Bliv en del af
Veterinærsygeplejerskernes
Fagforening
i dag
Er du medlem af den rigtige fagforening?
Man bør være medlem af den fagforening, som har overenskomsten inden for det område, man arbejder i. Det er kun den fagforening, der har overenskomsten, der må hjælpe dig, hvis din arbejdsgiver overtræder overenskomsten.
Det er arbejdets art, der afgør, hvilken overenskomst, man hører under – ikke hvilken uddannelse, man har.
Du bestemmer selv
I Danmark har vi foreningsfrihed. Det betyder, at man helt selv bestemmer, om man vil være medlem af en fagforening og i så fald, hvilken fagforening, man gerne vil være medlem af. Der er dog forskellige ting, der gør, at man kan får mere ud af at være medlem af én fagforening frem for en anden.
Du er ikke sikret via loven alene
Det danske arbejdsmarked er sådan indrettet, at rigtig mange ting vedr. vores løn- og arbejdsforhold er bestemt af overenskomsterne. Overenskomster er aftaler mellem arbejdstager-organisationer (fagforeninger, f.eks. Veterinærsygeplejerskernes Fagforening) og arbejdsgiver-organisationer (f.eks. Den Danske Dyrlægeforening).
Følgende emner er f.eks. bestemt i overenskomsterne:
- Arbejdstider
- Arbejdstøj
- Barns første sygedag
- Feriefridage
- Frokostpauser
- Kursusdage
- Kørsel
- Løn
- Løn under barselsorlov
- Overarbejde
- Pension
- Vagtplaner
Der er også lovgivning, der gælder for alle borgere i Danmark, uanset hvilken overenskomst, de er ansat på, men som du kan se ovenfor, er du bestemt ikke sikret via loven alene. Derfor er det vigtigt, at du har et sted, hvor du kan få hjælp, hvis din arbejdsgiver – bevidst eller ubevidst – overtræder din overenskomst. Denne hjælp får du hos fagforeningen.
Veterinærsygeplejerske-arbejde
Hvis du arbejder som veterinærsygeplejerske på en dyreklinik, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforening, er det Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, der har overenskomsten. Der er ikke andre fagforeninger, der må blande sig i de forhold, som gælder for dig i din overenskomst. Derfor er det hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, du får den bedste hjælp.
Uddannede veterinærsygeplejersker, der udfører andet arbejde
Hvis du til gengæld er uddannet veterinærsygeplejerske, men arbejder som kontorassistent i f.eks. et forsikringsselskab, får du den bedste hjælp hos den fagforening, der har overenskomsten på dette område, i dette tilfælde typisk HK.
Veterinærsygehjælpere og ufaglærte klinikmedhjælpere
Den nye lovgivning om autorisation af veterinærsygeplejersker fra 1. maj 2011 slår fast, at det kun er uddannede og autoriserede veterinærsygeplejersker, der må udføre veterinærsygeplejerske-arbejde på dyreklinikker og dyrehospitaler. Du kan se, hvilke konkrete arbejdsopgaver, det drejer sig om, her:
Autorisation af veterinærsygeplejersker
Hvis du er ansat som veterinærsygehjælper eller ufaglært medarbejder på en dyreklinik eller et dyrehospital – og laver de opgaver på klinikken, som du må ifølge lovgivningen, f.eks. salg af foder, rengøring, lufte indlagte patienter osv. – så hører du under overenskomsten for veterinærsygehjælpere.
Overenskomsten for veterinærsygehjælpere er tegnet mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Den Danske Dyrlægeforening – og derfor får du som veterinærsygehjælper eller ufaglært klinikmedhjælper den bedste hjælp hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
Er du nysgerrig og vil læse mere om de forskellige fagforeninger og om Fagbevægelsens Hovedorganisation?
Så kan du læse mere her





Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
☢️Spændende gratis aftenforedrag både online og ved fremmøde. Emnet er håndfri røntgen positionering af hund, der skal have taget røntgen til HD, AD og OCD til DKK, samt strålehygiejne.
🐾Aftenkurset afholdes på Universitetshospitalet for Familiedyr, og er både fysisk med et let traktement i Orangeriet, eller online på Zoom.
☢️Oplægsholdere: Studielektor i Billeddiagnostik, dyrlæge Dorte Hald Nielsen og Bestyrelsesmedlem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening FagVSP Liselotte Nielsen.
🐾DATO: torsdag d. 28. Maj 2026
Spisning i Orangeriet:
kl. 17.30 til 18.15.
Aftenforedrag: kl. 18.15 til kl 20. Kurset er for praktiserende veterinærsygeplejersker og dyrlæger.
📌DEADLINE VIGTIGT:
Senest tilmelding fredag d.22.maj kl 12. via Københavns Universitets hjemmeside. Se link i kommentar sporet. ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
dyrehospitalet.ku.dk/for_dyrlaeger/efteruddannelse/aftenforedrag/
Anne-Sofie Jensen
Annesofie Fløe Nielsen Michaela Anastasia Tsoukalios
Rikke Vest Barkholt
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening føler sig stærk.
2 uger siden
Vi fejrer 1. Maj i Serviceforbundet her til morgen. Derfor er telefonerne lukket. Du kan dog stadig sende os en mail ☀️
Glædelig 1. Maj og glædelig Store Bededag
🇩🇰🇩🇰🇩🇰☀️☀️☀️🙏🏼🙏🏼🙏🏼 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
God 1. maj 🚩♥️
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
👍Veterinærsygeplejerskernes tillidsrepræsentant på det norske Frederikstad Dyrehospital hedder Jeanette Dahl.
🐾I Danmark har vi endnu ikke ret til en tillidsrepræsentant, som veterinærsygeplejersker i vores overenskomst, som de fleste andre brancher har.
👍Danske Dyrlæge Carsten Glindø, der er daglig leder af Frederikstad Dyrehospital, fortæller sammen med Jeanette i en ny artikel, om de fordele der er for arbejdsgiver og personale, når man har en tillidsrepræsentant i en stor dyrlægepraksis i Norge.
Link til artiklen i kommentar. ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
vspnet.dk/dansk-klinikejer-i-norge-tillidsrepraesentanter-goer-arbejdspladsen-staerkere/