Sådan står det til med håndfri røntgen
En ny spørgeskemaundersøgelse blandt veterinærsygeplejersker og elever viser, hvordan håndfri røntgenteknikker anvendes i danske dyreklinikker – og hvilke barrierer der stadig står i vejen for fuld implementering.
Undersøgelsen blev gennemført i november 2025 og bygger på svar fra 244 respondenter.
En brancheundersøgelse på tværs af klinikker
Størstedelen af deltagerne arbejder i smådyrspraksis (89 %), mens 9 % kommer fra blandet praksis og 2 % fra hestepraksis. 76 % af svarpersonerne er uddannede veterinærsygeplejersker, og 23 % er elever.
Røntgen er en fast del af hverdagen for de fleste: 76 % deltager i 1–5 optagelser om ugen, 18 % i 6–10 optagelser og 6 % i mere end 11.
Udstyr og teknik – gode takter, men ikke hele vejen
Undersøgelsen viser, at mange klinikker er godt på vej:
- 72 % har positioneringsudstyr, der gør håndfri lejring mulig.
- 89 % kan aktivere røntgen uden for rummet med fodpedal eller trådløs udløser.
Alligevel er teknikken langt fra fuldt implementeret i hverdagen.
Viden, instruktion og sikkerhed
Resultaterne peger på et stort behov for mere undervisning og bedre kendskab til gældende regler:
- Kun 43 % har fået undervisning i klinikkens egen sikkerhedsmanual.
- 68 % ved, hvem der er klinikkens strålebeskyttelseskoordinator.
- 48 % kender Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2023.
Når det gælder praktisk erfaring, har 60 % prøvet håndfri lejring af sederede dyr – men kun 13 % har erfaring med håndfri lejring af vågne dyr, som er standard i bl.a. Sverige og England.
65 % træder tilbage fra røntgenbordet under eksponering, og 17 % forlader rummet helt.
Samtidig bruges blyhalskrave flittigt (97 % altid), mens blyhandsker kun bruges konsekvent af 55 %.
Motivation og opbakning – personalet vil gerne, men…
Hele 91 % er motiverede for at lære håndfri teknikker.
Men der er stor variation i opbakningen fra kollegaer og ledelse: cirka halvdelen oplever støtte fra deres leder.
Barrierer: Uddannelse, kultur og udstyr fylder mest
De åbne besvarelser peger på otte gennemgående udfordringer:
- Undervisning og kurser – stort ønske om praktisk træning, videoer og workshops.
- Modstand og kultur – især skepsis blandt dyrlæger og pres på tid og effektivitet.
- Viden og forståelse – behov for enkle vejledninger og tydelig lovfortolkning.
- Lovgivning og kontrol – ønsker om lovkrav, tilsyn og tydeligere regler.
- Udstyr og teknik – mange efterlyser bedre positioneringsudstyr og hjælp fra leverandører.
- Positive erfaringer – flere melder om gode resultater og mere sikkerhed med håndfri metoder.
- Kommunikation og kampagner – behov for mere information til ledere og praksisejere.
- Særlige forhold i hestepraksis – betydelige tekniske og sikkerhedsmæssige udfordringer.
Konklusion: Potentialet er stort – nu skal vi løfte i flok
Undersøgelsen understreger, at interessen for håndfri røntgen er markant, men at flere barrierer bremser udviklingen: manglende viden, kulturmodstand og utilstrækkeligt udstyr.
Med mere undervisning, stærkere ledelsesopbakning, klare regler og bedre tekniske løsninger kan langt flere klinikker tage næste skridt mod et mere sikkert arbejdsmiljø – til gavn for både medarbejdere, dyr og klinikkerne selv.
Tak for jeres bidrag
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening vil gerne rette en stor og varm tak til alle 244 veterinærsygeplejersker og elever, der deltog i undersøgelsen.
