Bliv en del af
Veterinærsygeplejerskernes
Fagforening
i dag
VSP-dag 2018
For veterinærsygeplejersker og -elever
Dagen er for alle veterinærsygeplejersker og -elever. Du behøver ikke et medlemskab af fagforeningen for at deltage. Alle er hjerteligt velkomne, og vi håber at give dig en dag med fagligt indhold og fællesskab.
Sammensæt dit eget program
Vi starter dagen kl. 8.30 med morgenmad og velkomst.
Dernæst er der frit valg på alle hylder, og du kan sammensætte din dag, som du ønsker, og vælge de foredrag, der er relevante for dig. Der er plads til ca. 20 deltagere til hvert foredrag.
I år ser programmet lidt anderledes ud. Generalforsamlingen er flyttet til årsmødet, derfor er der sat mere tid af til foredragene. Se programmet nedenfor.
HUSK DU KAN VÆLGE 2 FOREDRAG
Sidste tilmeldingsfrist er d. 1. februar 2018.
Der er begrænset deltagerantal, og “først til mølle”-princippet gælder, så skynd dig at melde dig til.
Du vil modtage bekræftelse, kvittering og deltagerliste via mail senest d. 14. februar 2018.
Pris: 800 kr. incl. moms.
Dagens program
| Kl. 8.30-9.00 | Tjek ind, morgenmad og velkomst | Besøg hos udstillerne |
| Kl. 9.00-10.30 (1½ time) | Foredrag 1-5 | |
| Kl. 10.30-11.00 | PAUSE m. kaffe og frugt | Besøg hos udstillerne |
| Kl. 11.00-12.00 (1 time) | Fortsættelse af foredrag 1-5 | |
| Kl. 12.00-13.15 | FROKOST | Besøg hos udstillerne |
| Kl. 13.15-14.15 | Fællesforedrag | I Udstillingslokalet |
| Kl. 14.15-14.45 | Præmie lodtrækning | I Udstillingslokalet |
| Kl. 14.45 | Udstillere pakker ned | |
| Kl. 14.45-16.15 (1½ time) | Foredrag 1-5 | |
| Kl. 16.15-16.30 | PAUSE m. kaffe og kage | |
| Kl. 16.30-17.30 (1 time) | Fortsættelse af foredrag 1-5 |
Foredragsholdere
| Foredrag: | Foredragsholder: | Emne: |
| Nr. 1 | Carsten Grøndahl |
Nyt og gammelt – Farmaka og procedurer. Optimér din anæstesi |
| Nr. 2 | Steen Engermann |
Veterinær cancerbehandling
|
| Nr. 3 | Jakob Willesen | Fransk hjerteorm og Rævens lungeorm hos hund – en opdatering på forekomst, livscyklus, kliniske symptomer, diagnostik og terapeutiske muligheder. |
| Nr. 4 | Mette Halck | Kaniner og ileus. Kaniner udvikler ileus ved stress, smerte og ubehag. Lær om kaniners fordøjelses fysiologi og hvordan dens krop reagerer på stress |
|
Nr. 5
|
Lotte Davies | Bliv klogere på dine kunder |
|
Fællesforedrag
|
Carsten Grøndahl | ”Behind the scenes” i ZOO København |
Nr. 1
Foredragsholder: Dyrlæge Carsten Grøndahl, ZOO København
Emne: Nyt og gammelt – Farmaka og procedurer. Optimér din anæstesi
Lær om de nyeste kombinationer af nye og gamle farmaka -hvad er godt at blande og hvad fungerer ikke.
Om Carsten: Carsten Grøndahl er dyrlæge – uddannet for 30 år siden og har en Ph.d. i bedøvelse og smertebehandling. Har arbejdet som lektor på den kongelige Veterinær og Landbohøjskole i en årrække og har været ansat i Zoo i 20 år. Carsten Grøndahl underviser andre zoodyrlæger i avancerede bedøvelser – giraf, elefant, næsehorn osv. ved workshops og summer schools og konferencer. Er i dag Zoos chefdyrlæge. Carsten er en rutineret foredragsholder for dyrlæger, dyrlægestuderende, læger, veterinærsygeplejersker og Zoovenner. I 2017 hædret med Danske Dyrlægers Forsikringsforenings Hæderspris.
