Tillæg ved nedsat arbejdstid


Beholder du dit kvalifikationstillæg og dit funktionstillæg, når du bliver sat ned i tid?

Din almindelige løn – altså de basislønsatser – som du har via overenskomsten, bygger på en 37 timers arbejdsuge.

Hvis du bliver sat ned i tid, skal du derfor også sættes forholdsmæssigt ned i løn.

Hvis du for eksempel er veterinærsygeplejerske og ansat på fuld tid – altså 37 timer om ugen, er din basisløn fra 1. august 2019 22.180 kr. om måneden.

Hvis du ikke er på fuld tid, er din løn forholdsmæssigt mindre. Har du for eksempel 30 timer om ugen, vil din løn være 30/37 af basislønnen, altså 17.983 kr.

Hvad så med tillæggene?
Hvis du var på fuld tid på det tidspunkt, hvor dine tillæg blev forhandlet, bygger de naturligt nok også på en 37 timers arbejdsuge.

Hvis du bliver sat ned i tid, skal du derfor ikke kun sættes forholdsmæssigt ned i løn, men også i dine tillæg. Det vil for eksempel sige, at en nedsættelse i arbejdstid fra 37 til 30 timer betyder, at dine tillæg tilsvarende skal sættes ned med 30/37.

Har du for eksempel har et kvalifikationstillæg pr. måned på 500 kr., mens du er på fuld tid, så vil det falde til 405 kr. pr. måned, hvis du sættes ned til 30 timer pr. uge.

Hvad hvis jeg går op i tid?
Tilsvarende skal dine tillæg naturligvis også sættes op, hvis du går fra deltid til fuld tid.

Så hvis du lige nu har 30 timer pr. uge og har et tillæg på 500 kr., så skal dit tillæg øges til 617 kr., hvis din arbejdstid sættes op til 37 timer pr. uge.

Hvad er tillæg?

Funktionstillægget får du for at udføre en bestemt funktion. Det er tidsbegrænset til den periode, hvor du udfører funktionen.

Funktionerne kan for eksempel være, hvis du bliver ansvarlig for lagerstyring, administration, elevoplæring osv.

Kvalifikationstillægget er en betaling for faglige og personlige kvalifikationer og den kvalitet, du udfører dem med. Dette er et varigt tillæg.

Kvalifikationerne kan for eksempel være, hvis du har en anden særlig uddannelse, som du bruger dagligt, at du selvstændigt står for et fagligt område, omstillingsparathed, fleksibilitet osv.

Følg med på Facebook

Used for the like, share, comment, and reaction icons

Ses vi på ÅRSMØDET? ... Se mereSe mindre

D. 22. & 23. oktober går det løs! 🎉

Vi har sammensat et spændende program til årsmødet, som afholdes på Tivoli hotel & congress center, hvor faglighed, inspiration, videndeling og fællesskab er i centrum.

Glæd jer til spændende oplæg om bl.a. smertebehandling, anæstesi, seniorpatienter, ledelse, kommunikation, motivation og samarbejde – med dygtige oplægsholdere, der hver især kommer med deres perspektiver og erfaringer.

Og selvfølgelig skal der også være tid til at mødes, netværke og hygge med gode kolleger.

Vi glæder os til at se jer den 22. & 23. oktober på TIVOLI HOTEL OG CONGRESS CENTER 🎡
... Se mereSe mindre

D. 22. & 23. oktober går det løs! 🎉

Vi har sammensat et spændende program til årsmødet, som afholdes  på Tivoli hotel & congress center, hvor faglighed, inspiration, videndeling og fællesskab er i centrum.

Glæd jer til spændende oplæg om bl.a. smertebehandling, anæstesi, seniorpatienter, ledelse, kommunikation, motivation og samarbejde – med dygtige oplægsholdere, der hver især kommer med deres perspektiver og erfaringer.

Og selvfølgelig skal der også være tid til at mødes, netværke og hygge med gode kolleger.

Vi glæder os til at se jer den 22. & 23. oktober på TIVOLI HOTEL OG CONGRESS CENTER 🎡Image attachmentImage attachment

Ønsker du at blive medlem? Kontakt os i dag

Bliv medlem
Bliv medlem

Min side