Fokus på adfærd giver en bedre økonomi til klinikken

Det mener Iben Meyer, som både er dyrlæge, PhD, Fear Free^sm Certified Professional  og ekspert i dyrs adfærd.

Undersøgelser viser, at næsten 40% af hundeejere og næsten 60% af katteejere siger, at deres kæledyr hader at komme til dyrlægen.

En tysk undersøgelse viser, at under halvdelen af de hunde, der blev observeret, var helt rolige, da de kom ind på klinikken. Over 13% måtte lige frem trækkes eller bæres ind på klinikken og næsten 80% af dem var bange, når de blev placeret på undersøgelsesbordet.

– Sådan er det også på mange danske klinikker. Vi har ikke grund til at tro, at vi er længere fremme i Danmark. Det er derfor, at det er så vigtigt at sætte fokus på adfærdsbehandling og fear free principperne, siger Iben Meyer.

– I USA, hvor Fear Free^sm konceptet er udsprunget, er man længere fremme med fear free principperne. Mange klinikker har erfaret, at det ikke kun er godt for dyrene, men også for dyrenes ejere og for personalet på klinikkerne.

Økonomien – et must for dyrlægen
Flere undersøgelser peger på, at mange dyreejere venter til sidste øjeblik med at tage deres familiedyr til dyrlægen, blandt andet fordi de ikke vil udsætte hverken dyret eller sig selv for den stressbelastning, det ofte er.

Det betyder i sidste ende, at klinikken taber penge.

– Det vil have en positiv effekt på bundlinjen at sætte fokus på dyrenes adfærd i klinikken, og en god måde at starte på kunne være at investere i en adfærdsuddannelse til sine veterinærsygeplejersker, mener Iben.

Hvis dyrene får en god oplevelse hos dyrlægen, har dyreejerne også en god oplevelse. De vil komme på klinikken oftere og tidligere i sygdomsforløbet, hvilket vil øge både succesrate og omsætningen på klinikken. Dyreejeren vil også være mere tilbøjelig til at komme igen og anbefale klinikken til andre.

– Jeg tror på, at det i fremtiden bliver et kriterie for valg af dyrlæge, at der ikke kun er fokus på dyrets fysiske sundhed, men også på dets mentale sundhed og den gode oplevelse hos dyrlægen, siger Iben.

Det kan altså være en markedsføringsmæssig fordel for dyreklinikker at sætte fokus adfærd.

Arbejdsmiljøet – et must for personalet
Det er ikke kun for dyrene og ejerne, at et dyrlægebesøg kan være en belastende og stressende oplevelse. Hvis dyret er stresset, bliver de ansatte det også nemt, især hvis de ikke har redskaber til at forebygge de stressende elementer i besøget.

At skulle kæmpe med stressede dyr føles ikke rart. Det forsinker mange procedurer, og det spreder stressstemning til andre dyr og ansatte.

Arbejdsmiljøet bliver derfor bedre for alle, hvis dyrene er mindre stressede under opholdet på klinikken.

Behandlingen – et must for dyr og ejer
Ifølge Iben er der også et sundhedsmæssigt element at forholde sig til.

– Hvis et dyr er stresset, når der skal tages blodprøver, bliver prøverne ikke så pålidelige som hos et roligt dyr. Stresshormonerne påvirker flere parametre i blodprøven, som dermed bliver mere usikker, oplyser Iben.

Behandlingerne bliver altså mindre effektive og mere usikre end ved rolige dyr.

Andre tiltag
Ibens håb er, at der på alle klinikker er mindst én veterinærsygeplejerske, der er uddannet i adfærd. Og et stort ønske er naturligvis, at alt veterinærpersonale bliver bedre til generelt at tænke dyrenes adfærd med ind i håndtering, diagnosticering og behandling.

– Man kan nå rigtig langt ved at have et godt kendskab til dyrenes tidlige tegn på stress og frygt og ved at have konkrete redskaber til hensigtsmæssig håndtering af dyrene, fortæller Iben.

– Der er også meget at hente i at nytænke indretningen af venteværelset, hvor stressen ofte starter.

Der er også behov for at kunne rådgive om adfærd på et videnskabelig baseret grundlag. Hvis ikke dyreejere kan bringe adfærdsrelaterede problemer på banen, når de er hos dyrlægen, tyer de ofte til mere eller mindre tilfældige adfærdsfora på de sociale medier, hvor man ikke kan være sikker på den rådgivning, man får. En fagveterinærsygeplejerske i adfærd kan lytte og vejlede professionelt omkring adfærd. Studier har vist, at dette har en kundefastholdende effekt.

Hvorfor investerer dyrlægerne ikke i adfærdsuddannelsen?
Det er fastslået i flere undersøgelser og er kendt viden hos mange veterinærsygeplejersker, at det på længere sigt er en ren win-win at sende sin veterinærsygeplejerske afsted på uddannelse i familiedyrs adfærd.

– Når dyrlægerne måske har været tilbageholdende med at investere i netop denne faguddannelse, kan det være fordi, der ikke umiddelbart kan ses en økonomisk gevinst, mener Iben.

Derfor er det rigtig vigtigt at få kommunikeret ud, at denne uddannelse vil blive en stor gevinst for dyreklinikkerne – både i hverdagen og på bundlinjen.

De klinikker, der sender en veterinærsygeplejerske afsted på uddannelsen, vil ikke kun kunne få glæde af denne ene veterinærsygeplejerskes nye viden. Vi vil også sørge for, at der kommer materiale med hjem, som kan fungere som inspiration og hjælp til alle klinikkens ansatte.

– Når man sætter fokus på adfærd, og når dyrlæger og ansatte kan se, at det virker, så vil det helt automatisk brede sig, siger hun.

Læs mere om uddannelsen her.

Jeg vil gerne have uddannelsen
Desværre var der ikke tilmeldinger nok til at lave et hold her i efteråret. Derfor skyder vi uddannelsesstarten ud til foråret og håber på flere tilmeldinger. Vi giver besked her på hjemmesiden og i nyhedsbrevet, når vi kender datoerne for opstart.

Men hvis du er interesseret i uddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i familiedyrs adfærd, er du velkommen til at kontakte os. Skriv til os på vf@forbundet.dk for registrering og evt. tilmelding, så vil vi kontakte dig direkte, når vi kender de præcise datoer.