VIGTIGT for Elever – Du kan risikere at miste din pensionsopsparing, hvis du ikke har accepteret at modtage breve fra Velliv i din e-Boks!
Som veterinærsygeplejerskeelev er du omfattet af en overenskomst, hvor arbejdsgiver indbetaler pension til dig i pensionsselskabet Velliv, sålænge du har en uddannelsesaftale. Men du får kun besked om dine pensioner og ændringer af disse, hvis du kan modtage post fra Velliv i din e-Boks.
”Vi ved, at flere elever slet ikke får åbnet post fra Velliv, fordi de ikke har tilmeldt sig som modtagere i e-Boks,” siger Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
”Det kan betyde, at du går glip af vigtige beskeder, du skulle have reageret på – for eksempel opgøres og udbetales din pension når indbetalingerne fra arbejdsgiver ophører og du ikke reagerer på Vellivs breve om det. Da der skal afregnes SKAT og gebyrer reduceres beløbet betragteligt.
Derfor er det vigtigt, at du tjekker allerede i dag, at du modtager post fra Velliv.
Sådan gør du:
- Tilmeld dig e-Boks: Gå ind på e-Boks’ brugersupportside og tilmeld dig som modtager af post fra Velliv.
- Brug sikre kontaktformer: Hvis du skal sende personlige oplysninger, så brug den sikre kontaktformular på velliv.dk.
- Log ind med MitID: Når du logger ind for at kontakte Velliv eller underskrive dokumenter, skal du bruge MitID.
- Tjek Mit Velliv: Du kan altid se dine oplysninger og indbetalinger på Mit Velliv / Netpension.
”Det er en del af det at være ansat og omfattet af overenskomsten, at der bliver indbetalt pension. Derfor er det vigtigt, at du kan modtage og følge med i den post, Velliv sender,” understreger Malene Brendorp Meyer.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
5 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook