Ditte vidste allerede fra 7. klasse, at hun ville være veterinærsygeplejerske

Ditte vidste allerede fra 7. klasse, at hun ville være veterinærsygeplejerske

Line Jakobsen

Som mange andre veterinærsygeplejersker er Ditte Lillemark vokset op med dyr. For eksempel havde hendes bedstefar en grisefarm, og hun har selv haft hund, hest og fisk. Men hun vidste også fra en ung alder, at dyr skulle være mere end bare en hobby.

”I 7. klasse begyndte jeg allerede at tænke over, om jeg mon kunne komme i skolepraktik hos den lokale dyrlæge i 9. klasse. Og det lykkedes! Jeg var i skolepraktik i en uge hos Årslev Dyreklinik. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg gik ind til. Altså jeg var jo godt klar over, at man ikke bare klappede hunde hele dagen, men der skete så mange spændende ting. Jeg var med nede på laboratoriet, jeg lærte om lægemidler, og jeg assisterede dyrlægen. Det fangede mig bare helt vildt,” fortæller en begejstret Ditte., der mangler lidt over 1 år af uddannelsen.

Glad for skiftet mellem skole og klinik
Det var også på klinikken, at Ditte fandt ud af, det nok ville være en god idé at få en gymnasial uddannelse og noget erfaring, inden hun startede på veterinærsygeplejerskeuddannelsen på Hansenberg. Ditte var for eksempel i Afrika, hvor hun arbejdede som frivillig på et redningscenter for vilde dyr. Det gav hende endnu mere blod på tanden til at starte på uddannelsen.

”På uddannelsen er det tungt stof – anatomi, lægemidler, matematik og biologi på højt niveau. Jeg ville ikke have kunnet starte lige efter Folkeskolen,” mener Ditte, der synes, at veterinærsygeplejerskefaget giver så mange ting at fordybe sig i, og at det giver så meget at kunne hjælpe dyret og ejeren.

Ditte er imponeret over det høje faglige niveau på Hansenberg, og hun nyder skiftet mellem skole og klinik.

”Det er godt, at der ikke er alt for meget skole, og at det hele tiden skifter mellem skole og praktik. Jeg synes, at det er fedt, når man er tilbage på klinikken og kan bruge alt det, man har lært på skolen. Jeg kan være med i samtalen om behandlingen af dyret, da min læring er frisk i erindringen,” siger Ditte.

Får meget ansvar
Ditte taler ofte med klassekammeraterne, om hvordan det er at være på en dyreklinik i forhold til at være på et dyrehospital, og hun er godt tilfreds med at være på en mindre klinik.

”Personligt er jeg glad for at være på en mindre klinik. Det er to brødre, der ejer klinikken, og så er den enes søn og den andens datter ansat som dyrlæger. Så det er meget familiært, og alle kender alle. I alt er der 7 dyrlæger, 5 veterinærsygeplejersker og 3 elever. Jeg var den første elev, de havde, så det har været en proces både for mig og for dem, men de har grebet det godt an. Jeg har fået meget ansvar, og de lytter, når jeg byder ind med noget,” fortæller Ditte, der mener, at det er vigtigt, at man tager ansvar for egen læring.

”Man skal selv huske på, at man er der for at lære. Heldigvis er alle på Årslev Dyreklinik med til at løfte uddannelsen. Nogle er gode til fodring, andre er gode til adfærd, så jeg ved, hvem jeg skal gå til, når jeg skal lære noget om de forskellige emner,” siger Ditte.

Glad for fagforeningen
Ditte meldte sig ind i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening få dage, efter hun startede på elevpladsen. Hun er glad for de mange fordele og den gode støtte, hun får.

”Der er mange fordele ved at være medlem af en fagforening. Når man har spørgsmål, er de altid hurtige til at svare, og så er det fedt, at de har gjort det billigt for elever. Jeg kommer helt sikkert til at bruge dem igen, når jeg er færdiguddannet, blandt andet til gode råd om at finde arbejde,” slutter Ditte, der også er flittig læser på fagforeningens Facebook-side, hvor hun finder meget inspiration i opslagene.