Drømmen om at arbejde med dyr har ført Alex verden rundt

Veterinærsygeplejerske Alex Folkmann har rejst rundt i verden for at arbejde med kæledyr og eksotiske dyr og for at dygtiggøre sig i sit fag. Han har blandt andet arbejdet som veterinærsygeplejerske i Skotland, Australien, Costa Rica og USA. Få hans historie her.

Line Jakobsen

At Alex Folkmann brænder for at arbejde med dyr, kan der vist ikke herske nogen tvivl om. Han er uddannet veterinærsygeplejerske fra Hansenberg med praktikplads på Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg i 2019. Han har brugt sin fritid og ferie på at arbejde som veterinærsygeplejerske i blandt andet Italien, Sverige, Skotland og Australien med fokus på eksotiske dyr. Han har selv arrangeret og betalt for det hele. I dag er han i praktik i USA på Smithsonian’s National Zoo i afdelingen for reptiler, imens han er i gang med at videreuddanne sig inden for ’Advanced Veterinary Nursing of Zoo Animals’.

– Jeg har altid elsket dyr. Min bedstemor var dyrlæge, og jeg havde som barn en drøm om at blive dyrlæge, men da jeg blev voksen, fandt jeg ud af, at man skal have matematik og fysik på højt niveau for at blive dyrlæge. Det lød ikke rigtig som noget for mig, så jeg startede på CBS, men det duede heller ikke rigtigt. Så besluttede jeg at læse til social- og sundhedsassistent, men jeg måtte bare erkende, at det ikke lige er mig at arbejde med mennesker, griner Alex, der nu endelig besluttede at forfølge sin drøm om at arbejde med dyr.

Vild med eksotiske dyr
Alex søgte ind på Hansenberg i Kolding, og mens han læste til veterinærsygeplejerske, brugte han sin fritid og ferie på at uddybe sin viden om sygepleje af eksotiske dyr. Han har blandt andet arbejdet med mange former for reptiler, fugle, kaniner, gnavere og forskellige vilde dyr.

Da Alex var færdig med sin VSP-uddannelse, flyttede han til Australien. Her arbejdede han tre forskellige steder, blandt andet på et af verdens største wildlife-hospitaler Currumbin Wildlife Hospital og på en klinik for eksotiske kæledyr. Igen arbejdede han gratis for at få noget erfaring.

Efter et halvt år i Australien rejste han til Skotland, hvor han fik lønnet arbejde som registreret veterinærsygeplejerske. For at arbejde i Storbritannien skal man være registreret veterinærsygeplejerske og søge om arbejdstilladelse. Også her arbejdede han tre forskellige steder.

– Jeg arbejdede først på en almindelig klinik for primært hunde og katte. Og derefter var jeg på et akuthospital, og sideløbende havde jeg også nattevagter på Glasgow Small Animal Hospital, hvor jeg primært var ansvarlig for anæstesi under operationer i løbet af natten, fortæller Alex.

Mens han var i Skotland, tog han desuden to videreuddannelser, nemlig ’Advanced Veterinary Nursing of Avians’ og ’Advanced Veterinary Nursing of Reptiles and Amphibians’.

Reddede vilde dyr i Costa Rica
Men Alex var slet ikke færdig med at rejse endnu! Han besluttede nemlig at tage i praktik i ’wildlife medicine’ og akut og kritisk pleje af vilde dyr i Costa Rica. Her kunne Alex få lov at arbejde med det meste.

– Her var der ingen dyrlæge om aftenen eller natten, men jeg kunne altid ringe til vores faste dyrlæger og få vejledning i, hvad der skulle gøres ud fra triage og dybdegående kliniske undersøgelser af dyr. Det var vilde dyr, så vi måtte bare gøre noget – just do it!, siger Alex, der lavede kliniske og kirurgiske indgreb på de dyr, der blev bragt ind.

– I Costa Rica er danske veterinærsygeplejersker nærmest som en slags dyrelægestuderende. Jeg kunne jo alt muligt med medicin, anæstesi og forbindinger, og de var virkelig imponerede. Min opfattelse var, at deres uddannede veterinærsygeplejersker ikke lavede meget andet end at holde dyr. Men det var hårdt arbejde. Det var fra 9-17 og nattevagter. Det blev nærmest arbejde 24/7, fordi jeg også boede på stedet og kunne tilkaldes, når der blev bragt dyr ind om natten.

Dagen startede typisk med, at Alex gjorde rent i alle bure og satte mad og vand ud til dyrene. Forældreløse unger havde første prioritet og skulle fodres som de første. Herefter skulle nogle dyr have medicin, nogle skulle have ny forbinding og renset sår. Dyrene, der kom ind, var 99 procent af alle tilfælde skadet på grund af menneskelig indblanding: kørt over af en bil, mishandling, elektrisk stød, illegal dyrehandel eller hundeangreb.

Mens Alex var i Costa Rica, arbejdede han med mange forskellige dyr, blandt andet dovendyr, tukaner, ugler, egern, snohalebjørn, aber, vaskebjørne, myreslugere, papegøjer og forskellige kattedyr.

– Man lærer meget ved at arbejde sådan et sted, men samtidig kunne jeg også dele min viden og erfaring. Jeg følte, at jeg gav noget tilbage til planeten. Dyrene skal jo tilbage til naturen. Man kalder det ’rewildings’, når man sætter dyrene ud i skoven igen. Og når vi åbnede burene, så skyndte de sig altid ud. Nogle veterinærsygeplejersker er bange for eksotiske dyr, men jeg mener, at alle dyr har ret til en fair behandling. Alle dyr fortjener en fair chance, ikke kun hunde og katte, fortæller Alex.

USA er ikke altid et land af muligheder
Efter et halvt år i Costa Rica er Alex nu i USA, hvor han arbejder i Smithsonian’s National Zoo, hos Veterinary Emergency Group og på Shirlington Animal Hospital, mens han forsøger at få en amerikansk veterinærtekniker-licens. Men der er forskellige regler i hver stat for, hvad en veterinærsygeplejerske må, og alle skal tage en VTNE (Veterinary Technician National Exam), som består af 170 spørgsmål fra 9 hovedområder: alt fra almen sygepleje til akut medicin. Og der bliver vel at mærke lagt ligevægt på små og store dyr.

– Vores VSP-uddannelse i Danmark kan ikke sammenlignes med USA’s. De mener, at vores uddannelse er på gymnasieniveau, og i USA skal det være på universitetsniveau. Derudover er de bange for, at hvis der sker noget på arbejdspladsen, så vil de blive sagsøgt. Jeg har overtalt dem til at tage mig ind. Og jeg forsøger hele tiden at fortælle dem, at vi er lige så gode veterinærsygeplejersker som dem, hvis ikke bedre. Heldigvis kan mine amerikanske kolleger se, at danske veterinærsygeplejersker hverken mangler viden eller erfaring, siger Alex.

– Fra 2022 har USA indført, at udenlandske veterinærsygeplejersker kan ansøge gennem det såkaldte PAVA-program. Her kigger de på ens uddannelse og sammenligner den med uddannelsen i USA. Jeg er nødt til at tage ekstra kurser og tage eksamen herovre, så lige nu er jeg optaget på deres kurser i eksotiske dyr, anæstesi, klinisk patologi, tandpleje og farmakologi. Jeg må indrømme, at deres teoretiske del ligger på et niveau med dyrlægestudiet. Og i øvrigt betaler jeg selv for det hele, fortæller Alex.

Men han er glad for alle de erfaringer og oplevelser, han har fået gennem sine mange rejser.

– Jeg kan kun anbefale andre at rejse ud og prøve noget nyt. Man får virkelig prøvet sig selv af, får nye kompetencer og bliver klogere på faget, slutter Alex.