Fagveterinærsygeplejerske i Laboratorieteknik

Vi er en del af serviceforbundet og er til for at hjælpe dig når du er i tvivl, skal skal godt videre eller søger nyt, både som din fagforening og A-kasse

Kontakt os Bliv medlem i dag

Fagveterinærsygeplejerske i Laboratorieteknik

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og Universitetshospitalet for Familiedyr/KU SUND udbyder i samarbejde en fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i Laboratorieteknik.

Om uddannelsen:

I klinisk praksis er muligheden for intern laboratorieteknik i vækst, hvilket stiller øgede krav til veterinærsygeplejerskers kompetencer i dette ansvarsområde.

Formål med efteruddannelsen:

Uddannelsen skal sikre, at fagveterinærsygeplejersken selvstændigt kan varetage drift og vedligeholdelse af klinikkens laboratorium, herunder varetage kvalitetskontrol af laboratorieudstyr, udføre daglige rutineopgaver i mikroskopi og håndtere og analysere prøver. Uddannelsen er især målrettet klinisk praksis indenfor familiedyr, og det er en fordel, men ikke et krav, at deltageren har erfaring med intern laboratorieteknik.

Optagelseskrav:

Bestået veterinærsygeplejerske eksamen samt tilknytning til klinisk praksis.

Deltagerantal:

Minimum 15 deltagere, maximum 25 deltagere. Pladserne besættes efter først-til-mølle princippet.

Kursusopbygning:

Uddannelsen forløber over 1,5 år og består af 4 teorimoduler på 2-3 dage samt et 2 dages praktikmodul på Veterinært Diagnostisk Laboratorium, Københavns Universitet (praktikmodulet ligger efter de første tre teorimoduler og færdiggøres indenfor 1,5 år efter opstart).

De teoretiske moduler er fælles for alle deltagerne. Praktikmodulet gennemføres med to til tre personer ad gangen.

I mellem ugerne mellem de teoretiske moduler ligger der en mindre opgave (udformning af en standard operating procedure (SOP) relateret til eget praksisarbejde med laboratorieteknik eller e-learning opgaver). Derudover skal der udarbejdes en case-log for hele perioden samt arbejdes selvstændigt med at læse pensum til efterfølgende modul. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave, en eksamen relateret til opgaven samt aflevering og godkendelse af case-log.

Undervisningssproget er dansk. Faglitteratur på dansk og engelsk vil blive anvendt.

Pris:

Prisen for uddannelsen er 53.000 kr ex. moms. Prisen omfatter omkostninger til undervisning, kursus administration, kursus materiale samt forplejning i pauser. Deltagerne skal selv arrangere overnatning, aftenforplejning samt indkøb af lærebøger.

Tid:

Opstart – Teoretiske moduler

Modul 1: onsdag den 26.02.25 til fredag den 28.02.25

Modul 2: mandag den 28.04.25 til onsdag den 30.04.25

Modul 3: onsdag den 20.08.25 til fredag den 22.08.25

Modul 4: torsdag den 27.11.25 til fredag den 28.11.25

Teoretiske moduler: 3-dages moduler: onsdag – fredag kl. 10-17, 2 dages modul: torsdag-fredag kl. 10-17

Praktik modul på 2 dage i alt:  Ligger fra uge 35 i 2025 til uge 5 i 2026 og aftales individuelt med Veterinært Diagnostisk Laboratorium.

Tirsdag & onsdag eller onsdag & torsdag kl. 9-15:30.

Eksamensmodul i uge 5 2026 (eksakt eksamensdato kommer snarest)

Sted:

Uddannelsen afvikles på Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet, , Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg C. Praktik afvikles i Veterinært Diagnostisk Laboratorium, dyrlægevej 46, 1870 Frederiksberg C.

For tilmelding og spørgsmål kontakt sekretariatet her

 

    

Kurset vil inkludere en blanding af forelæsninger, teoretiske gennemgange og praktiske sessioner med hovedvægt på mikroskopi af præparater.

I hvert modul er der en ”Inspirationsforelæsning”. Denne er ca. 45min-1time og emnet er praksisrelateret. (Forskellige emner endnu ikke fastlagt men kan være: blodbank, titerbestemmelser i forhold til vaccinationer, ultralydsguided finnålsbiopteringer, håndtering og analyse af prøver fra eksotiske dyr i klinisk praksis mv.)

Modul 1: Introduktion til et klinisk laboratorium & hæmatologi. (3 dage)

Introduktion til klinisk laboratorium:

  • Kvalitetskontrol (SOP’s, QA, QC, bias, linearitet)
  • Prøvehåndtering SOTA (blodprøver: rørtyper, udtagning & håndtering af forskellige rørtyper)
  • Analytiske variationer (præanalytisk (herunder faktorer der påvirker biokemi, hæmatologi, serologi og hæmostase), analytisk (link tilbage til kvalitetskontrol), post analytisk)
  • Laboratoriesikkerhed (herunder zoonoser og cytostatika, reagenser, registreringer)

Hæmatologi:

  • Hæmatologimaskiner (herunder forståelse for grafiske resultater)
  • Fremstilling af blodudstrygninger
  • Mikroskopi (herunder differentialtælling og morfologiske forandringer)
  • Specialiserede analyser (Saltvandsagglutination, Coombs test, blodtypning og cross-match)
  • Analytiske variationer
  • Kvalitetskontrol

Kurset vil inkludere en blanding af forelæsninger, teoretiske gennemgange og mange praktiske sessioner i mest af alt mikroskopi af præparater men også generel hygiejne og udførsel af specialiserede analyser.

Modul 2: Urin analyser (3 dage) 

Opsummering fra modul 1 inklusiv en session med hæmatologiøvelser og sparring på cases fra praksis 

Urin analyser:

  • Urinanalyseapparatur
  • Sticks, vægtfylde og udseende
  • Mikroskopi af farvede og ufarvede præparater
  • Automatiseret udstyr, hvordan skal vi tolke svarene?
  • Analytiske variationer
  • In-house dyrkning og fortolkning

Modul 3: Fæces analyser (3 dage)

Opsummering fra modul 1 og 2 inklusiv en session med hæmatologi- og urinøvelser og sparring på cases fra praksis

Fæces analyser – hvad er det vi kigger efter:

  • Baermann
  • Flotation
  • Direkte fæces smear
  • Analytiske variationer

Kurset vil inkludere en blanding af forelæsninger, teoretiske gennemgange og mange praktiske sessioner i mest af alt mikroskopi af præparater, men også udførsel af analyser samt mikrobiologisk undersøgelse af urin

Modul 4: Cytologi (2 dage) 

Session med sparring på cases fra praksis (hæmatologi, urin og fæces).

Cytologi – hvordan håndterer vi disse præparater?

  • Prøveudtagning
  • Prøvehåndtering
  • Mikroskopi med henblik på kvalitetskontrol og identifikation af agens
  • Analytiske variationer

Praktikmodul: Føl-ordning på Veterinært Diagnostisk Laboratorium (2 dage) 

  • Deltagelse i det daglige arbejde på laboratoriet, herunder kvalitetskontrol og mikroskopi
  • Fokus på praktiske færdigheder der anvendes i egen praksis

Eksamen

Kursisterne opnår diplom i fagveterinærsygeplejerske i laboratoriediagnostik ved

  • Deltagelse af alle moduler
  • Deltagelse i praktikmodulet
  • Aflevering af case-log med cases/analyser
  • Afsluttende skriftelig opgave (bestå/ikke bestå)
  • Praktisk eksamen

Læringsmål:

Viden:

Forklare principper for kvalitetskontrol.

Forklare årsager til præanalytisk, analytisk og postanalytisk variation.

Forklare principper for korrekt prøveudtagning og håndtering.

Forklare principper for laboratoriesikkerhed.

Færdigheder:

Bruge mikroskop, herunder renholde mikroskop og Köhler-indstilling.

Udføre blodudstrygning, farvning af blodudstrygning (Hemacolor, May-Grünewald.Giemsa, NMB/BrilliantKresyl), foretage kvalitetsvurdering af fremstillede præparater, foretage leukocyt-differentialtælling og genkende morfologiske forandringer af erythrocytter, leukocytter og thrombocytter ved mikroskopi.

Udføre urinanalyse og genkende almindeligt forekommende celler, casts, krystaller og agens ved mikroskopi.

Udføre aerob bakteriel urindyrkning samt identificere klinisk relevant vækst i relation til urinopsamlingsmetode.

Udføre fæcesanalyser inklusiv opsætning, nedtagning og genkende forskellige former for agens ved mikroskopi.

Udføre kvalitetsvurdering af cytologi præparater ved mikroskopi, herunder både dermatologiske præparater og cytologi fra eksempelvis tumorer.

Udføre hud- og pelsundersøgelser og genkende agens samt ektoparasitter ved mikroskopi.

Udarbejde kemikalie-brugsanvisning og udarbejde en kemisk og biologisk risikovurdering.

Kompetencer:

Varetage kvalitetskontrol af laboratorieudstyr og prøver.

Erkende patologiske forandringer ved mikroskopi af urin-, blod- og fæces prøver.

Foretage struktureret afrapportering af resultater af klinisk patologisk undersøgelser.

Anvende kvalitetsvurdering af cytologiske præparater i klinisk praksis.

Varetage korrekt forsendelse af prøver og prøvemateriale til andre laboratorier.

Varetage laboratoriemæssig drift og vedligeholdelse af eget laboratorium.

Følg med på Facebook

Used for the like, share, comment, and reaction icons

DDD Årsmøde 2026 🎉

Med hastige skridt nærmer årets store faglige event sig – DDD Årsmøde 🐾

Det bliver to dage fyldt med faglighed, inspiration, netværk og ny viden for hele branchen 🐶🐱🐴🐮

📅 Torsdag d. 22. oktober
📅 Fredag d. 23. oktober
📍Tivoli Hotel & Congress Center, KBH

Og psst… 👀
Lige nu kan du sikre dig billet med EARLY BIRD-rabat, hvis du booker allerede nu 💸
Det er altså en ret god undskyldning for både faglig forkælelse, ny inspiration og lidt kollegahygge væk fra klinikken 😉

🎟️ Køb billet her:
eventsite.eventbuizz.com/ddd-arsmode-2026-16528/info_pages/2383
... Se mereSe mindre

DDD Årsmøde 2026 🎉

Med hastige skridt nærmer årets store faglige event sig – DDD Årsmøde 🐾

Det bliver to dage fyldt med faglighed, inspiration, netværk og ny viden for hele branchen 🐶🐱🐴🐮

📅 Torsdag d. 22. oktober
📅 Fredag d. 23. oktober
📍Tivoli Hotel  & Congress Center, KBH

Og psst… 👀
Lige nu kan du sikre dig billet med EARLY BIRD-rabat, hvis du booker allerede nu 💸
Det er altså en ret god undskyldning for både faglig forkælelse, ny inspiration og lidt kollegahygge væk fra klinikken 😉

🎟️ Køb billet her:
https://eventsite.eventbuizz.com/ddd-arsmode-2026-16528/info_pages/2383

Kommentér på Facebook

Christina Stougaard Plaetner

📌Ses vi på årsmøde 2026 d. 22.- 23. oktober i København?

👍Tilmelding er allerede i gang.

Spændende spor for vsp'er:

-Moderne sårbehandling.
-Fodring af seniordyret.
-Teamwork i praksis.
-Anæstesi TIVA.
-Ledelse og kommunikation.
-Generalforsamling VF.

Læs mere og tilmeld på link i kommentar.

🐾Vi glæder os til vi ses. Venlig hilsen Veterinærsygeplejerskernes Fagforening bestyrelse og Formand Vsp Malene Brendorp Meyer.
... Se mereSe mindre

📌Ses vi på årsmøde 2026 d. 22.- 23. oktober i København?

👍Tilmelding er allerede i gang. 

Spændende spor for vsper:

-Moderne sårbehandling.
-Fodring af seniordyret.
-Teamwork i praksis.
-Anæstesi TIVA.
-Ledelse og kommunikation.
-Generalforsamling VF.

Læs mere og tilmeld på link i kommentar.

🐾Vi glæder os til vi ses. Venlig hilsen Veterinærsygeplejerskernes Fagforening bestyrelse og Formand Vsp Malene Brendorp Meyer.

Kommentér på Facebook

Arsmode.dk

Det gør vi, og jeg glæder mig til en hel dag sammen med jer, hvor vi skal snakke om TIVA i smådyrspraksis 🫶 Tak for invitationen 😊

Kristine Gellert Høgh Lisa Pagan Louise Amalie Pociot Lilja Susanne Marcher Austeja Dijokas

☢️Spændende gratis aftenforedrag både online og ved fremmøde. Emnet er håndfri røntgen positionering af hund, der skal have taget røntgen til HD, AD og OCD til DKK, samt strålehygiejne.

🐾Aftenkurset afholdes på Universitetshospitalet for Familiedyr, og er både fysisk med et let traktement i Orangeriet, eller online på Zoom.

☢️Oplægsholdere: Studielektor i Billeddiagnostik, dyrlæge Dorte Hald Nielsen og Bestyrelsesmedlem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening FagVSP Liselotte Nielsen.

🐾DATO: torsdag d. 28. Maj 2026
Spisning i Orangeriet:
kl. 17.30 til 18.15.
Aftenforedrag: kl. 18.15 til kl 20. Kurset er for praktiserende veterinærsygeplejersker og dyrlæger.

📌DEADLINE VIGTIGT:
Senest tilmelding fredag d.22.maj kl 12. via Københavns Universitets hjemmeside. Se link i kommentar sporet.
... Se mereSe mindre

☢️Spændende gratis aftenforedrag både online og ved fremmøde. Emnet er håndfri røntgen positionering af hund, der skal have taget røntgen til HD, AD og OCD til DKK, samt strålehygiejne.

🐾Aftenkurset afholdes på Universitetshospitalet for Familiedyr, og er både fysisk med et let traktement i Orangeriet, eller online på Zoom.

☢️Oplægsholdere: Studielektor i Billeddiagnostik, dyrlæge Dorte Hald Nielsen og Bestyrelsesmedlem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening FagVSP Liselotte Nielsen.

🐾DATO: torsdag d. 28. Maj 2026
Spisning i Orangeriet: 
kl. 17.30 til 18.15.
Aftenforedrag: kl. 18.15 til kl 20. Kurset er for praktiserende veterinærsygeplejersker og dyrlæger.

📌DEADLINE VIGTIGT: 
Senest tilmelding fredag d.22.maj kl 12. via Københavns Universitets hjemmeside. Se link i kommentar sporet.

Kommentér på Facebook

Anne-Sofie Jensen

Annesofie Fløe Nielsen Michaela Anastasia Tsoukalios

Rikke Vest Barkholt

Ønsker du at blive medlem? Kontakt os i dag

Bliv medlem
Bliv medlem

Min side