Elever modtager nu pension – tjek lønsedlen
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening fik ved den seneste overenskomstaftale forhandlet en ny pensionsordning på plads for veterinærsygeplejerskeelever.
Velliv
Pensionsordningen trådte i kraft den 1. august 2023, og arbejdsgiverne har pligt til at indbetale til elevens pensionsordning fra lønudbetalingen for august måned.
Det er aftalt, at der samlet skal indbetales 4,5 % af lønnen. Indbetalingen er fordelt således, at der indbetales 3 % af lønnen fra arbejdsgiveren, og den enkelte elev skal selv bidrage med 1,5 % af lønnen.
Derudover skal arbejdsgiveren indbetale til den overenskomstaftalte forsikringspakke – også kaldet ”elevpakken”. Prisen for elevpakken udgør 52 kr. pr. måned og betales fuldt ud af arbejdsgiveren.
Indbetalingen skal ske til pensionsselskabet Velliv
Indbetalingen til pensionsordningen skal ske til Veterinærsygeplejerskernes Fagforenings pensionsselskab, som er det kundeejede pensionsselskab Velliv. Det er også her din elevpakke er oprettet.
Indbetalingen sker som ratepension, og du har fuldt skattefradrag for pensionsindbetalingen.
Dette sker helt automatisk i forbindelse med lønafregningen fra arbejdsgiveren.
Indbetaler du allerede det maksimale beløb til ratepension, som du må i henhold til skattereglerne, skal du være opmærksom på, at indbetalingen fra 1. august 2023 tæller med i årets maksimale indbetalingsbeløb.
Se aftalen for elevpension her
Pension for veterinærsygeplejersker
Pensionsordningen for veterinærsygeplejersker er også placeret i pensionsselskabet Velliv, og den dag, du er udlært og fortsætter som veterinærsygeplejerske under overenskomsten, vil din pensionsordning som elev blot blive ændret til pensionsordningen og de pensionsvilkår, som gælder for veterinærsygeplejersker.
Har du brug for rådgivning eller vejledning om din pensionsordning eller elevpakken, er det RTM, du skal kontakte, idet Veterinærsygeplejerskernes Fagforening har ansat RTM som uvildig pensionsmægler og rådgiver for såvel fagforeningen som den enkelte lønmodtager.
Du kan kontakte RTM på 43 53 14 44, på mail på pensionsraadgivning@RTM.dk eller klik her
Se aftalen for veterinærsygeplejersker her
Du kan læse mere om indholdet i pensionsordningen og elevpakken her
Husk at tjekke, om pensionen er kommet med på augustlønsedlen. Har du ikke fået den, så tag fat i din arbejdsgiver.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
4 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook