over 50år var samlet søndag d.13. September fra hele landet på Universitets hospitalet for familie dyr. De er alle medlem af en Facebook gruppe for vsp'er over 50år, som mødes en gang om året.

🐾Rundvisning på museet og omkring de historiske bygninger med konservator Annika Normann, som er leder af det Veterinær historiske museum og den store samling af gamle præperater.

🐾Rundvisning på det store Universitets hospital, hvor Dyrlæge Pernille Holst, som også er uddannet veterinærsygeplejerske, viste rundt og fortalte anekdoter om dagligdagen på dyrehospitalet.

🐾Foredrag med Dyrlæge og professor Asger Lundorff Jensen, der til dagligt arbejder på Århus Universitets hospital. Det handlede om dyrlægefagets opstart i meget gamle dage og Den Kongelige Veterinære Landbohøjskoles lange betydningsfulde historie, samt hvor vigtige veterinærsygeplejersker er i dyrlægepraksis🥰

🥰Kæmpe stor tak til Vetnordic for sponsorat til en skøn frokost madpose.

🥰Kæmpe stor tak til Universitets hospitalet for familiedyr, for at vi måtte låne frokost stuen hele dagen og se det spændende dyrehospital.
... Se mereSe mindre

Kommentér på Facebook

Fantastisk dejlig dag - tak for opbakningen♥️♥️♥️

Hej medlemmer

I dag og i morgen er hele bestyrelsen og kontoret på kursus.
Vi kan derfor ikke modtage opkald på telefonen. Send os en mail på vf@forbundet.dk, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Haster det meget skal du skrive HASTER i emnefeltet.
Vi er tilbage på mandag kl. 9.00
... Se mereSe mindre

Hej medlemmer

I dag og i morgen er hele bestyrelsen og kontoret på kursus. 
Vi kan derfor ikke modtage opkald på telefonen. Send os en mail på vf@forbundet.dk, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Haster det meget skal du skrive HASTER i emnefeltet.
Vi er tilbage på mandag kl. 9.00

Kommentér på Facebook

Ha alle et godt kursus

Ønsker du at blive medlem? Kontakt os i dag

Bliv medlem
Bliv medlem

Min side