Også en stor tak for de mange fritekst tilbagemeldinger. Jeres svar giver os en god inspiration til hvad I mangler og hvad vi kan gå videre med samt et vigtigt indblik i hverdagen i praksis og hjælper os med at arbejde målrettet for bedre sikkerhed, bedre udstyr og bedre vilkår for alle i faget.
Kursus i håndfri røntgen
Mange medlemmer efterspørger kurser i håndfri røntgen.
Røntgensikkerhed og håndfri lejring i smådyrspraksis
Den 12. november 2026 klokken 9.00 – 16.00
Sted: Vetnordic kursuscenter, Korskildeeng 4, 2670 Greve
Vil du arbejde mere sikkert og ansvarligt med røntgenoptagelser i din klinik?
På dette kursus får du praktisk og teoretisk viden om røntgensikkerhed, håndfri lejring og korrekt strålebeskyttelse i smådyrspraksis.
Håndfri lejring & røntgensikkerhed i smådyrspraksis
Den 19. marts 2026 klokken 9.00–16.00
Sted: Hovedvejen 3C, 2600 Glostrup
Vil du arbejde mere sikkert og ansvarligt med røntgenoptagelser i din smådyrspraksis?
På dette kursus får du både praktisk og teoretisk viden om røntgensikkerhed, håndfri lejringsteknikker og korrekt strålebeskyttelse — herunder de nyeste regler og vejledninger på området.
Kursus i håndfri røntgen positionering af hund og kat
Den 19. februar klokken 17.00 – 20.00
Sted: Århus – præcis adresse kommer
Har din klinik overvejelser om at indføre håndfri røntgenleje, men mangler konkrete ideer til arbejdsgang og implementering?
Dette kursus giver dig hands-on workshop og vejledning i håndfri lejring i smådyrspraksis — så I kan sikre optimale røntgenbilleder med minimal strålerisiko og høj arbejdstilfredshed.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
8 timer siden
📌Ses vi på årsmøde 2026 d. 22.- 23. oktober i København?
👍Tilmelding er allerede i gang.
Spændende spor for vsp'er:
-Moderne sårbehandling.
-Fodring af seniordyret.
-Teamwork i praksis.
-Anæstesi TIVA.
-Ledelse og kommunikation.
Læs mere og tilmeld på: arsmode.dk
🐾Vi ses. ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
☢️Spændende gratis aftenforedrag både online og ved fremmøde. Emnet er håndfri røntgen positionering af hund, der skal have taget røntgen til HD, AD og OCD til DKK, samt strålehygiejne.
🐾Aftenkurset afholdes på Universitetshospitalet for Familiedyr, og er både fysisk med et let traktement i Orangeriet, eller online på Zoom.
☢️Oplægsholdere: Studielektor i Billeddiagnostik, dyrlæge Dorte Hald Nielsen og Bestyrelsesmedlem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening FagVSP Liselotte Nielsen.
🐾DATO: torsdag d. 28. Maj 2026
Spisning i Orangeriet:
kl. 17.30 til 18.15.
Aftenforedrag: kl. 18.15 til kl 20. Kurset er for praktiserende veterinærsygeplejersker og dyrlæger.
📌DEADLINE VIGTIGT:
Senest tilmelding fredag d.22.maj kl 12. via Københavns Universitets hjemmeside. Se link i kommentar sporet. ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
dyrehospitalet.ku.dk/for_dyrlaeger/efteruddannelse/aftenforedrag/
Anne-Sofie Jensen
Annesofie Fløe Nielsen Michaela Anastasia Tsoukalios
Rikke Vest Barkholt
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening føler sig stærk.
3 uger siden
Vi fejrer 1. Maj i Serviceforbundet her til morgen. Derfor er telefonerne lukket. Du kan dog stadig sende os en mail ☀️
Glædelig 1. Maj og glædelig Store Bededag
🇩🇰🇩🇰🇩🇰☀️☀️☀️🙏🏼🙏🏼🙏🏼 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
God 1. maj 🚩♥️