Godt nytår!


Kære medlemmer

Rigtig godt nytår til jer alle 💝

Et nyt år er begyndt, og allerede nu kan vi se, at det bliver begivenhedsrigt.

Vi skal langt om længe til møde med Fødevarestyrelsen vedr. vores autorisation her i januar måned.

I år er også første gang, vi skal indsamle lønstatistik sammen med ADO og DA via klinikkerne.

Sundhedsstyrelsen er også ved at udarbejde en vejledning, som har til hensigt at være en forklarende udgave af BEK om ioniserende stråling. Vi ser frem til vejledningens udgivelse, som er blevet fremrykket grundet vores røntgenkonference i 2022 på Christiansborg.
Vi glæder os over endelig at kunne holde VSP-dagen igen efter to år med aflysninger pga. corona. Det er lørdag den 4. marts 2023, og vi glæder os meget til dagen. Vi håber på, at I møder talstærkt frem. Prisen er lille og programmet proppet med gode emner. Om få dage kan vi løfte sløret for programmet her på vspnet.dk.
 
Fredag den 24. marts 2023 skal vi også sige tillykke til alle de nyuddannede veterinærsygeplejersker. Det er altid en meget dejlig dag, som vi elsker at deltage i. Husk, at I kan sende jeres kontrakt ind til os, inden I skriver under, og få hjælp til jeres første lønforhandling. Ring eller skriv. Vi er her for at hjælpe jer!
 
I år starter der hele 3 Fagvsp.-uddannelser op.
Til april starter 1. modul af Fagvsp. i Klinisk Ernæring op.
Til september starter der endnu et hold Fagvsp. i Tandbehandling op, og det hold er næsten fyldt op allerede.
Til september håber vi også på at kunne starte et hold Fagvsp. i klinikrelateret Familiedyrs Adfærd op. Lige nu skal vi både have beliggenhed og antal kursister helt på plads for, at det kan lade sig gøre.
Du kan læse mere om Fagvsp.-uddannelserne her
 
Det er også i efteråret i år, vi allerede skal til at tale om de kommende overenskomstforhandlinger, som starter i foråret 2024.
Det bliver spændende at se, hvad overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Metal og Dansk Industri ender med. Det er de sværeste OK-forhandlinger – ja, nok nogensinde, med den finansielle uro, der er og stadig ligger og lurer. Hvad vej kommer dansk økonomi til at gå?
Det vil helt klart påvirke vores egne forhandlinger i 2024, da forhandlingen mellem Dansk Metal og Dansk Industri er de toneangivne forhandlinger for hele overenskomstområdet.
Vi skal igen i år deltage i Årsmøde for Veterinærsygeplejersker og Dyrlæger, som denne gang holdes i Odense, hvor også vores generalforsamling bliver afholdt.
 
Så der er rigeligt at se frem til, og vi håber at se rigtig mange af jer til de forskellige events rundt omkring i landet.
 
Tak for året, som er gået og tusind tak for dit medlemskab. Uden dig, ingen overenskomst og fagforening.
 
Glade nytårshilsener
På bestyrelsens vegne

Malene

Følg med på Facebook

Used for the like, share, comment, and reaction icons

Det er igen åben for Indstillinger til Årets VSP 2026 ☀️🎉

Vi ser frem til og glæder os til at modtage jeres mange indstillinger 🙏🥳
... Se mereSe mindre

3 uger siden

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening

Hej medlem ✨✨
kl. 12.00 slutter afstemningen om din kommende overenskomst for de næste 19 måneder. Din stemme er vigtig!
Du kan finde link til afstemningen under nyheder på vspnet.dk
☝🏼Du skal logge ind med dit nemid
... Se mereSe mindre

Hej medlem ✨✨
kl. 12.00 slutter afstemningen om din kommende overenskomst for de næste 19 måneder. Din stemme er vigtig!
Du kan finde link til afstemningen under nyheder på vspnet.dk
☝🏼Du skal logge ind med dit nemid

📌 Vi har brug for din stemme til den nye overenskomst. Sidste chance er i morgen torsdag kl. 12.00.
🐾Medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening kan finde stemme adgang i en mail eller sms tilsendt d. 30.juni.
... Se mereSe mindre

📌 Vi har brug for din stemme til den nye overenskomst. Sidste chance er i morgen torsdag kl. 12.00. 
🐾Medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening kan finde stemme adgang i en mail eller sms tilsendt d. 30.juni.

Ønsker du at blive medlem? Kontakt os i dag

Bliv medlem
Bliv medlem

Min side