Ebba var i 1939 verdens første veterinærsygeplejerske
Først 53 år efter – i 1992 – blev uddannelsen som veterinærsygeplejerske statsanerkendt i Danmark. Læs historien om Ebba.
Historien om Ebba Anker Kofoed er faktisk en glemt historie, for fagforeningen havde aldrig før hørt om Ebba, før bestyrelsesmedlem Liselotte Nielsen fortalte den til fagforeningens 25-års jubilæum. Historien fortjener at nå ud til flere, og derfor fortæller Liselotte den her.
Et moderne dyrehospital
Der var engang et dyrehospital, der lå på Emdrupvej i København. Det blev bygget af Dyrenes Beskyttelse i 1915 under 1. verdenskrig, og kvinderne havde lige fået stemmeret.
Overdyrlægen Svend Larsen havde allerede i slut 1800’erne idéer om at bygge et stort moderne dyrehospital. Han var en højt respekteret og elsket dyrlæge. Svend Larsen samarbejdede med humane kirurger for at udvikle nye behandlingsmetoder på mindre husdyr.
På den måde kom der fra åbningen og frem til midten af 1930’erne dyrevenlige humane sygeplejersker, som arbejdede på dyrehospitalet i København, når de havde fri fra deres humane hospital.
De arbejdede i de samme sygeplejerskeuniformer som på deres humane hospital. I 1933 bliver humane sygeplejersker autoriseret, og i 1939 starter man på at ensrette den 3-årige humane sygeplejerskeuddannelse.
Det må være på den baggrund, i midten af 1930’erne, at dyrlægerne på dyrehospitalet i København – stadig drevet af Dyrenes Beskyttelse – blev inspireret til at lave en 3-årig uddannelse for veterinærsygeplejersker, der på mange måder kunne sammenlignes med den humane uddannelse.
Verdens første veterinærsygeplejerske kom i avisen
I 1939 bliver frøken Ebba Anker Koefoed omtalt i aviserne, og en af overskrifterne er: ”Tyveårig ung pige bliver verdens første veterinærsygeplejerske på dyrehospitalet i København”. Der er blevet anlagt et nyt kvindeerhverv, skrives der i avisen.
Ebba kom fra Brande, hvor hun efter sin realeksamen blev assistent på en hundekennel i Aarhus. Efterfølgende startede hun på dyrehospitalet og var elev i 3 år. Efter hun var blevet eksamineret veterinærsygeplejerske, og opgaven var klaret selv til de højeste veterinærmyndigheders tilfredshed, blev Ebba ansat som den ansvarlige ledelse for sygeplejen.
Det var nu overdyrlæge Moltzen-Nielsen, der betroede hende det meget vigtige ansvar. Ebba kunne håndtere og medicinere både heste, hunde, katte, papegøjer, aber og løver. Ebba havde i lighed med nutidens veterinærsygeplejersker altid en brændende kærlighed til dyr. Unge mænd var ansat som dyrepassere.
Lønnen som elev i 40’erne var 40, 50 og 60 kroner om måneden samt fri station (datidens kollegie) og tjenestedragt. Man skulle være en dannet ung pige med gode skoleegenskaber, hvis man skulle søge en elevplads.

Veterinærsygeplejerskernes emblem startede hos Ebba
På billederne i artiklen kan man se frøken Ebba i nøjagtig samme uniform som en human sygeplejerske med kappe og forklæde, som i øvrigt bliver båret af veterinærsygeplejersker helt op til engang i 70’erne.
På Ebbas fine hvide forklæde kan man se, at hun bærer et flot emblem med Dyrenes Beskyttelses gamle logo, nøjagtig som de humane sygeplejersker havde deres eget emblem.
Veterinærsygeplejerskernes emblem blev afløst af et nyt engang i 80’erne, dengang der eksisterede en forening, som hed Foreningen af Veterinærsygeplejersker i Danmark. I 1999, hvor fagforeningen bliver dannet, bliver emblemet fornyet til det, vi har i dag.
53 år senere blev uddannelsen statsanerkendt
Tænk, at der gik 53 år, fra Ebba fik sit emblem, før vi endelig i 1992 får uddannelsen som veterinærsygeplejerske statsanerkendt, takket være undervisningsminister Bertel Haarder samt ikke mindst flere ihærdige dyrlæger og veterinærsygeplejersker i Danmark, der så brændende i adskillige år ønskede vores uddannelse respekteret i uddannelsessystemet. Hansenberg blev bygget og en moderne uddannelse så dagens lys.
Dyrenes Beskyttelse uddelte i mange år et sølvegern i en halskæde til nyuddannede veterinærsygeplejersker helt op til engang efter år 2000 (årstal ukendt), da de jo var med til at grundlægge uddannelsen i 1939.
Den mundtlige eksamen på den gamle uddannelse før 1992 blev altid holdt på dyrehospitalet i København, da det helt op til efteråret 1987 stadig var ejet af Dyrenes Beskyttelse. Dyrehospitalet flyttede i 1977 fra Emdrupvej til Poppelstykket. Det ejes i dag af Anicura og hedder Anicura Københavns Dyrehospital.
Er der nogen, som kender Ebbas efterkommere?
Ebbas far var direktør og maskiningeniør Anker Koefoed. Han ejede Kartoffelfabrikken i Brande. Hvis nogen kender til Ebbas efterkommere, eller hvad der blev af Ebba, efter hun forlod dyrehospitalet, må I meget gerne skrive til veterinærsygeplejerskernes fagforening vf@forbundet.dk
Har du tilføjelser til veterinærsygeplejerskernes historie modtager vi også meget gerne dit input på ovenstående mailadresse.











Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Det er igen åben for Indstillinger til Årets VSP 2026 ☀️🎉
Vi ser frem til og glæder os til at modtage jeres mange indstillinger 🙏🥳 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er her: Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
3 uger siden
Hej medlem ✨✨
kl. 12.00 slutter afstemningen om din kommende overenskomst for de næste 19 måneder. Din stemme er vigtig!
Du kan finde link til afstemningen under nyheder på vspnet.dk
☝🏼Du skal logge ind med dit nemid ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
3 uger siden
📌 Vi har brug for din stemme til den nye overenskomst. Sidste chance er i morgen torsdag kl. 12.00.
🐾Medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening kan finde stemme adgang i en mail eller sms tilsendt d. 30.juni. ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook