Bliv en del af
Veterinærsygeplejerskernes
Fagforening
i dag
Masterclass moduler til certificering inden for adfærdsbehandling af hund og kat
Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Københavns Universitet udbyder i samarbejde Masterclass moduler til certificering inden for adfærdsbehandling af hund og kat. Uddannelsen henvender sig til veterinærsygeplejersker i klinisk praksis, der har gennemført og bestået Fagveterinærsygeplejerske i klinikrelateret familiedyrs adfærd.
Uddannelsesformål: Formålet med denne uddannelse er at give fagveterinærsygeplejersken viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet nedenfor, efter gennemførsel af alle masterclasses.
Viden og kompetencer
-Kende og forstå de mest almindelige adfærdsproblemer hos familiedyr -Kende og forstå teknikker til forebyggelse af adfærdsproblemer -Kende til og planlægge træningstiltag og andre tiltag til behandling af de mest almindelige adfærdsproblemer hos familiedyr
-Have kommunikative evner til at gennemføre en adfærdskonsultation samt opfølgende konsultationer
-Kunne planlægge og justere en trænings- og behandlingsplan både mundtligt og skriftligt
-På egen hånd gennemfører en adfærdskonsultation
-Kende og selvstændigt igangsætte stressreducerende tiltag i klinisk praksis
Færdigheder
-Tilbyde forebyggende forløb for hunde og katte med adfærdsproblemer
-Gennemføre adfærdskonsultationer og opfølgende konsultationer
-Iværksætte stressreducerende tiltag på klinikken
-Kommunikere om adfærd til ejere og kolleger mundtligt og skriftligt
Opbygning
Hele certificeringsprogrammet er bygget op omkring fem grundlæggende masterclasses og to avancerede masterclasses.
Grundliggende masterclasses
1) Kommunikation
2) Træningsmæssige og andre behandlingstiltag
3) Adfærdsproblemer I (fokus: aggression, hund)
4) Adfærdsproblemer II (fokus: separationsrelaterende problemer, lydangst)
5) Adfærdsproblemer III (fokus: katte, kaniner og eksotiske dyr)
Avancerede masterclasses
1) Konsultationsarbejde
2) Egne cases
Ved gennemførsel af alle masterclasses strækker uddannelsen sig over 1 år og 3 måneder. Hvert modul er bygget op over 2 dages forelæsninger og øvelser på Københavns Universitet, hvortil, der skal forventes hjemmearbejde både før og efter kursusdagene. Man kan vælge at tage enkelte moduler, men vi anbefaler at man tager alle moduler, for at kunne få alle færdigheder, som er beskrevet.
Kursussted: Uddannelsen foregår i lokaler på Universitetshospitalet for Familiedyr, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C.
Undervisere: Irena Czycholl, Professor, Tysk fagdyrlæge i etologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab,KU SUND.
Christina Krarup
Optagelseskrav
Bestået veterinærsygeplejerskeeksamen (autorisation som veterinærsygeplejerske) samt bestået Fagveterinærsygeplejerske i klinikrelateret familiedyrs adfærd eller tilsvarende Europæisk uddannelse.
Det forudsættes endvidere, at deltagerne har ansættelse på en klinik, der behandler familiedyr og hvor kursisten har mulighed for at arbejde med adfærdsrelaterede tiltag i
løbet af uddannelsen.
Deltagerne skal have adgang til klinikkens udstyr og journaler og vil blive bedt om at medbringe video (udelukkende til brug i undervisningen) af patienter og håndteringen af patienter, hvorfor tilladelse fra klienter og klinik til at filme er en forudsætning.
Deltagerantal: 12-20 deltagere
Tid: Uddannelsen opstartes i oktober 2026.
Følgende datoer er foreløbige datoer:
-5.-6. oktober 2026: Modul 1, Kommunikation
-16.-17. november 2026: Modul 2, Træningsmæssige og andre behandlingstiltag
-14.-15. december 2026: Modul 3, Adfærdsproblemer I
-1.-2. februar 2027: Modul 4, Adfærdsproblemer II
-15.-16. marts 2027: Modul 5, Adfærdsproblemer III
-3.-4. maj 2027: Avanceret masterclass, modul 1: Konsultationsarbejde
-26. august 2027: Avanceret masterclass, modul 2: Introduktion til egne cases, bagefter online møde hver anden torsdag (lige uger) fra kl. 12-14
-2. december 2027: Eksamen og alle cases skal være godkendte
Pris
11.495 kr. + moms pr. modul á 2 dage inkl. forplejning.
6.000 kr. + moms pr. modul á 1 dag inkl. forplejning.
1.875 kr. + moms for eksamen inkl. afslutning og middag.
Ved samlet tilmelding til de 7 moduler + eksamen vil prisen være 70.000 kr. + moms. (skal tilmeldes ved tilmeldingsfristen)
Tilmelding
Ønsker du at tilmelde dig, skal du sende en mail til kursus@ddd.dk med oplysning om navn, praksis, e-mail og telefon. Herefter modtager du tilmeldingsblanket.
Der skal indsendes ansøgning om optagelse på uddannelsen, og der vil blive opkrævet et depositum på 5.000 kr. ved optagelse. Depositummet refunderes ikke ved framelding.
Ledende chef på kursistens arbejdsplads skal underskrive ansøgningen som ansvarlig for
uddannelsen.
Uddannelsesansvarlig: Irena Czycholl, Professor, Tysk fagdyrlæge i etologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND.
Kontaktpersoner
Vedr. faglige spørgsmål: Christina Krarup, Institut for Veterinær-og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, christina.krarup@sund.ku.dk
Praktiske spørgsmål: Louise Jensen, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet, louisejensen@sund.ku.dk







Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
7 timer siden
🧪 Vidste du at…
… brug af fx desinfektionsmidler, anæstesigasser, laboratoriekemikalier eller cytostatika kræver en kemisk risikovurdering?
👉 Det gælder også, selvom produkterne bruges “som man plejer” ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
15 timer siden
I dag er det 10 år siden at Serviceforbundet og dermed også Veterinærsygeplejerskernes Fagforening flyttede ind i huset på Ramsingsvej 30 i Valby. Det fejrer vi internt med et arrangement i dag fra kl. 11.30 til kl. 14.00
Derfor lukker vores telefon i dag kl. 11.30
Vi er tilbage i morgen kl. 9.00
Haster din henvendelse kan du sende en mail til vf@forbundet.dk. Skriv "HASTER" i emnefeltet samt dit telefonnummer, så ringer vi dig op hurtigst muligt.
Hilsen Malene, Formand ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 dag siden
🤰 Vidste du at…
… der skal udarbejdes en gravid APV, når en medarbejder er gravid og der er risici i arbejdet?
👉 Den er i praksis individuel, fordi den tager udgangspunkt i den gravides konkrete opgaver, fx røntgen, kemi, løft og smitterisici ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook