Du får stor faglig og personlig sparring i bestyrelsen
Overvejer du at stille op til fagforeningens bestyrelse, så tøv ikke. Tidsmæssigt kan det godt hænge sammen, og du får så meget indsigt og indflydelse, siger Gitte Kirkegaard.
Karin Skolnik
Et job i TJM Forsikring betyder, at Gitte Kirkegaard ikke genopstiller til bestyrelsen for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. Hun arbejder ikke længere under en overenskomst for veterinærsygeplejersker.
For Gitte har det været 2 interessante år i bestyrelsen, og hun taler varmt om bestyrelsesarbejdet.
”Hvis du interesserer dig for dit fag og vil have indflydelse og udvikle dig fagligt og personligt, kan jeg kun opfordre til at stille op til bestyrelsen,” siger Gitte Kirkegaard.
Du skal have fri til bestyrelsesarbejdet
Mange vil nok overveje, om det tager for meget tid, og det tænkte Gitte da også, da hun stillede op.
”Du bruger naturligvis noget tid på bestyrelsesarbejdet, men så er det heller ikke værre. Der er 5 dagsmøder årligt. Derudover er der VSP-dag, årsmøde og et seminar.”
”Det står i vores overenskomst, at vi skal have fri til bestyrelsesarbejdet. Der er en måneds varsel i forhold til din arbejdsgiver,” forklarer Gitte Kirkegaard.
Stolthed og ejerskab
For Gitte har det været givende at deltage i bestyrelsesarbejdet.
”Det giver et utroligt indblik i faget, og jeg har fået en god forståelse for det arbejde, der har ført vores fag derhen, hvor vi er nu.”
Mange af de goder, vi har i hverdagen, er bestemt af overenskomsten, og goderne er ikke kommet af sig selv. Jeg synes, det giver en stolthed at være en del af det arbejde. Alle er ildsjæle, og vi er med til at tage ejerskab for faget,” siger Gitte Kirkegaard, og fortsætter:
”Vi har blandt andet kæmpet rigtig meget for ordnede forhold i forbindelse med røntgen. Særligt Liselotte Nielsen fra bestyrelsen har gjort et kæmpe arbejde for håndfri røntgen, og det er et rigtig godt eksempel på, at forandringer og forbedringer ikke kommer af sig selv.”
Det er sjovt og hyggeligt
En ikke uvæsentlig detalje er, at det er sjovt og udviklende at sidde i bestyrelsen.
”Vi kan lære rigtig meget af hinanden, fordi vi er på forskellige arbejdspladser, og jeg har været glad for såvel den faglige sparring som det, at det bare er hyggeligt at arbejde sammen med de andre i bestyrelsen,” slutter Gitte Kirkegaard.
Om Gitte Kirkegaard
Gitte Kirkegaard er oprindeligt uddannet jordemoder i 2011 og blev siden uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske fra Rynkeby Dyreklinik i 2017.
Hun har arbejdet på Rynkeby Dyrekliniks afdeling i Nyborg og på Evidensia Næstved Dyrehospital og på Ølby Dyrehospital (nu AniCura Køge Dyrehospital).
I hendes nuværende job i TJM Forsikring arbejder hun med forsikring af kæledyr.
Det faglige arbejde
Gitte blev valgt ind i bestyrelsen i 2022, hvor hendes fokus har været forholdene for eleverne og videreuddannelse af veterinærsygeplejersker.




Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
4 dage siden
I morgen kl. 19 går vi online om Tillidsrepræsentantordningen 💻
Er du nysgerrig på rollen som TR, så kig med. Du behøver ikke have besluttet dig for noget på forhånd.
👉 Kom med, lyt og stil dine spørgsmål.
Som medlem har modtaget link til mødet via mail og du får fået en sms😀 ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
1 uge siden
Første informationsmøde vedrørende tillidsrepræsentantordningen er afholdt, og sikke en god start! 💚
Tak for interessen og de gode spørgsmål.
Nåede du ikke med første gang? eller har du bare lyst til at deltage igen -
så får du chancen den 10. november kl. 19.00.
Kom med online og hør mere om TR-rollen, mulighederne og den nye ordning.
Som medlem har du modtaget invitationen på mail og på sms.
👉 Vi håber, vi ses! ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
2 uger siden
Hilsen fra FH’s kongres: Når du vælger en rigtig fagforening, vælger du det fællesskab, der flytter Danmark! ✊🐾
Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder kongres i disse dage, og som formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er jeg med i salen.
Dagen i dag startede helt magisk med fællessang anført af Pernille Rosendahl. Hun sang den smukke sang "Joanna" fra Arbejdersangbogen sammen med os alle. Jeg elsker simpelthen, at fagbevægelsen altid starter arrangementer med sang – det binder os sammen fra start! 🎶❤️
FH-formand Morten Skov Christiansen slog det helt fast i sin beretning bagefter: En rigtig fagforening handler om at være med i et stærkt fællesskab, der sætter aftryk på regeringen. Når man vælger at stå udenfor, fravælger man også at støtte den tryghed, vi alle nyder godt af.
Statsminister Mette Frederiksen kom også forbi med en virkelig fin hilsen til os alle i salen.
Vi kan spejle os direkte i vores naboer i Serviceforbundet 🤝
Formanden for FH fremhævede fysioterapeuternes seje kamp for en overenskomst. Deres succes og den modige strejke viser præcis, hvorfor vi organiserer os: Deres kamp for ordentlige vilkår var aldrig lykkedes uden adgangen til konfliktretten, som er selve det bærende element i Den danske Model.
I mit ❤️ er der ingen tvivl: Vi lykkes som veterinærsygeplejersker, når vi står skulder ved skulder i et rigtigt fagligt fællesskab. Det sikrer, at ingen af os står alene, og at vi har musklerne til at rykke vores arbejdsvilkår! 🌹
Tak til alle vores medlemmer for opbakningen!
Hilsen Malene
#fhkongres #vspf #veterinærsygeplejerske #rigtigfagforening #fællesskab #dendanskemodel #sammenervistærkere #arbejdersangbogen #joanna ... Se mereSe mindre
Share on FacebookShare on TwitterShare on Linked InShare by Email
Kommentér på Facebook