Arbejde som veterinærsygeplejerske i England kan varmt anbefales

Fantastiske muligheder for oplevelser og erfaring som VSP i England

 

Siden jeg i 2010 blev færdiguddannet VSP er det kun lige lykkedes mig at holde mig i gang via kortere eller længerevarende vikariater i DK. I december 2013 kom min kæreste hjem og fortalte at han havde mulighed for at blive udstationeret til England. Da jeg ikke havde udsigt til job i DK og havde hørt at jobmulighederne i England var gode, sagde jeg ja uden tøven, til at bo i England i 6 mdr. fra midten af April. Herefter gik jeg i gang med at hente oplysninger på nettet og finde ud af hvad der skal til for at arbejde som VSP i England. Heldigvis fik jeg kontakt med to andre VSP’er fra min årgang som allerede havde prøvet det og kunne hjælpe mig lidt på vej. Nu har jeg gjort mig mine egne erfaringer og vil gerne dele dem med andre som overvejer at tage springet og arbejde i England. Dette er mine personlige erfaringer og de kan være helt anderledes end andres. Derudover kan tingene hurtig ændre sig, så undersøg derfor alting selv inden du kaster dig ud i det.

 

Registrering som VSP i England

I England er det en god ide at være registreret hos Royal College of Veterinary Surgeons (RCVS) inden man søger job. Det svarer lidt til at være autoriseret i DK, og de godkender vores uddannelse uden ekstra eksamener. Vores uddannelse svarer til Qualified Veterinary Nurse i England, og når man er registeret hos RCVS kan man søge job som Registered Veterinary Nurse (RVN).

For at blive registeret skal man udfylde og sende en ansøgning, derudover skal man betale et gebyr (ca. 1300 kr) for at få sin ansøgning behandlet. Ansøgningen kan findes på deres hjemmeside (rcvs.org.uk) under ”Overseas Qualified Veterinary Nurse”. Da ansøgningen er lavet til alle nationer, kan den virke meget uoverskuelig. Det er derfor vigtigt at læse den grundigt igennem og evt. overstrege de ting der har betydning for dig. Da vores uddannelse på Hansenberg er ACOVENE godkendt, behøver man ikke at udfylde dele af ansøgningen, men tjek med RCVS inden du udfylder ansøgningen.

Form A med personlige detaljer skal udfyldes, det er vigtigt at alle medsendte dokumenter er på engelsk. Din fødselsattest kan fås på engelsk på dit nærmeste kirkekontor. Jeg havde allerede mine uddannelsesbeviser på engelsk, men de kan sikkert skaffes fra Hansenberg, hvis du ikke har dem.

Form B behøvede jeg ikke at udfylde da Hansenberg er ACOVENE godkendt, men tjek først med RCVS.

Form C er en anbefaling fra din nuværende arbejdsgiver, eller som i mit tilfælde, en tidligere arbejdsgiver. Denne del skal sendes direkte til RCVS.

Form D er ”Certificate of Good Standing” og når du er autoriseret i DK er det fødevarestyrelsen der udfylder denne del og sender den direkte til RCVS. Når du har alle dokumenter og ansøgningen udfyldt og sendt sammen med gebyret skal du regne med der går ca. 8 uger inden du hører noget fra dem. Herefter skulle du gerne få en mail med den glædelig nyhed at de har godkendt dig. Inden du får dit bevis skal du til en personlig samtale i London og betale et registreringsgebyr (ca. 1100 kr.). Min personlige samtale tog 10 min og gik mest ud på at tale om vejret i London og tage en kopi af mit pas, så frygt det endelig ikke. Herefter modtager man sit bevis og sin fine badge, og er registreret det næste år.

 

Jobsøgning i England

Jobsøgningen kan gribes meget forskelligt an. Vi kendte vores adresse før vi tog til England,  og jeg havde derfor indsnævret det område jeg søgte arbejde i. Da jeg som udgangspunkt skulle være i England i 6 mdr. valgte jeg at kontakte et vikarbureau for hjælp til at finde et job. Sørg for at have skrevet lidt om dig selv og dit CV på engelsk, da det er udgangspunktet for at finde et job. Der findes mange forskellige vikarbureauer indenfor veterinærbranchen, men jeg har kun tilmeldt mig et enkelt, da de har mere end rigeligt arbejde til mig. Mit vikarbureau er SynergyVets, og de er derfor de eneste jeg har erfaring med, men de kan absolut anbefales. De har været gode til at finde de rigtige job til netop mig og har hjulpet mig, hvis der har været problemer.

Jeg var så heldig at have mit første job og kontrakt underskrevet en uge før jeg tog af sted, hvilket var fantastisk. Min første kontrakt var på 1 uge, som hurtigt blev forlænget med 2 uger, hvorefter jeg søgte nye udfordringer. At arbejde som vikar giver en fantastisk frihed og økonomiske fordele, men kræver også at man er omstillingsparat og har en udadvendt personlighed, ellers bliver det ikke en god oplevelse.

Kontrakterne kan variere fra nogle få dage til ubestemt tid, normalt bliver man dog enige om en slutdato, som herefter kan forlænges. I øjeblikket er der stor mangel på VSP’er i UK, og man vil derfor opleve en stor efterspørgsel på ens arbejdskraft alt efter erfaring. Jeg får ugentligt tilsendt en liste med 40-50 steder i England der søger vikarer, derudover kontakter mit vikarbureau mig jævnligt med specifikke jobs i mit nærområde, så man kan arbejde alt det man lyster. Jeg har været så heldig at begge min jobs har været nemme at nå med offentlig transport, og har derfor ikke haft udgifter til bil. Nogle kontrakter er endda med bolig stillet til rådighed, typisk et værelse ovenpå dyrehospitalet.

 

Startvanskeligheder

Al begyndelse er svær, og de første par uger i et nyt land giver nogle udfordringer. Uanset hvor godt forberedt man er, så vil man opleve, at ikke alt er så nemt, som man tror.

I DK er det muligt at få sine dagpenge med til udlandet i op til 3 måneder, og selvom jeg havde fået job inden jeg tog af sted, benyttede jeg mig af muligheden, da jobbet først startede en uge efter ankomst til England. Set i bakspejlet gav det flere udfordringer end fordele, og jeg vil derfor ikke anbefale det, hvis du har en job inden du kommer herover. Det offentlige system i England er meget ”tungt” og inden den første uge var gået, havde jeg været til 3 samtaler for at få min underskrift til den danske a-kasse, så jeg kunne få dagpenge for den første uge herovre. Enormt forvirrende oplevelse, og jeg fik slet ikke styr på alle de ting jeg skulle i løbet af den første uge. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg starte arbejde med det samme og få styr på tingene hen af vejen. Man kan nemlig som EU-borger starte arbejde med det samme uden problemer.

For at arbejde og betale skat i England skal man ansøge om et ”National Insurance Number”(NINo), som er et personligt nummer man skal bruge i offentlige henseender. For at ansøge skal man ringe til dem, hvorefter man får en aftale til et personligt møde på det nærmeste kontor. De stiller en masse spørgsmål ang. uddannelse, arbejde, bolig og indkomst, de fleste ting er nemme at svare på, især hvis man allerede arbejder. Derefter går der op til 6 uger inden man får sit nummer, men man kan godt få sin løn, inden nummeret ankommer.

Den største udfordring for mig har været at åbne en bankkonto. I England skal man kunne bevise sin adresse f.eks via betalte regninger eller modtagne offentlige breve. Dette var et stort problem for mig, da vores lejlighed og udgifter hertil bliver betalt af min kærestes firma, og jeg havde ikke modtaget nogen offentlige breve. Jeg skulle vente ca. 6 uger på mit NINo, og kunne derfor heller ikke vise det. Efter henvendelse i 3 banker, lykkedes det mig til sidst at finde en bank som ville godkende et brev fra min arbejdsgiver som bevis. Jeg fik derfor mit vikarbureau til at sende mig et brev, hvori de bekræftede både min danske og engelske adresse i brevet. Jeg fik endelig godkendt brevet i banken og fik lov at åbne en konto. Endelig kunne jeg få min løn, 6 uger efter ankomst, hvilket var tiltrængt. Jeg vil derfor anbefale at man ankommer med lidt ekstra penge på kontoen til at dække udgifter det første stykke tid.

Mit vikarbureau står for at indkræve min løn fra min arbejdsgiver og lønnen bliver betalt via dem, så den er sikret hver gang. Jeg har efter anbefaling fra vikarbureauet meldt mig ind i et paraplyselskab. De udregner og sørger for at min skat bliver betalt af min løn. Det er selvfølgelig ikke gratis, men jeg vælger at tro at pengene er givet godt ud, da jeg ikke skal bekymre mig om mine skatteforhold. Som vikar kan man trække en række udgifter fra, hvilket de sørger for, når jeg sender mine kvitteringer til dem.

Jeg har ikke nogen erfaringer med at blive godkendt til en bolig herovre, men jeg kunne forestille mig, at det kan give nogle udfordringer. Man skal sikkert kunne bevise at man tjener penge, og måske endda have udtalelser for tidligere udlejere, men som sagt ved jeg ikke hvor svært det er, så på dette punkt kan jeg ikke hjælpe.

Som udgangspunkt skal man ikke betale skat i DK, hvis man er væk mere end 6 måneder, men skattereglerne er meget kompliceret og det kræver en del at sætte sig ind i det. Jeg har for længst kastet håndklædet i ringen og overlader det til en skatterådgiver. Det koster en del, men forhåbentlig betyder det at man ikke får et kæmpe skattesmæk når man vender snuden hjem igen.

 

Arbejds- og lønforhold i England.

I England er en fuldtidsstilling typisk 40 timer i ugen, og disse timer kan være meget forskelligt fordelt på dagen. Man betaler selv for sin middagspause, som er en halv til en hel time, og man opholder sig derfor en del mere på sin arbejdsplads end man normalt gør i DK.

Som udgangspunkt troede jeg at de ville være meget mere strikse med sikkerheden i England, men det eneste sted jeg har oplevet det er omkring røntgen. Her må man ikke opholde sig i rummet, når der bliver taget røntgenbilleder og alle dyr er derfor sederet eller i fuld narkose.

Sikkerheden omkring narkosegasser er noget mere afslappet, og jeg har endnu ikke set et sted med punktsug over patienten. Man tjekker selvfølgelig for lækager når patienten er tilkoblet og før man tænder for gasserne. Men ved påfyldning af isofluran eller sevofluran er det typisk kun med handsker på. Stinkskab har jeg endnu heller ikke set tilstede og ved brug af hæmacolour er eneste sikkerhedsforanstaltning handsker. En anden ting som har chokeret mig en del er deres håndtering af formalin til at fiksere histologi præparater i. Igen intet stinkskab tilstede, men man bruger dog forklæde, handsker og briller som sikkerhed. Der er dog intet problem i selv at stå og hælde formalin over præparaterne og ved afsendelse står man endda og pakker præparaterne ind i gaze vædet i formalin.

Mit bedste råd er at tænke på ens egen sikkerhed og gøre hvad man kan for at sikre sig selv. Hvis der er nogen ting man ikke føler sig tryg ved at håndtere, så sig fra og forklar personalet hvorfor. Måske har de sikkerhedsudstyr liggende, som man kan benytte for ekstra sikkerhed.

Løn forholdende i England er ikke ekstravagante. Som vikar ligger man typisk på 10-12 pund i timen. Skatteprocenten er ca. 20% og derudover betaler man National Insuance som er ca.12%, man har dog et højt skattefradrag på 10.000 pund om året. Som vikar får man en række skattefordele, da man kan trække en del forskellige udgifter fra bla. til transport og mad. Generelt er leveomkostningerne lidt billigere end i DK, og man vil derfor nogenlunde kunne leve af sin løn som man gør i DK.

 

Sæt i gang…

Alt i alt er det en kanon oplevelse at arbejde som VSP herovre, generelt synes jeg at sygeplejerskerne får lov til mere og har mere ansvar herovre, så der er mulighed for kanon mange nye erfaringer. Det kræver lidt penge og hårdt arbejde i starten, men det er det værd. Fra at skulle være her i 6 måneder har vi nu forlænget til 9 måneder, da vi slet ikke føler os klar til at vende hjem. Jeg kan kun opfordre alle der har mod på et udlandseventyr til at sætte sig ned og komme i gang, er sikker på at ingen vil fortryde det.

 

Sandra Pedersen