Fagveterinærsygeplejerske i Tandbehandling

Efteruddannelsen i tandbehandling var i 2009 den anden fagveterinærsygeplejerske-uddannelse, der blev udbudt i Danmark. Den henvender sig til veterinærsygeplejersker i klinisk praksis, der har en generel interesse i tandbehandling og ønsker at udvide sine kompetencer på området.

Hvem udbyder efteruddannelsen?

Efteruddannelsen i tandbehandling udbydes i samarbejde mellem Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og Tanddyreklinikken.

                      

Formål og opbygning af uddannelsen

Formålet er at give deltagerne teoretisk og praktisk basisviden om anatomi, sygdomsudvikling, forebyggelse og praktisk behandling af sygdomme i mundhulen hos dyr.

Praktisk del: Deltagerne forventes at opbygge en praktisk kunnen i tandrensning, polering, periodontal behandling, instrumentkendskab herunder brug og vedligehold samt profylakse og klientvejledning. Desuden lærer deltagerne at optage og vurdere tandrøntgenbilleder.

Teoretisk del: Deltagerne vil få en bred forståelse for sygdomsudvikling i mundhulen og blive i stand til at erkende lidelser, så den korrekte behandling iværksættes i tide. Den teoretiske del omfatter embryologi, anatomi, patologi, periodontologi og traumebehandling.

Udbytte

Deltagerne får mulighed for at gennemarbejde implementering af tandbehandling på deres egen klinik, med alt fra klientbrochurer, flow, behandlingsprotokoller, journalisering og profylakse.

En færdiguddannet fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling vil som en aktiv deltager i klinikkens tandteam være uundværlig i opbygningen/optimeringen af tandafdelingen i enhver praksis.

Metode

Uddannelsen er opbygget af 5 moduler  á 2-3 dages varighed samt en afsluttende eksamen – fordelt over ca 1 år. Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaver imellem de forskellige moduler. Klinikkens udstyr og journaler skal anvendes i forbindelse med flere af opgaverne. Alle moduler samt eksamen foregår på Tanddyreklinikken, Måløv Værkstedsby 99, 2760 Måløv.

Eksamen

Den afsluttende eksamen er skriftlig og er multiple choise-spørgsmål som skal besvares indenfor 3 timer.
Eksamen bedømmes som bestået eller ikke bestået.
Efter gennemført uddannelse og eksamen, kan kursisterne opnå godkendelse som Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling.
Godkendelsen udstedes af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og Tanddyreklinikken.

Sprog

Undervisningen foregår på dansk. Lærebøger etc. er på både dansk og engelsk.

Adgangskrav

For at tage efteruddannelsen som Fagveterinærsygeplejerske i Tandbehandling, skal man være uddannet veterinærsygeplejerske og have autorisation fra Fødevarestyrelsen. Derudover skal man have 1 års anciennitet.

Det forudsættes, at klinikkerne har, eller planlægger at anskaffe, et minimum af udstyr til tandbehandling: Boremaskine/polerer, ultralydsrenser, tandrøntgen samt instrumenter til tandrensning, ekstraktioner og periodontalbehandling.

Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaverne imellem de enkelte moduler.

Deltager antal

Minimum 14 og maksimum 16 deltagere

Pris

I prisen er inkluderet alle undervisningsmaterialer, lærebog samt frokostforplejning i forbindelse med alle moduler.

Prisen på efteruddannelse i tandbehandling er i 2025  47.500 kr ex. moms

Prisen på efteruddannelse i tandbehandling er i 2026 49.000 kr ex. moms

Hvornår starter der et nyt hold?

Hold med opstart i september 2025

Modul 1 :  2. – 3. september 2025

Modul 2 : 4. – 5. & 6. november 2025

Modul 3 : 14. – 15.  januar 2026

Modul 4 : 4. – 5. marts 2026

Modul 5: 20. – 21. maj 2026

Eksamen: den 12. juni 2026

Der tages forbehold for ændringer i de udmeldte datoer

Hold med opstart i september 2026:

Modul 1: 2.-3. september 2026

Modul 2: 3. 5. november 2026

Modul 3: 13. -14. januar 2027

Modul 4: 2.-3. marts 2027

Modul 5: 25. 26. maj 2027

Eksamen: 18. juni 2027

Der tages forbehold for ændringer i de udmeldte datoer

Du kan benytte tilmeldingsblanketten her

Læs også her om uddannelsen og se øvrige kurser der udbydes ved Tanddyreklinikkens Education Center

Hvis du er interesseret i at tage efteruddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling, så kontakt os endelig på tlf.: 3547 3417 eller e-mail: vf@forbundet.dk

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål vedr. efteruddannelsen i tandbehandling, er du altid velkommen til at kontakte os jf. ovenstående.

Spørgsmål vedr. uddannelsens indhold bedes rettet til: Jens Ruhnau, tlf.: 4466 2040 eller på e-mail: info@tanddyreklinikken.dk

Underviser:

Jens Ruhnau