Jo, du har krav på en lønforhandling
Har din arbejdsgiver også sagt nej til en lønforhandling? Det går ikke. Du har faktisk krav på en forhandling og der er afsat en ramme på 4%.
I sidste nyhedsbrev lavede vi en undersøgelse, hvor vi spurgte, om I har fået engangsvederlag, forhøjet arbejdsgivernes pensionsandel og lønforhandling.
Tak til alle dem der har givet sig tid til at svare på vores undersøgelse!
Undersøgelsen viste, at engangsvederlaget og pensionsprocenten er faldet på plads for stort set alle der har besvaret spørgeskemaet.
Men til gengæld ser det også ud til, at mange arbejdsgivere ikke har forstået, at I rent faktisk har krav på at få en lønforhandling, og at der er en ramme på 4%, som der skal forhandles om.
I undersøgelsen kan vi se, at nogle har fået lønstigninger, så har du endnu ikke bedt om en lønforhandling, så gør det endelig.
Men vi kan også se, at en del arbejdsgivere bruger det argument, at engangsvederlag og den højere del af pensionen er lønforhøjelsen.
Aftalen i overenskomstforhandlingerne er, at der udover pensionsforhøjelsen er lagt 4% ud til lokale forhandlinger og at lønstatistikken for december måned 2025 skal afgøre, om I har fået stigning i jeres løn på gennemsnitligt 4%.
Derfor burde det være i jeres arbejdsgiveres interesse, at føre lønforhandlinger med jer inden december 2025 og naturligvis også i jeres interesse at få en lønstigning så hurtigt som muligt.
Her er svar, som du kan bruge, når du skal bede om en lønforhandling.
Har jeg krav på en lønforhandling?
Ja. Alle veterinærsygeplejersker har krav på en lønforhandling.
Der er afsat en samlet ramme til individuelle lønforhandlinger på 4% gennemsnitligt.
Har jeg krav på at få en lønforhøjelse?
Nej, hver enkelt veterinærsygeplejerske har ikke krav på at få en lønforhøjelse denne gang.
Men som samlet gruppe skal lønnen stige minimum 4%.
Hvad sker der, hvis lønstatistikken viser, at vi ikke er steget 4%?
Hvis de gennemsnitlige lønninger ikke er steget 4% i lønstatistikken som laves ud fra december lønnen 2025, skal basislønnen stige med den del af rammen, som ikke er blevet udbetalt som lønstigninger.
Hvis lønstatistikken viser, at gennemsnitslønnen er steget med 1%, skal basislønnen stige med 3% fra 1. april 2026, så rammen på 4% kommer ud til jer.
Din arbejdsgiver kommer altså til at betale senere, hvis arbejdsgiverne generelt ikke er villige til at lønforhandle.
Hvorfor skal vi forhandle løn?
Veterinærsygeplejersker har normalløn, hvor en stigning i grundlønnen kommer alle til gode, fordi alle skal stige i løn uden modregning i personlige tillæg.
Arbejdsgiverne har ønsket at skifte til minimalløn, hvor man selv skal forhandle lønstigning.
Det har vi afvist, men i år laver vi så et eksperiment med en indbygget faldskærm.
Der er afsat 4% til lønforhandling. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne lønforhandler med jer, så I kan få den stigning hurtigst muligt.
Lige nu ser det ikke ud som om, at arbejdsgiverne er enige med arbejdsgiverforeningen i, at lokale lønforhandlinger er en god ide.
Det vil vi naturligvis tage udgangspunkt i, når vi skal forhandle overenskomsten næste gang, medmindre det når at ændre sig i efteråret og inden december 2025.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 dag siden
Ses vi til årsmødet? 👏🏼
#åm26 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Eickemeyer Danmark
1 dag siden
🍀 Hvem skal være ’Årets VSP’ 2026? 🍀
Bag enhver dygtig dyrlæge står en fantastisk veterinærsygeplejerske!
’Årets VSP’ er prisen, hvor vi hylder dem, der gør en ekstra indsats – for patienterne, ejerne og hele teamet 🧑🏻⚕️🐾
⭐️Kender du en VSP, der fortjener hæderen - og en kontant præmie?⭐️
Så følg med – nomineringen åbner den 29. juni! 🎊
Indtil da, kan du læse mere om prisen og tidligere nominerede på vores hjemmeside
👉 go.eickemeyer.dk/aaretsvsp2026
💚💚💚
Prisen uddeles i godt samarbejde med:
Eickemeyer Danmark, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Hill’s Pet Nutrition
𝗗𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗱 𝘀𝗺𝗮̊𝘁:
• Du kan indstille som kollega eller ledelse
• Du kan kun indstille én VSP
• Du må ikke indstille dig selv
• Den indstillede skal være praktiserende VSP
• Du skal arbejde på samme klinik som den VSP, du indstiller
• Det handler ikke om antallet af indstillinger – men om de gode argumenter ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook