Er du opmærksom på, hvad det kan komme til at koste dig, at gå ned i tid for at passe rådighedsvagter?
Rådighedsvagter kan fylde meget i nogle veterinærsygeplejerskers arbejde. Men det kan få store økonomiske konsekvenser, hvis du går ned i tid for at få plads til at tage flere vagter.
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening har desværre set eksempler på medlemmer, der har valgt at arbejde f.eks. 30 timer om ugen for at kunne tage flere rådighedsvagter – og som senere har oplevet, at det ikke kunne betale sig.
”Det største problem opstår, hvis du bliver syg,” fortæller formand Malene Brendorp Meyer. ”Når du er ansat til færre timer, får du nemlig kun løn under sygdom for de timer, du er ansat til – ikke for de ekstra timer, du normalt ville have haft gennem rådighedsvagterne. Det kan være en konsekvens, og det kan koste dyrt.”
Det samme gælder ved udbetaling af sygedagpenge eller andre ydelser, som beregnes ud fra dit ansættelsesomfang. Kort sagt: Du risikerer at stå med en meget lavere indtægt, end du er vant til, hvis du bliver syg i en periode, eller når du f.eks. går på barsel.
Derfor anbefaler fagforeningen, at du altid overvejer konsekvenserne grundigt, før du går ned i tid – og meget gerne tager en snak med os, inden du træffer beslutningen.
”Vi vil gerne hjælpe dig med at finde den bedste løsning, så du kender konsekvenserne, inden du siger ja til at gå ned i tid. Vi kan også hjælpe med at gennemgå din kontrakt, så den er fyldestgørende vedrørende din indtjening” siger Malene Brendorp Meyer.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
5 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook