Nu kan du tilmelde dig årsmødet 2022
Årsmødet holdes i år torsdag den 6. oktober til lørdag den 8. oktober – igen på Hotel Nyborg Strand.
Husk at sætte et stort X i din kalender fredag den 7. oktober og lørdag den 8. oktober, da der er programspor for veterinærsygeplejersker disse 2 dage
Programmet for veterinærsygeplejersker indeholder spændende emner som anæstesi, konflikthåndtering og mægling, samt Fearfree håndtering i klinikken, hvalpe og negleklipning.
Se programmet og tilmeld dig årsmødet her
Lidt om de spændende workshops:
Konflikthåndtering på arbejdspladsen
Mange medarbejdere og ledere oplever at skulle forholde sig til konflikthåndtering både opad og nedad i organisationen, og loyalt tackle konflikter på flere niveauer. Det kan være en lærerig og udfordrende opgave, som kalder på viden om konflikthåndtering.
Konflikter på arbejdspladser er naturlige og ofte et udtryk for, at vi hver især har forskellige ønsker og behov i forhold til forandringer, metoder, værdier eller kommunikation.
De fleste konflikter løses hurtigt og kan være udviklende for os selv, teamet eller organisationen. Men indimellem kommer vi til kort og konflikten bliver et permanent og hæmmende vilkår.
På workshoppen ”Konflikthåndtering på arbejdspladsen” får du en lille værktøjskasse til at forebygge og håndtere konflikter, så jeres trivsel styrkes.
Du får også kommunikationsredskaber til at støtte dig selv eller kollegaer til at få hul på konflikter, som kan blokere for det gode samarbejde.
- Hvordan opstår konflikter på arbejdspladsen, og hvordan stopper vi dem?
- Kommunikation uden konflikter. Kend din egen konfliktstil og vær bevidst om din rolle i samtaler
- Konfliktskyhed – få det nu sagt! Hvordan går vi fra konfliktskyhed til nænsom ærlighed?
- Konfliktdæmpende kommunikation. Få styr på konfliktdæmpende kropssprog og retorik, så konflikter nedtones tidligt
- Sådan hjælper du en frustreret kollega – før det udvikler sig til snak i krogene
Bemærk, at denne workshop har et begrænset antal pladser, så du skal skynde dig at tilmelde dig.
Behandling af akutte, perioperative smerter med fokus på CRI
Hvad er smerte, hvordan vurderer vi smerte hos vores patienter, og hvad sker der, hvis smerterne ikke behandles tilstrækkeligt?
På workshoppen om smertebehandling, får du ny viden om:
- Perioperativ smertebehandling. Hvilke præparater kan vi kombinere i den multimodale smerteprotokol?
- Intra- og postoperativ smertebehandling. Indikationer, farmakologi, praktiske tips og tricks og kontraindikationer
- Fentanyl: bolusadministration eller konstant rateinfusion
- Ketamin: co-induktion, intra- og postoperativ konstant rateinfusion.
- Lidocain: intra- og postoperativ konstant rateinfusion.
- Smertebehandling ved hjemsendelse – hvad kan vi vælge imellem ud over NSAIDs?
- Anæstesi til (den gamle) hjertepatient
- Anæstesiprotokollens elementer: hvilke præparater kan med fordel anvendes i den balancerede anæstesi til hjertepatienter og hvilke præparater kan give udfordringer?
- Hjertekredsløbsfysiologi og anæstesiprotokol til patienten med mitralklapsinsufficiens
- Anæstesiprotokoller til patienterne med HCM og DCM
- Hypo- og hypertension, hvorfor og hvornår driller blodtrykket, kan det forebygges og hvordan griber vi det an, så vi undgår komplikationer
- Tre cases fra tandrummet: Den gamle hund – er alder en sygdom? Cushing-patienten – fysiologiske og farmakologiske udfordringer Den hyperthyreoide kat – du bedøver ikke kun på en patient med forhøjet stofskifte
Hvalpe
Workshop om hvalpe:
- Klinikken som skrækudløser – og hvorfor du ikke ser det, før det er for sent
- Hvilke 5 ting ALLE veterinærfaglige bør vide for at give hvalpen en god start på klinikken (og i livet)
- Derfor kan hvalpeaftener være en dårlig idé, og hvad klinikken kan gøre i stedet
Negleklipning
Workshop om negleklipning
- Hvorfor negleklipning slet ikke er så simpelt, som vi tror (den komplekse årsag til, at de fleste hunde bliver bange for at få klippet negle)
- Hvad kan man gøre ved negleklipningsangst, og hvad stiller vi op med de hunde på klinikken?




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
4 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook