Veterinærsygeplejerske Liselotte Nielsen underviste i håndfri lejring af dyr. På billedet ses det undervisningsmateriale, som hun selv havde udviklet til kurset.

Sådan står det til med håndfri røntgen


En ny spørgeskemaundersøgelse blandt veterinærsygeplejersker og elever viser, hvordan håndfri røntgenteknikker anvendes i danske dyreklinikker – og hvilke barrierer der stadig står i vejen for fuld implementering.

Undersøgelsen blev gennemført i november 2025 og bygger på svar fra 244 respondenter.

En brancheundersøgelse på tværs af klinikker

Størstedelen af deltagerne arbejder i smådyrspraksis (89 %), mens 9 % kommer fra blandet praksis og 2 % fra hestepraksis. 76 % af svarpersonerne er uddannede veterinærsygeplejersker, og 23 % er elever.

Røntgen er en fast del af hverdagen for de fleste: 76 % deltager i 1–5 optagelser om ugen, 18 % i 6–10 optagelser og 6 % i mere end 11.

Udstyr og teknik – gode takter, men ikke hele vejen

Undersøgelsen viser, at mange klinikker er godt på vej:

  • 72 % har positioneringsudstyr, der gør håndfri lejring mulig.
  • 89 % kan aktivere røntgen uden for rummet med fodpedal eller trådløs udløser.

Alligevel er teknikken langt fra fuldt implementeret i hverdagen.

 Viden, instruktion og sikkerhed

Resultaterne peger på et stort behov for mere undervisning og bedre kendskab til gældende regler:

  • Kun 43 % har fået undervisning i klinikkens egen sikkerhedsmanual.
  • 68 % ved, hvem der er klinikkens strålebeskyttelseskoordinator.
  • 48 % kender Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2023.

Når det gælder praktisk erfaring, har 60 % prøvet håndfri lejring af sederede dyr – men kun 13 % har erfaring med håndfri lejring af vågne dyr, som er standard i bl.a. Sverige og England.

65 % træder tilbage fra røntgenbordet under eksponering, og 17 % forlader rummet helt.
Samtidig bruges blyhalskrave flittigt (97 % altid), mens blyhandsker kun bruges konsekvent af 55 %.

 Motivation og opbakning – personalet vil gerne, men…

Hele 91 % er motiverede for at lære håndfri teknikker.
Men der er stor variation i opbakningen fra kollegaer og ledelse: cirka halvdelen oplever støtte fra deres leder.

 Barrierer: Uddannelse, kultur og udstyr fylder mest

De åbne besvarelser peger på otte gennemgående udfordringer:

  1. Undervisning og kurser – stort ønske om praktisk træning, videoer og workshops.
  2. Modstand og kultur – især skepsis blandt dyrlæger og pres på tid og effektivitet.
  3. Viden og forståelse – behov for enkle vejledninger og tydelig lovfortolkning.
  4. Lovgivning og kontrol – ønsker om lovkrav, tilsyn og tydeligere regler.
  5. Udstyr og teknik – mange efterlyser bedre positioneringsudstyr og hjælp fra leverandører.
  6. Positive erfaringer – flere melder om gode resultater og mere sikkerhed med håndfri metoder.
  7. Kommunikation og kampagner – behov for mere information til ledere og praksisejere.
  8. Særlige forhold i hestepraksis – betydelige tekniske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

 Konklusion: Potentialet er stort – nu skal vi løfte i flok

Undersøgelsen understreger, at interessen for håndfri røntgen er markant, men at flere barrierer bremser udviklingen: manglende viden, kulturmodstand og utilstrækkeligt udstyr.

Med mere undervisning, stærkere ledelsesopbakning, klare regler og bedre tekniske løsninger kan langt flere klinikker tage næste skridt mod et mere sikkert arbejdsmiljø – til gavn for både medarbejdere, dyr og klinikkerne selv.

 Tak for jeres bidrag

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening vil gerne rette en stor og varm tak til alle 244 veterinærsygeplejersker og elever, der deltog i undersøgelsen.

Også en stor tak for de mange fritekst tilbagemeldinger. Jeres svar giver os en god inspiration til hvad I mangler og hvad vi kan gå videre med samt et vigtigt indblik i hverdagen i praksis og hjælper os med at arbejde målrettet for bedre sikkerhed, bedre udstyr og bedre vilkår for alle i faget.

Kursus i håndfri røntgen

Mange medlemmer efterspørger kurser i håndfri røntgen.

Røntgensikkerhed og håndfri lejring i smådyrspraksis

Den 12. november 2026 klokken 9.00 – 16.00

Sted: Vetnordic kursuscenter, Korskildeeng 4, 2670 Greve

Vil du arbejde mere sikkert og ansvarligt med røntgenoptagelser i din klinik?

På dette kursus får du praktisk og teoretisk viden om røntgensikkerhed, håndfri lejring og korrekt strålebeskyttelse i smådyrspraksis.

Læs mere om kurset her 

Håndfri lejring & røntgensikkerhed i smådyrspraksis

Den 19. marts 2026 klokken 9.00–16.00

Sted: Hovedvejen 3C, 2600 Glostrup

Vil du arbejde mere sikkert og ansvarligt med røntgenoptagelser i din smådyrspraksis?

På dette kursus får du både praktisk og teoretisk viden om røntgensikkerhed, håndfri lejringsteknikker og korrekt strålebeskyttelse — herunder de nyeste regler og vejledninger på området.

Læs mere om kurset her

Kursus i håndfri røntgen positionering af hund og kat

Den 19. februar klokken 17.00 – 20.00

Sted: Århus – præcis adresse kommer

Har din klinik overvejelser om at indføre håndfri røntgenleje, men mangler konkrete ideer til arbejdsgang og implementering?

Dette kursus giver dig hands-on workshop og vejledning i håndfri lejring i smådyrspraksis — så I kan sikre optimale røntgenbilleder med minimal strålerisiko og høj arbejdstilfredshed.

Læs mere om kurset her

 

Følg med på Facebook

Used for the like, share, comment, and reaction icons

Vi er på internt kursus det meste af dagen i dag, jeres opkald vil derfor gå til receptionen som vil give os besked☎
I er meget velkomne til at skrive os en mail med ønske om opringning i stedet, så vil Karin og Amber hurtigst muligt vende tilbage - hvis det er AKUT, så skriv AKUT i emnefeltet🙂
... Se mereSe mindre

🐾 63 fagveterinærsygeplejersker i anæstesi var d. 24/25. September samlet i Odense til deres årlige efteruddannelses kursus. Fælles for dem alle er, at de har taget faguddannelsen, som er tilrettelagt af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening , Den Danske Dyrlægeforening og Københavns Universitet - University of Copenhagen hospital for familiedyr.

🐾Dyrlæge Johannes Fogh fra Anicura Århus Dyrehospital, og Dyrlæge Emma Hoeberg fra Københavns Universitets hospital for familiedyr var undervisere i anæstesi.

🐾 Amber Quick som er faglig sagsbehandler og faglig sekretær i sekretariatet hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, var også på besøg, for at fortælle om den nye overenskomst.

🐾 To skønne dage med spændende fagligt fokus på bedøvelse og smertebehandling af hunde og katte i dyrlægepraksis.
... Se mereSe mindre

Ses vi på ÅRSMØDET? ... Se mereSe mindre

Ønsker du at blive medlem? Kontakt os i dag

Bliv medlem
Bliv medlem

Min side