Bliv en del af
Veterinærsygeplejerskernes
Fagforening
i dag
Pensionsordning
Obligatorisk arbejdsmarkedspension
Alle ansatte Veterinærsygeplejersker, som er omfattet af overenskomsten mellem Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er i henhold til den gældende overenskomst omfattet af en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning i pensionsselskabet Velliv*
Indmeldelse til pensionsordningen finder sted straks ved ansættelsen. Arbejdsgivers pensionsbidrag udgør 13 % af lønnen, og den overenskomstaftalte pensionsordning er etableret i Velliv
Ved nyansættelse skal din arbejdsgiver tilmelde dig til pensionsordningen og igangsætte indbetalingen af pensionsbidrag til pensionsordningen i Velliv.
RTM Insurance Brokers A/S er Veterinærsygeplejerskernes Fagforenings pensionsmægler, og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening har ansat RTM til at rådgive dig og eventuelt din arbejdsgiver om pensionsordningen.
* Hvis en Praksis forinden den 31.12.2015 havde en eksisterende firmapensionsaftale omfattende Veterinærsygeplejersker, kan denne træde i stedet for arbejdsmarkedspensionsaftalen i Velliv.
Indhold i pensionsordning
Pensionsordningen består af en solid basisforsikringspakke, som giver ret til udbetaling ved mistet erhvervsevne, visse kritisk sygdomme eller dødsfald. I tillæg hertil indeholder pensionsordningen en række valgmuligheder således, at du kan tilpasse pensionsordningen med eventuelle personlige ønsker og behov.
Pensionsordningen indeholder en særlig tillægsdækning ved tab af erhvervsevne, idet pensionsordningen er udvidet med en tillægsdækning ved indplacering i et ressourceforløb. Målsætningen med basisdækningen ved tab af erhvervsevne er, at du skal være dækket med mellem 80 % til 100 % af din hidtidige lønindtægt, hvis du får nedsat erhvervsevnen med halvdelen eller mere.
Den anbefalede opsparingsløsning er Velliv Vækstpension – Aktiv, som er et livscyklusbaseret pensionsprodukt, hvor du opnår en professionel investering af pensionsformuen. Livscyklusbaseret betyder, at investeringerne og investeringsrisikoen automatisk tilpasses til din alder og dit forventede pensioneringstidspunkt. I Vækstpension kan du vælge mellem 3 risikoniveauer – lav, mellem og høj, og du er automatisk ved tilmeldingen placeret på “mellem risiko”.
Ønsker du at ændre den standard valgte opsparingsløsning, skal du kontakte RTM for rådgivning eller selv gennemføre ændringen direkte på www.velliv.dk
Helbredsforhold
Ved indmeldelse til pensionsordningen skal der ikke afleveres personlige helbredsoplysninger, men for at blive omfattet af de fulde forsikringsdækninger, må du på indmeldelsestidspunktet ikke være:
- sygemeldt
- modtager af , under ansøgning om eller tidligere have søgt offentlig pension
- ikke være ansat i fleksjob
- ikke være omfattet af en § 56 aftale
- ansat i anden beskyttet stilling
Hvis du er omfattet af et af de ovenfor nævnte forbehold, kan du være undtaget for forsikringsdækningerne ved nedsat erhvervsevne, herunder præmiefritagelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at du ved indmeldelsen får givet oplysning til Velliv hvis du er omfattet af et af de forbehold, som fremgår af fremsendelsesbrevet fra Velliv.
Du skal derfor oplyse om eventuelle forbehold til Velliv eller RTM, når du modtager din dækningsoversigt fra Velliv, således at din pensionsordning kan blive korrekt registreret. Hvis du er i denne situation og ikke giver besked til Velliv, risikerer du at betale for forsikringsdækninger, som du grundet det eventuelle forbehold alligevel ikke er omfattet af.
Rådgivning
Hvis du ønsker rådgivning om din pensionsordning, kan du booke en pensionsrådgivning eller rådgivningssamtale på https://rtm.dk/rtm-pension-booking-pensionsraadgivning/ . Du kan også kontakte RTM på telefon 43 53 14 44 eller sende en mail til RTM på pension@rtm.dk.
Du er også velkommen til at kontakte pensionsmægler Nicolas Frandsen på mobil: 8180 5358
Hvis du ønsker at få overblik over eventuelle bestående pensionsforhold, kan du via www.pensionsinfo.dk downloade en pensionsrapport, hvoraf dine bestående pensionsordninger normalt vil fremgå.
Din arbejdsgiver skal tilmelde dig til pensionsordningen i Velliv via RTM
For at få din pensionsordning oprettet korrekt og for at du kan være omfattet af pensionsordningens forsikringsdækninger, er det vigtigt at du sikrer, at din arbejdsgiver får dig tilmeldt til pensionsordningen. Din arbejdsgiver skal foretage tilmeldingens straks fra din ansættelse.
Din arbejdsgiver skal tilmelde dig via RTM’s administrationsportal som findes på www.rtm.dk. Er din arbejdsgiver ikke oprettet i RTM’s administrationsportal, skal din arbejdsgiver kontakte RTM på 43 53 14 44 eller på mail pension@rtm.dk.
Indbetaling af pensionsbidrag
Hvis din arbejdsgiver har brug for vejledning ved indbetaling af pensionsbidrag til Velliv, kan der på dette link findes vejledning om indbetalingsformer og muligheder.
https://www.velliv.dk/dk/erhverv/for-administrator/vejledning-til-indbetaling
For Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er det vigtigt at bidrage til, at alle Veterinærsygeplejer har en god og attraktiv pensionsordning, som sikrer god forsikringsmæssig tryghed såvel som en attraktiv opsparing til den dag lønnen skal afløses af pensionsudbetalinger.
Venlig hilsen
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
Malene Brendorp Meyer
Formand
RTM A/S
Greve Centervej 90
DK – 2670 Greve
Telefon : +45 43 53 14 44
Mail : pension@rtm.dk
CVR. 1874 6549
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
10 timer siden
🌍 Fremtiden er her – er du klar til AI? 🌍
Kunstig intelligens er ikke længere kun for eksperter – det er blevet en del af vores hverdag. Men hvad betyder det egentlig for dig, dit arbejde og dit liv?
Den 23. oktober kan du opleve Mette Bundgaard i Sløjfen, Hadsten. Hun tager os med ind i AI-universet og viser på en enkel og underholdende måde, hvordan teknologien kan bruges helt jordnært – uden at drukne i tekniske detaljer.
📅 Torsdag den 23. oktober kl. 19.00
📍 Sløjfen, Hadsten
💳 50 kr. for FH-medlemmer / 125 kr. for øvrige
👉 Tilmeld dig nemt her: aof-danmark.nemtilmeld.dk/331/
Glæd dig til en aften, hvor du både bliver klogere – og inspireret til at se mulighederne i fremtidens teknologi.
👆Som medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er prisen 50 kr. da du er medlem af FH igennem os. ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening føler sig begejstret her: Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
5 dage siden
I aften fejrer vi Fagveterinærsygeplejerskerne i anæstesi hold VII 2025 🥳🥳🇩🇰🙌🥂
Rigtig hjertelig tillykke til jer! 🇩🇰🥂 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Tillykke 🇩🇰
Tillykke 🇩🇰🥳🥳
STORT tillykke til Jer alle 🥳 Stine Post SÅDAN 💪 Kæmpe tillykke- du er SÅ sej🤩
Kære Mille Grau Bjeldbak. Tillykke. Godt gået. Kh Gry
Stort tillykke til jer alle sammen 👏👏👏
Kæmpe tillykke Henriette Stillhoff Lund ! Håber I hygger jer!
Stort tillykke Emilie Withøft Hansen 🥳🥳
Kæmpe stort tillykke til jer alle. 🇩🇰👍🤩
Tillykke 💪🥳🥳
Stort tillykke til jer alle🥳 Og et KÆMPE TILLYKKE til verdens bedste Tina!! Vi er SÅ stolte af dig!!🌟👩🏼⚕️
Kæmpe Stort Tillykke til jer alle 🥳🐾
Kæmpe tillykke 💪♥️
Stort tillykke 🥳 🥂 Specielt til verdens sejeste lillesøster 🫶🏻 Emilie, ethvert dyr, der møder dig, er i trygge hænder – både under og efter bedøvelse 🐶 🐱
Stort tillykke
Stort tillykke til jer alle og specielt til “vores” Tina 🇩🇰👏💪🥳🥂🍾
Kæmpe TILLYKKE Tina Mackenhauer
View more comments
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Kære medlem
Jeg vil rigtig gerne invitere dig til ekstraordinær generalforsamling/medlemsmøde:
📅 Torsdag d. 23. oktober 2025 kl. 17.00 – 18.45
📍 Tivoli Hotel og Congress Center, København
Det bliver en god anledning til at mødes og tage en snak om det, der fylder i vores faglighed lige nu bla. :
• Den nye autorisation – hvad betyder den i hverdagen?
• Overenskomsten 2024-2026 – har du fået det, du havde brug for?
• Hvad skal vi prioritere i de kommende forhandlinger i 2026?
• Vagtarbejde – hvordan fungerer det, hvor du er?
Jeg håber, du vil komme og være med til at præge vores arbejde. Det er gratis at deltage – og er du ikke på Årsmødet i forvejen, dækker vi din transport.
Husk at tilmelde dig senest 16. oktober 2025, så vi kan have drikkevarer og forplejning klar til dig:
👉 Tilmeld dig her:
place2book.com/da/sw2/sales/8uowv3wia0
Jeg glæder mig til at se dig og til en god dialog.
Hilsen Malene
Formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Er det muligt at deltage online???