Vorup Dyrehospital-Randers søger VSP til barselsvikariat

Da vores nuværende barselsvikar har fået en fast stilling, søger vi en aut.veterinærsygeplejerske til at hjælpe os i min. et halvt år og eventuelt længere med start pr. 1.maj 2021 eller så snart, det kan lade sig gøre for dig.
Stillingen er på 37 timer/uge med 1-2 bagvagter om måneden.

Lidt om os:
Vi er et veludstyret og velfungerende smådyrshospital beliggende i den sydlige ende af Randers, og vi har simpelthen de sødeste kunder.
Vi spænder bredt i vores arbejdsopgaver, så der er aldrig to dage, der er ens, men sikkert er det dog, at du skal kunne lide at arbejde med tandpatienter, for dem har vi mange af.

Lidt om dig:
Har du erfaring, så er det godt, men er du nyuddannet, hjælper vi dig gerne i gang.
Vi forventer, at du kan lide at have mange forskellige funktioner, og at din tilgang til alle opgaver er med et smil på læben, forståelse for patienter og klienters behov samt evnen til at holde mange bolde i luften i travle perioder.

Lyder dette som noget for dig – så send os din ansøgning på mail info@vorupdyrehospital.dk senest d.20.april.

Vil du gerne høre lidt nærmere om stillingen, er du velkommen til at ringe til dyrlæge Heidrun Møller på tlf. 86417800.

Vi glæder os til at høre fra dig 🙂