Mette kæmper for bedre forhold for VSP-elever

”Vi skal have afskaffet uddannelsessnobberiet,” siger VSP-elev Mette Ptak, der vil kæmpe for mere i elevløn, bedre arbejdsvilkår, og bedre regler for overarbejde, ferie og barsel.

Mette Ptak er veterinærsygeplejerskeelev (VSP-elev) på Selskov dyreklinik og katteklinik i Hillerød. Hun har været elev 2 ½ år, så hun har 1 år igen af sin uddannelse.

Den 3.  marts var der kickoff på Lærlingenes År. Det foregik på Hotel og Restaurantskolen i Valby. Mette deltog, fordi hun selv er elevrepræsentant på sin skole og også sidder i fagforeningens elevpanel.

”Det var SÅ fedt og smukt at hylde dem, der har startet lærlingeoprøret. Det var en rigtig øjenåbner. Hvor er det godt kæmpet, men vi er selvfølgelig ikke helt i mål. Der er stadig meget at kæmpe for. Især at få afskaffet uddannelsessnobberiet.”

”Vi skal være stolte af vores erhvervsuddannelser. Vi skal genfinde den stolthed, vi følte, da vi fik vores elevplads.”

Elevpanelet rådgiver fagforeningen
Udover Mette består elevpanelet af 4 andre VSP-elever.

Når de mødes, drøfter de elevoverenskomsten og de kommende forhandlinger.

De deler deres tanker og idéer med fagforeningen, så fagforeningen har glæde af deres viden og gode råd.

”Jeg er glad for at være med i en fagforening, som lytter til os elever,” siger Mette, som tilmeldte sig elevpanelet efter at havde set en opfordring i et nyhedsbrev. ”Jeg er jo elevrepræsentant på skolen, så det var helt naturligt for mig, at jeg skulle gøre det.”

Siger sin mening
Mette Ptak er 28 år og går i voksenelevklassen.

”Jeg har det selv godt på mit arbejde. Det er den rene fest, og jeg får voksenelevløn, så jeg har ikke selv noget at klage over. Men jeg synes, det er vigtigt at hjælpe andre. Vi skal alle være glade for at gå på arbejde,” siger Mette Ptak.

”Jeg går meget op i trivsel i uddannelsen. Jeg har livserfaring fra mange job, inden jeg gik i gang med min uddannelse. Det har lært mig at tale højt og sige noget, når det handler om trivsel. Vi skal nemlig have det godt, når vi studerer,” understreger Mette Ptak.

Det er Lærlingenes år
Her i Lærlingenes år synes Mette, at der fortsat er noget at kæmpe for:

Hun fremhæver, at det er godt med nye lokaler og laboratorium på skolen, men at noget stadig er forældet. For eksempel er der ikke plads til, at alle kan sidde og sy samtidig. Så skolen trænger til et løft.

Mette mener også, at der skal være mere fokus på trivsel på skolen. Det vil hun kæmpe for som elevrepræsentant.

Ved de kommende overenskomstforhandlinger mener Mette, at der skal kæmpes for mere i elevløn, bedre arbejdsvilkår, og bedre regler for overarbejde, ferie og barsel.

I dag er der ikke mange, der tager barsel, mens de tager uddannelsen, fordi skolen er så langt væk.

”Jeg håber Lærlingeoprørets kampagne fortsætter, og at vi kan være med til at støtte op.

Det er vigtigt, at de millioner, politikerne har bevilliget, bliver fordelt godt.”

Bekæmp uddannelsessnobberi
På kickoff for Lærlingens År blev der talt meget om uddannelsessnobberi.

Mette har ikke selv oplevet fordomme over sit uddannelsesvalg.

”Jeg er ikke nogen 12-talspige, og jeg er ordblind, så jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle på universitetet. Men det har da skuffet min mor, at jeg ikke skulle være dyrelæge i stedet for veterinærsygeplejerske.”

”Jeg mærker, at folk ikke ved, hvad en veterinærsygeplejerske laver. Alle kender dyrlæger, men ved ikke, hvor vigtigt vores arbejde er. Måske fordi det stadig er en ny uddannelse.”

Mette har været politielev, men gjorde ikke uddannelsen færdig. Hun har også arbejdet i butik og været butikschef i en isenkræmmer.

Hun mener, at der skal fokus på stolthed og ændring af folkekulturen og den måde, vi taler om erhvervsuddannelserne på.

”En ny kultur kræver ikke penge, men nye måder at tænke på. Vi skal alle ranke ryggen og sige, hvad vi tænker. Vi skal have et lille bifald med i lommen og være stolte af, hvad vi har skabt,” fremhæver Mette og fortsætter: ”I dag støtter min mor mig, og hun er stolt af mit uddannelsesvalg, men sådan var det ikke for 3 år siden.”

Se video om Lærlingeoprøret og Lærlingenes År: