Valby Dyrehospital er på udkig efter ny veterinærsygeplejerske


Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab med høj kvalitet, udvikling og omsorg for både dyr og mennesker

Hvem er vi?

Valby Dyrehospital er et moderne dyrehospital i København med et stærkt team!

Vi har en særlig kombination af arbejdsopgaver, da vi både er:

Lokal dyrlæge for mange familier i området

Henvisningshospital med specialiserede behandlinger

Døgnåbent akuthospital med mulighed for indlæggelse og intensiv behandling

Vores hverdag spænder derfor bredt – fra sundhedsundersøgelser og forebyggende behandlinger til avancerede udredninger, kirurgi og akutte patientforløb.

Vi arbejder blandt andet med:

Akutmedicin

Intern medicin

Kirurgi og avanceret bløddelskirurgi

Ortopædi

Ultralyd og diagnostik

Tandbehandlinger

BOAS- og laserkirurgi

Om stillingen

Vi søger en autoriseret veterinærsygeplejerske, som har lyst til at blive en del af vores team og bidrage til den fortsatte udvikling af Valby Dyrehospital.

Som veterinærsygeplejerske hos os får du en alsidig hverdag med selvstændige opgaver, tæt samarbejde med kollegaer og mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer.

Vi lægger vægt på, at du:

Brænder for dit fag og ønsker at udvikle dig

Har omsorg for dyr, ejere og kolleger

Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet

Trives i kontakten med klienter

Ønsker at bidrage til vores høje faglige niveau

Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling eller minimum 30 t/u.

Vores kultur og værdier

På Valby Dyrehospital tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, samarbejde og fælles ansvar.

Vi ønsker en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden, kommunikerer åbent og møder hinanden med respekt – også når hverdagen er travl. Vi prioriterer faglig sparring, udvikling og et godt kollegaskab.

Samtidig holder vi altid fast i vores vigtigste opgave: At hjælpe dyr. Det er vores fælles drivkraft og det, der binder os sammen på tværs af fagligheder.

Vi tilbyder

Hos Valby Dyrehospital får du:

En spændende arbejdsplads med høj faglighed og mange forskellige patientforløb

Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde

En åbenhed overfor dine interesseområder

Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling

Mulighed for egne VSP konsultationer inkl. vaccinationer

En varieret hverdag med både almen praksis, henvisninger og akutte patienter

En arbejdsplads hvor dine idéer og faglige input bliver værdsat

Vi tilbyder efteruddannelse og meget mere!

Vi ønsker vores medarbejdere er fagligt nysgerrige, og har lyst til at udfordres gennem kurser og efteruddannelse. Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.

Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i VetGruppen, og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn. VetGruppen har derudover sin egen kursusvirksomhed kaldet VLEARN.

Praktisk

Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen kontakt da ledende veterinærsygeplejerske Ida Vannby på tlf. 66467330 eller klinikleder Mette Bomhold på tlf. nr. 48809699

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen på Valby Dyrehospital.

Søg jobbet gennem dette link: https://karriere.vetgruppen.dk/jobs/7899754-valby-dyrehospital-er-pa-udkig-efter-ny-veterinaersygeplejerske

Følg med på Facebook

Used for the like, share, comment, and reaction icons

14 timer siden

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening

Hej medlem ✨✨
kl. 12.00 slutter afstemningen om din kommende overenskomst for de næste 19 måneder. Din stemme er vigtig!
Du kan finde link til afstemningen under nyheder på vspnet.dk
☝🏼Du skal logge ind med dit nemid
... Se mereSe mindre

Hej medlem ✨✨
kl. 12.00 slutter afstemningen om din kommende overenskomst for de næste 19 måneder. Din stemme er vigtig!
Du kan finde link til afstemningen under nyheder på vspnet.dk
☝🏼Du skal logge ind med dit nemid

📌 Vi har brug for din stemme til den nye overenskomst. Sidste chance er i morgen torsdag kl. 12.00.
🐾Medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening kan finde stemme adgang i en mail eller sms tilsendt d. 30.juni.
... Se mereSe mindre

📌 Vi har brug for din stemme til den nye overenskomst. Sidste chance er i morgen torsdag kl. 12.00. 
🐾Medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening kan finde stemme adgang i en mail eller sms tilsendt d. 30.juni.

📌Husk: der er onlinemøde i dag kl.1730 for medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
🐾Info om vores nye overenskomst der er til afstemning lige nu. Du kan stille spørgsmål til Formand Malene Brendorp Meyer.
... Se mereSe mindre

📌Husk: der er onlinemøde i dag kl.1730 for medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.
🐾Info om vores nye overenskomst der er til afstemning lige nu. Du kan stille spørgsmål til Formand Malene Brendorp Meyer.

Ønsker du at blive medlem? Kontakt os i dag

Bliv medlem
Bliv medlem

Min side