Hvem er Strålebeskyttelseskoordinator på din arbejdsplads?

På alle dyrehospitaler og dyreklinikker, hvor der arbejdes med CT, MR, gennemlysning, dental røntgen eller almen røntgen, har der siden 2018 været et lovkrav om, at der skal være udpeget en strålebeskyttelseskoordinator.

Ifølge Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelse kan en strålebeskyttelseskoordinator (SBK) være en dyrlæge eller en veterinærsygeplejerske.

Både dyrlægen og veterinærsygeplejersken skal have omfattende praktisk erfaring med røntgen for at blive strålebeskyttelseskoordinator. I alle tilfælde skal de særlige kompetencepersoner godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Her kan man søge om godkendelse af strålebeskyttelseskoordinator og ændring af kompetencepersoner

Strålebeskyttelseskoordinatorens opgaver

 Virksomhedens strålebeskyttelseskoordinator (SBK ) skal overvåge eller bistå med driften af de strålebeskyttelsesforanstaltninger, der er relevante i forhold til virksomhedens brug af strålingsgeneratorer.

Dette omfatter for eksempel kontrol af sikkerhedsudstyret som de lovpligtige røntgenkitler og -handsker, og den anbefalede halskrave. En SBK kan sørge for der sker registrering og indsendt persondosismetre, samt bistå med den meget vigtige oplæring af nye ansatte i arbejdspladsens sikkerhedsprocedurer. Ligeledes kan der kontrolleres, at de lovpligtige serviceeftersyn overholdes.

Krav om en røntgenbog

Desuden skal arbejdspladsen have en røntgenbog gerne digital, som er til kvalitetsstyring. Røntgenbogen kommer der mere om i et kommende nyhedsbrev.

Skal råde over en strålebeskyttelseskoordinator

Ved brug af strålingsgeneratorer, der kræver tilladelse (CT, udkørende røntgen og gennemlysning) eller underretning (konventionelt røntgen og dental røntgen), skal virksomheden til enhver tid råde over en strålebeskyttelseskoordinator.

”Råde over” betyder, at virksomheden og dens ansatte hurtigt og let skal kunne komme i kontakt med strålebeskyttelseskoordinatoren.

Da hvervet ofte er forbundet med en høj grad af tilstedeværelse på virksomheden, er strålebeskyttelseskoordinatoren typisk ansat i virksomheden. Der kan være en eller to SBK på en klinik, for eksempel en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske, eller to veterinærsygeplejersker.

Inden en SBK eventuelt fratræder, skal virksomheden have opnået Sundhedsstyrelsens godkendelse af en ny strålebeskyttelseskoordinator, ellers vil retten til brug af strålingsgeneratorer bortfalde.

Virksomhedens ansvar

Den ansvarlige for brug af røntgen på klinikkerne er IKKE strålebeskyttelseskoordinatoren. Det er altid virksomhedsejeren/virksomheden, der har det endelige fulde ansvar for at sikkerheden bliver overholdt i forbindelse med arbejdet med ioniserende stråling i dyrlægepraksis.

God sikker arbejdslyst.

Venlig hilsen

Liselotte Nielsen

Arbejdsmiljørepræsentant

Fagveterinærsygeplejerske

Henvisninger til loven om strålebeskyttelseskoordinator:

Bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer

Bilag 2

Krav til strålebeskyttelseskoordinatorers viden, færdigheder og kompetencer:

2: Veterinærmedicinsk anvendelse:

2.1 Undersøgelse af dyr

-Bestået kursus i radiologi på uddannelse i veterinærmedicin eller tilsvarende.

-Omfattende praktisk erfaring med veterinærmedicinsk anvendelse af strålingsgeneratorer.

Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Kapitel 7

Særlige kompetencepersoner

Strålebeskyttelseskoordinator, strålebeskyttelsesekspert og medicinsk-fysisk ekspert

  • 33. En virksomhed, der er omfattet af krav om tilladelse eller underretning, eller der er registreringspligtig for et anlæg i henhold til regler fastsat i medfør af strålebeskyttelsesloven, skal, afhængig af art, omfang og kompleksitet af brugen eller stråleudsættelsen, råde over en eller flere strålebeskyttelseskoordinatorer. Strålebeskyttelseskoordinatoren skal inden for sit kompetenceområde overvåge og medvirke til at opretholde strålebeskyttelsen af arbejdstagere og enkeltpersoner i befolkningen i forbindelse med virksomhedens brug af strålekilder eller stråleudsættelse. Strålebeskyttelseskoordinatorens opgaver omfatter som minimum de områder, der fremgår af bilag 2.