Giv os besked, når I vælger en arbejdsmiljørepræsentant
Et godt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Det kræver viden, opmærksomhed – og en valgt arbejdsmiljørepræsentant (AMR), der kan være medarbejdernes stemme i hverdagen.
Derfor opfordrer Veterinærsygeplejerskernes Fagforening alle til at give os besked, når der bliver valgt en AMR i klinikken.
”En arbejdsmiljørepræsentant gør en kæmpe forskel på klinikken. Det handler om trivsel, forebyggelse og om at tage problemer i opløbet. Derfor vil vi meget gerne vide, hvem der er valgt, så vi kan støtte dem bedst muligt”, siger formand Malene Brendorp Meyer.
AMR = bedre arbejdsmiljø
En arbejdsmiljørepræsentant er med til at:
- Forebygge fysisk og psykisk arbejdsmiljøbelastning
- Tage initiativ til forbedringer i hverdagen
- Deltage i arbejdsmiljøarbejdet sammen med ledelsen
- Sikre, at regler om sikkerhed og trivsel bliver overholdt
I en branche med tunge løft, røntgen, højt tempo og følelsesmæssigt krævende situationer er arbejdsmiljøarbejdet helt afgørende.
Hvornår skal man have en AMR?
Reglerne er klare:
- Alle virksomheder med mere end 9 ansatte skal have en arbejdsmiljørepræsentant.
- Alle ansatte tæller med – også deltidsansatte, hvis de arbejder mere end 10 timer om ugen.
- Man vælges for 2 år ad gangen.
Særlige rettigheder og beskyttelse
Når en AMR bliver valgt, følger der en særlig beskyttelse med:
- Arbejdsmiljørepræsentanten har et forlænget opsigelsesvarsel på to måneder.
Men for at sikre den korrekte beskyttelse er det vigtigt, at fagforeningen bliver orienteret og kan registrere den valgte repræsentant.
Obligatorisk uddannelse – og mere til
Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse:
- Uddannelsen skal påbegyndes inden for de første tre måneder efter valget.
- Kurset varer i alt 3 dage (22 timer).
Udover den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse har du det første år, du er arbejdsmiljørepræsentant, ret til 2 dages supplerende uddannelse.
Efterfølgende har du ret til 1,5 dags supplerende uddannelse hvert år. Din arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at du bliver tilbudt uddannelse og skal desuden betale for den.
Derudover kan alle AMR der er medlemmer i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening deltage i Serviceforbundets grunduddannelse for tillidsvalgte. Her får man ekstra redskaber til at arbejde med samarbejde, dialog og indflydelse i praksis.
Fagforeningen står klar med rådgivning og sparring – både om konkrete arbejdsmiljøsager og om rollen som AMR.
Giv os besked
Er der blevet valgt en arbejdsmiljørepræsentant på din klinik?
Så send os navn, klinik og kontaktoplysninger – eller ring til os på kontoret.
Vi sørger for registrering, rådgivning og støtte, så jeres AMR får de bedste forudsætninger for at skabe et trygt og sundt arbejdsmiljø.
Et stærkt arbejdsmiljø starter med en valgt repræsentant – og med, at vi ved, hvem det er.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
5 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook