Nye regler om indberetning for veterinærsygeplejersker


Som veterinærsygeplejersker er vi en vigtig del af sundhedssystemet, og det betyder også et ansvar for at overholde de gældende regler.

Lægemiddelstyrelsen har netop skærpet kontrollen med sundhedsprofessionelles lovpligtige indberetninger, hvilket omfatter veterinærsygeplejersker. Det er derfor vigtigt, at vi som faggruppe kender reglerne og forstår vores ansvar.

To områder med indberetningspligt

 Der er særligt to regelsæt, som er relevante for os:

  1. Tilknytning
    Hvis du som veterinærsygeplejerske indgår i et samarbejde med eller har økonomiske interesser i en lægemiddel- eller medicovirksomhed, kan du være omfattet af reglerne om tilknytning.
    Tilknytning kan eksempelvis være aktieejerskab, rådgivning eller andet samarbejde med disse virksomheder. Reglerne kræver, at tilknytningen anmeldes eller ansøges om via Lægemiddelstyrelsen, inden samarbejdet påbegyndes.
    Du kan finde mere information og ansøgningsformularen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 
  2. Økonomisk støtte
    Hvis du modtager økonomisk støtte til at deltage i en fagrelevant aktivitet – fx en konference i Danmark eller udlandet – skal dette anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Økonomisk støtte kan dække ophold, transport, forplejning eller deltagergebyr. Dette gælder uanset, om støtten kommer fra en virksomhed eller anden organisation.
    Du kan anmelde økonomisk støtte via formularen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 

Hvorfor er reglerne vigtige?

Lægemiddelstyrelsen har som mål at sikre gennemsigtighed og undgå interessekonflikter i sundhedssystemet. Det er afgørende for både patientsikkerhed og faglig integritet, at vi følger reglerne. Overtrædelse kan medføre sanktioner, herunder politianmeldelse, som vi har set i flere tilfælde i år. 

Sådan indberetter du

For at gøre det nemt at opfylde din pligt, har Lægemiddelstyrelsen lavet en onlineformular, som du kan tilgå med dit MitID.

Du kan anmelde økonomisk støtte via formularen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 

Du kan finde mere information og ansøgningsformularen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Du kan finde mere information om lovgivningen her:

 Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om reglerne eller har spørgsmål til, hvordan du skal forholde dig, er du velkommen til at kontakte os i fagforeningen. Vi står klar til at hjælpe dig med at sikre, at du overholder de gældende regler.

Følg med på Facebook

Used for the like, share, comment, and reaction icons

🐾💙 I DAG FEJRER VI VETERINÆRSYGEPLEJERSKERNES DAG! 💙🐾

I dag, fredag den 9. oktober, fejres World Veterinary Nurse Day – en international hyldest til veterinærsygeplejerskerne og deres uvurderlige indsats for dyrene. 🐶🐱

Dagen fejres i blandt andet Danmark, Australien, New Zealand, Storbritannien, USA og Canada samt flere andre lande verden over. 🌍

Men hvad er det egentlig, vi fejrer?

Vi fejrer de fagligt dygtige hænder, de skarpe øjne og de varme hjerter, der hver dag gør en verden til forskel for vores dyr. ❤️

Veterinærsygeplejersker bedøver og overvåger patienter, plejer indlagte dyr, udfører laboratoriearbejde, assisterer ved operationer og støtter både dyr og bekymrede ejere gennem svære forløb.

De opdager små ændringer, lindrer smerter, skaber tryghed og giver omsorg til de patienter, der ikke selv kan fortælle, hvordan de har det.

🇩🇰 I Danmark er veterinærsygeplejersker en uundværlig del af det dyrlægepraksis. Deres viden, erfaring og engagement bidrager hver eneste dag til højre faglig behandling, høj patientsikkerhed og en kærlig hånd på bla hunde, katte, fugle, heste og kaniner.

I dag hylder vi alle veterinærsygeplejersker – for deres faglighed, deres omsorg og deres store hjerter. 💙

Tak for alt det, I gør for dyrene – også alt det, som ikke altid bliver set, men som betyder alverden for den enkelte patient. 🐾

💙 Glædelig Veterinærsygeplejerskernes Dag!
Kærlig hilsen Veterinærsygeplejerskernes Fagforening 🥳

#worldveterinarynurseday #veterinærsygeplejerske
#vsp #dyrevelfærd
#sammenervistærke
... Se mereSe mindre

Kommentér på Facebook

Fantastiske billeder!! Én gang VSP altid VSP❤️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Dejligt billede 👩‍⚕️🇩🇰👩‍⚕️

Simone Birch IkenLaura Vorndran KristensenMarie-Louise KaarillEva-Maria Nielsen🫶🥳

Vi er på internt kursus det meste af dagen i dag, jeres opkald vil derfor gå til receptionen som vil give os besked☎
I er meget velkomne til at skrive os en mail med ønske om opringning i stedet, så vil Karin og Amber hurtigst muligt vende tilbage - hvis det er AKUT, så skriv AKUT i emnefeltet🙂
... Se mereSe mindre

🐾 63 fagveterinærsygeplejersker i anæstesi var d. 24/25. September samlet i Odense til deres årlige efteruddannelses kursus. Fælles for dem alle er, at de har taget faguddannelsen, som er tilrettelagt af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening , Den Danske Dyrlægeforening og Københavns Universitet - University of Copenhagen hospital for familiedyr.

🐾Dyrlæge Johannes Fogh fra Anicura Århus Dyrehospital, og Dyrlæge Emma Hoeberg fra Københavns Universitets hospital for familiedyr var undervisere i anæstesi.

🐾 Amber Quick som er faglig sagsbehandler og faglig sekretær i sekretariatet hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, var også på besøg, for at fortælle om den nye overenskomst.

🐾 To skønne dage med spændende fagligt fokus på bedøvelse og smertebehandling af hunde og katte i dyrlægepraksis.
... Se mereSe mindre

Ønsker du at blive medlem? Kontakt os i dag

Bliv medlem
Bliv medlem

Min side