Nr. 2
Foredragsholder: Dyrlæge Steen Engermann, Anicura Aarhus Dyrehospital
Emne: Veterinær cancerbehandling
Få ”alt” at vide om hvordan og hvorfor cancer opstår – hvordan vi stiller diagnosen og ikke mindst hvilke behandlingsmuligheder vi har, når vores familiedyr får cancer. Der er flere muligheder end du tror og nye på vej!
Om Steen: Steen er født i 1963 og blev færdiguddannet dyrlæge i 1990. Efter kandidateksamen arbejdede han med kæledyr på Silkeborg Dyrehospital, Hinnerup Dyreklinik og Virklund Dyreklinik. Steen var medejer af Virklund Dyreklinik i 13 år, inden han skiftede til Aarhus Dyrehospital.
Herudover har Steen erfaring fra udlandet, idet han har været på udenlandsophold på University of Minnesota i USA og Animal Health Trust i England i forbindelse med sin onkologiske efteruddannelse.
Nr. 3
Foredragsholder: Dyrlæge Jakob Willesen, Universitetshospitalet for familiedyr
Emne: Fransk hjerteorm (Angiostrongylus Vasorum) og Rævens lungeorm (Crenosoma Vulpis) hos hund – en opdatering på forekomst, livscyklus, kliniske symptomer, diagnostik og terapeutiske muligheder.
- vasorum og C. vulpis har været almindelig forekommende i store dele af Danmark de sidste 20 år. I stigende grad er udbredelsen øget fra Hovedstadsområdet og Nordsjælland til resten af landet. De kliniske symptomer er meget forskellige, lige fra milde symptomer til alvorlig livstruende sygdom, hvor hunden dør af infektionen. Diagnosen kan stilles både ved påvisning af larver i en afførrings-prøve (Baermann-metoden) samt ved en blodprøve (kun A. vasorum). Foredraget vil fokusere på forekomst og livscyklus af de 2 parasitter, kliniske symptomer, diagnostik samt terapi. Der vil være fokus på optimering af in-house Baermann test og på diagnostiske faldgrupper ved denne metode.
Om Jakob: Jakob Willesen er uddannet dyrlæge i 1999 og har siden 2000 været ansat på Universitetshospitalet for Familiedyr. I 2008 fik Jakob Willesen tildelt PhD graden for sit arbejde indenfor området Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) hos hund. Jakob Willesens primære arbejdsområder og forskningsinteresser er indenfor området mindre husdyrs medicinske sygdomme og omfatter blandt andet: Kardiologi, pulmonologi samt luftvejsparasitter.
Nr. 4
Foredragsholder: Dyrlæge Mette Halck, Anicura Københavns Dyrehospital
Emne: Kaniner og ileus. Kaniner udvikler ileus ved stress, smerte og ubehag. Lær om kaniners fordøjelses fysiologi og hvordan dens krop reagerer på stress. Hvordan støtter vi patienten gennem den første krise og hvad er planen på længere sigt? Bliv klogere på smertebehandling, væske, støtteterapi og hvad du skal undgå når kaninen udvikler ileus.
Ileus er den hyppigste præsentation i klinikken hvad enten det er den primære eller sekundære henvendelsesårsag. Ileus er derfor en af de allervigtigste symptomer at kunne behandle akut og på længere sigt. Foredraget vil omhandle kaninens unikke fordøjelses anatomi og fysiologi. Hvordan opstår ileus og hvad kan de udløsende årsager være? Undervejs vil der komme gode råd til at graduere den enkelte patient, samt finde ud af om det er det en medicinsk eller en kirurgisk patient. Hvordan støtter vi bedst patienten medicinsk og optimerer vores sygepleje. Hvordan skal patienten behandles i klinikken, derhjemme og hvordan undgår vi at det sker igen?
Om Mette: Mette har siden endt veterinærmedicinuddannelse opnået stor erhvervserfaring inden for modtagelse af eksoter og kirurgi samt deltaget i talrige forskningsprojekter og konferencer. Mette har bred erfaring inden for behandling af eksoter og kirurgi, herunder elektiv- og akut bløddelskirurgi. Hun har arbejdet på flere forskningsprojekter inden for krybdyr og optimering af terrarier samt deltaget i adskillige kurser og konferencer både nationalt og internationalt.
Nr. 5
Foredragsholder: Dyrlæge Lotte Davies, Insight Praxis
Emne: Bliv klogere på dine kunder
God kommunikation med hver enkelt kunde er en af veterinærsygeplejerskens fornemste opgaver – det kan øge både kundetilfredshed, compliance og mersalg. For at dit budskab skal gå klart igennem, er det vigtigt, at du kan spore dig ind på den enkelte kundes personlighedstype og foretrukne måde at modtage information på.
Kom og hør mit bud på, hvordan du kommunikerer effektivt med alle dine kunder – også hvis der opstår situationer, hvor en kunde er vred, utilfreds eller måske føler, at du bare ønsker at sælge dyre produkter, som alligevel ikke gør en forskel.
Som altid er mit indlæg baseret på evidensbaseret viden og inkluderer masser af konkrete eksempler fra jeres dagligdag i praksis. Jo klogere du er på dine kunder, jo bedre kan du kommunikere med dem.
Om Lotte: Lotte Davies, uddannet dyrlæge i Canada, fagdyrlæge i Danmark, efteruddannet i adfærd (hund og kat) i USA. Har en solid baggrund som praktiserende dyrlæge samt fagkonsulent for leverandører til dyrlæger. Arbejder i dag med fokus på at opretholde godt helbred og forebygge sundheds- og adfærdsproblemer hos familiehunde. Siden 2011 har Lotte haft sit eget konsulentfirma, InsightPraxis. Underviser og forelæser for bl.a. veterinærsygeplejersker i både ind- og udland.
Fælles foredrag
Foredragsholder: Dyrlæge Carsten Grøndahl, ZOO København.
Emne: ”Behind the scenes” i ZOO
Om Carsten: Carsten Grøndahl er dyrlæge – uddannet for 30 år siden og har en Ph.d. i bedøvelse og smertebehandling. Har arbejdet som lektor på den kongelige Veterinær og Landbohøjskole i en årrække og har været ansat i Zoo i 20 år. Carsten Grøndahl underviser andre zoodyrlæger i avancerede bedøvelser – giraf, elefant, næsehorn osv. ved workshops og summer schools og konferencer. Er i dag Zoos chefdyrlæge. Carsten er en rutineret foredragsholder for dyrlæger, dyrlægestuderende, læger, veterinærsygeplejersker og Zoovenner. I 2017 hædret med Danske Dyrlægers Forsikringsforenings Hæderspris.
Se hele indbydelsen samt tilmeldings informationer her





Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
3 dage siden
☢️ Super flot håndfri røntgen video fra @avedoredyreklinik, hvor de fint beskriver alle fordelene ved at positionere hunde og katte uden hænder til røntgen🥰
@handsfreexrays ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Tusind tak for jeres ros🥰🙏🏽 Vi er glade for at være en del af udviklingen mod bedre forhold - for alle! Og hvilken ære at det den er nået helt til Canada😍🙌🏽
☢️Avedøre Dyreklinik tusinde tak for denne fantastiske video om jeres arbejde med håndfri røntgen. Videoen er nu også nået til Canada Hands-Free X-Rays ☢️🥰 Venlig hilsen Fagveterinærsygeplejerske Liselotte
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
🧠 Vidste du at…
… stress og psykisk arbejdsmiljø er arbejdsgiverens ansvar?
👉 Det er ikke et privat problem og skal indgå i APV’en – også på små klinikker ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Vi har trukket en vinder af denne smukke vase med evighedsblomster.
Vinderen er Sabrina
Stort tillykke
Din præmie skal hentes inden kl. 17:00 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Så taknemmelig 🌸 tak for jer 🙏🥰