ISO certificeringen gør det lettere at være VSP
I en travl hverdag på klinikken, kan ISO bidrage til at frigøre tid til veterinærfaglige opgaver.
Et medlemskab af ISO Dyrlægen giver samtidig adgang til kvalitetsstyringssystemet ePraksis-VET. Dette IT-system er designet specifikt til dyrlægebranchen og hjælper med at huske opgaver, brugernavne, koder, lister og meget mere – kort sagt alle hjælpeopgaverne for at kunne udføre kerneopgaverne, nemlig at behandle patienterne og servicere klienterne.
Funktionaliteten i ePraksis-VET sikrer, at der automatisk dannes remindere omkring de mange opgaver, som oftest udføres af veterinærsygeplejersker – dvs. indeholder en værktøjskasse til at bevare overblikket over de mange opgaver, så man får ro i maven. Overblikket via ePraksis-VET sikrer samtidig de bedste forudsætninger for at uddelegere relevante opgaver og hjælpe med at løse en kollegas opgaver. Samtidig giver det mulighed for at samle relevant viden, som hermed bliver tilgængelig for alle på klinikken og rigtig mange andre værktøjer og muligheder.
Kom og hør ISO Dyrlægens indlæg på Årsmødet, hvor Ditte (uddannet VSP) fortæller mere om hvad, hvorfor og hvordan et medlemskab af ISO Dyrlægen kan være med til at kvalitetssikre og optimere arbejdet på din arbejdsplads – Fredag den 7. oktober kl. 14.45 – 15.25 (eller besøg os på stand 21 😊)
Ditte var i 15 år ansat hos Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg. Hun fortæller om hendes erfaringer med ISO certificeringen og viser nogle af de vigtigste værktøjer i ePraksis-VET, som er med til at strukturere og organisere VSP’ernes mange opgaver på klinikken.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
4 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook