TAK søger VSP, der vil være med til at gøre en forskel
Kunne du tænke dig at være med i en tænketank, der arbejder for at gøre den danske dyrlægebranche til ’Verdens gladeste dyrlægebranche’? Vi søger lige nu en VSP til at indgå i udvalget.
Af Line Jakobsen
Tænketank for Arbejdsglæde i Klinisk praksis (TAK) er et udvalg på tværs af branchen, der arbejder ud fra en målsætning om at gøre den danske dyrlægebranche til ’Verdens gladeste dyrlægebranche’.
I løbet af 2024 afholdes to fysiske møder i dagstid samt to onlinemøder om aftenen. Ingen forberedelse er nødvendig. Det handler primært om, at du indgår som dialog- og sparringspartner.
I TAK prøver vi at repræsentere hele smådyrsbranchen (+ lidt hest) i en dialog på tværs af faggrupper. Der er således repræsentation fra Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Faggruppe Familiedyr, klinikejere, ansatte veterinærsygeplejersker, ansatte dyrlæger og leverandører.
På førstkommende møde, hvor vi starter op med en nyt TAK-hold, indleder vi med at kortlægge udfordringerne og komme med indspil til, hvordan vi kan påvirke branchen i den rigtige retning.
TAK-holdet består af: Christian Kolthoff og Anne Lücke Klindt (projektledere), Malene Brendorp Meyer og Amber Quick (Veterinærsygeplejerskernes Fagforening), Vibeke Løvgreen Lassen (Faggruppe Familiedyr), Nanna Vaabengaard Labuz (ansat VSP), Anne Vedel Christoffersen (ansat dyrlæge) samt Simon Vølund og Louise Stoltenberg (klinikejere).
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening dækker transport og tabt arbejdsfortjeneste for medlemmer ved de to fysiske møder.
Hvis du er interesseret i at indgå i TAK, bedes du kontakte Malene Brendorp Meyer på mail: mbm@forbundet.dk




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
4 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook