Bliv en del af
Veterinærsygeplejerskernes
Fagforening
i dag
Er du medlem af den rigtige fagforening?
Man bør være medlem af den fagforening, som har overenskomsten inden for det område, man arbejder i. Det er kun den fagforening, der har overenskomsten, der må hjælpe dig, hvis din arbejdsgiver overtræder overenskomsten.
Det er arbejdets art, der afgør, hvilken overenskomst, man hører under – ikke hvilken uddannelse, man har.
Du bestemmer selv
I Danmark har vi foreningsfrihed. Det betyder, at man helt selv bestemmer, om man vil være medlem af en fagforening og i så fald, hvilken fagforening, man gerne vil være medlem af. Der er dog forskellige ting, der gør, at man kan får mere ud af at være medlem af én fagforening frem for en anden.
Du er ikke sikret via loven alene
Det danske arbejdsmarked er sådan indrettet, at rigtig mange ting vedr. vores løn- og arbejdsforhold er bestemt af overenskomsterne. Overenskomster er aftaler mellem arbejdstager-organisationer (fagforeninger, f.eks. Veterinærsygeplejerskernes Fagforening) og arbejdsgiver-organisationer (f.eks. Den Danske Dyrlægeforening).
Følgende emner er f.eks. bestemt i overenskomsterne:
- Arbejdstider
- Arbejdstøj
- Barns første sygedag
- Feriefridage
- Frokostpauser
- Kursusdage
- Kørsel
- Løn
- Løn under barselsorlov
- Overarbejde
- Pension
- Vagtplaner
Der er også lovgivning, der gælder for alle borgere i Danmark, uanset hvilken overenskomst, de er ansat på, men som du kan se ovenfor, er du bestemt ikke sikret via loven alene. Derfor er det vigtigt, at du har et sted, hvor du kan få hjælp, hvis din arbejdsgiver – bevidst eller ubevidst – overtræder din overenskomst. Denne hjælp får du hos fagforeningen.
Veterinærsygeplejerske-arbejde
Hvis du arbejder som veterinærsygeplejerske på en dyreklinik, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforening, er det Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, der har overenskomsten. Der er ikke andre fagforeninger, der må blande sig i de forhold, som gælder for dig i din overenskomst. Derfor er det hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, du får den bedste hjælp.
Uddannede veterinærsygeplejersker, der udfører andet arbejde
Hvis du til gengæld er uddannet veterinærsygeplejerske, men arbejder som kontorassistent i f.eks. et forsikringsselskab, får du den bedste hjælp hos den fagforening, der har overenskomsten på dette område, i dette tilfælde typisk HK.
Veterinærsygehjælpere og ufaglærte klinikmedhjælpere
Den nye lovgivning om autorisation af veterinærsygeplejersker fra 1. maj 2011 slår fast, at det kun er uddannede og autoriserede veterinærsygeplejersker, der må udføre veterinærsygeplejerske-arbejde på dyreklinikker og dyrehospitaler. Du kan se, hvilke konkrete arbejdsopgaver, det drejer sig om, her:
Autorisation af veterinærsygeplejersker
Hvis du er ansat som veterinærsygehjælper eller ufaglært medarbejder på en dyreklinik eller et dyrehospital – og laver de opgaver på klinikken, som du må ifølge lovgivningen, f.eks. salg af foder, rengøring, lufte indlagte patienter osv. – så hører du under overenskomsten for veterinærsygehjælpere.
Overenskomsten for veterinærsygehjælpere er tegnet mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Den Danske Dyrlægeforening – og derfor får du som veterinærsygehjælper eller ufaglært klinikmedhjælper den bedste hjælp hos Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
Er du nysgerrig og vil læse mere om de forskellige fagforeninger og om Fagbevægelsens Hovedorganisation?
Så kan du læse mere her





Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
17 timer siden
👍Veterinærsygeplejerskernes tillidsrepræsentant på det norske Frederikstad Dyrehospital hedder Jeanette Dahl.
🐾I Danmark har vi endnu ikke ret til en tillidsrepræsentant, som veterinærsygeplejersker i vores overenskomst, som de fleste andre brancher har.
👍Danske Dyrlæge Carsten Glindø, der er daglig leder af Frederikstad Dyrehospital, fortæller sammen med Jeanette i en ny artikel, om de fordele der er for arbejdsgiver og personale, når man har en tillidsrepræsentant i en stor dyrlægepraksis i Norge.
Link til artiklen i kommentar. ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
vspnet.dk/dansk-klinikejer-i-norge-tillidsrepraesentanter-goer-arbejdspladsen-staerkere/
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
6 dage siden
☢️ Super flot håndfri røntgen video fra @avedoredyreklinik, hvor de fint beskriver alle fordelene ved at positionere hunde og katte uden hænder til røntgen🥰
@handsfreexrays ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Tusind tak for jeres ros🥰🙏🏽 Vi er glade for at være en del af udviklingen mod bedre forhold - for alle! Og hvilken ære at det den er nået helt til Canada😍🙌🏽
☢️Avedøre Dyreklinik tusinde tak for denne fantastiske video om jeres arbejde med håndfri røntgen. Videoen er nu også nået til Canada Hands-Free X-Rays ☢️🥰 Venlig hilsen Fagveterinærsygeplejerske Liselotte
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
🧠 Vidste du at…
… stress og psykisk arbejdsmiljø er arbejdsgiverens ansvar?
👉 Det er ikke et privat problem og skal indgå i APV’en – også på små klinikker ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook