Derfor skal du være medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
Vi har specialistviden om netop dit fag, da flere af os selv er uddannede veterinærsygeplejersker med flere års erfaring fra branchen. Jo flere vi er sammen, jo stærkere står vi.
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening forhandler selv overenskomsten, og som medlem har du selv indflydelse på, hvordan den skal se ud.
På kontoret arbejder Karin, Malene og Amber. Malene og Amber er selv er uddannede veterinærsygeplejersker, og alle arbejder dagligt for gode og bedre forhold for veterinærsygeplejersker, -sygehjælpere og -elever i enhver henseende. Her ligger en enorm viden om netop dit fag, du ikke finder i andre fagforeninger.
Derudover har du også medbestemmelse og muligheder for at få indflydelse på retningen for vores fag. Inden hver overenskomst spørger vi for eksempel altid medlemmerne, hvad de ønsker, vi skal tage med til forhandlingsbordet. Du har også selv mulighed for at stille op til bestyrelsen.
Som medlem ejer du også Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
Kun vi kan hjælpe dig i forhold til overenskomsten
Når du er veterinærsygeplejerske eller -elev, bør du være medlem af den fagforening, som har overenskomsten inden for det område, du arbejder i. Det er nemlig kun den overenskomstbærende fagforening, der må hjælpe dig, hvis din arbejdsgiver overtræder aftalerne i overenskomsten.
Her kan du se nogle af de overenskomstmæssige rettigheder for uddannede veterinærsygeplejersker:
- Feriefridage: 5 pr. år
- Kursusdage: 5 pr. år
- Pension: 8,5 % fra din arbejdsgiver og 4,25 % fra dig selv
- Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag har du fri med løn
- Overarbejde: Afspadsering eller udbetaling i forholdet 1:1,5 eller 1:2
- Fuld løn på barns første sygedag.
Hvorfor er det vigtigt med den danske model?
Måske lyder det lidt tørt, men faktisk er Den Danske Model helt essentiel for det danske arbejdsmarkeds organisering. I mange andre lande er løn og arbejdsforhold reguleret via lovgivning, men i Danmark er der en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Under overenskomstforhandlingerne aftaler fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne løn og arbejdsvilkår. Staten blander sig så vidt muligt ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter selv er i stand til at blive enige.
Hvis vi ikke havde denne organisering, kunne det nemt ende som det vilde vesten, hvor hver medarbejder vil være sig selv nærmest. Nogle tager det måske for givet, at der er ordentlige forhold på arbejdspladsen, men hvis ikke det var for fagforeningernes hårde arbejde, hvor ville lønniveauet så ligge? Mange medlemmer vil nok huske, at vi i år forhandlede en pæn lønstigning hjem. Overenskomsten giver dig blandt andet også feriefridage, forskellige tillæg og sikrer dig mod at blive opsagt med en usaglig begrundelse.
Her er dine andre medlemsfordele
Gratis advokatbistand til faglige sager og ved arbejdsskadesager
- En direkte telefonlinje vedr. løn- og arbejdsforhold
- Vejledning i, hvordan du søger job
- Vejledning i, hvordan du forhandler din kontrakt på plads
- Gennemlæsning af din kontrakt, når den er skrevet
- Gruppelivsforsikring
- PlusKortet, som giver rabatter hos f.eks. Inspiration, Alka osv.
- Gratis hjælp fra vores socialrådgivere, f.eks. i forhold til kommunen
- Adgang til alle sider på VSPnet, bl.a. de aktuelle lønstatistikker
- Udbud af efteruddannelse, f.eks. fagveterinærsygeplejerske-uddannelserne
- Kurser til medlemspris
- Et fagligt fællesskab med andre veterinærsygeplejersker
- Magasinet ”Dyrlægen” gratis ind ad døren 6 gange årligt
- Kort vej til din fagforeningsformand, som du altid kan få i tale.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
4 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook