Veterinærsygeplejerske til Evidensia Karlslunde Dyrehospital

 

Vort henvisnings- og emergency hospital, Evidensia Karlslunde Dyrehospital, søger en ambitiøs og rutineret veterinærsygeplejerske, der brænder for at gøre en forskel for vores patienter, klienter og ejere.

I Karlslunde foretager vi alle typer specialiserede behandlinger og operationer af smådyr – også de allermest avancerede, og hospitalet er således en arbejdsplads med meget stor variation i patienter og behandlingsformer.

Du bliver en del af et meget kompetent team af specialiserede og all round veterinærsygeplejersker, erfarne fagdyrlæger med kompetencer inden for alle specialer samt elever, der hver dag yder en kæmpe indsats for vores mange forskelligartede patienter. I Karlslunde modtager vi hver dag et utal af patienter fra henvisende kollegaer fra hele Sjælland og Øerne.

Vi har brug for en ambitiøs sygeplejerske, der spænder over en bred vifte af kompetencer.

Hvem leder vi efter?

  • En erfaren sygeplejerske, evt. med en gennemført efteruddannelse
  • Du kan lide at blive udfordret fagligt i dagligdagen og håndtere nye og anderledes opgaver
  • Du har et højt energiniveau, er 100 procent serviceminded med en sund arbejdsmoral
  • Du er en udpræget teamplayer, der tilbyder din arbejdsindsats, der hvor der er brug for den
  • Du har et godt overblik og formår at bevare roen også i pressede situationer
  • Du er proaktiv og i besiddelse af gode samarbejdsevner og teamånd
  • Du har smil på læben og kan lide humor i dagligdagen

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et højt specialiseret og teknisk avanceret hospital med mangeartede behandlinger
  • Et meget professionelt og travlt miljø med stor vægt på faglig sparring
  • Høj fokus på løbende kurser og efteruddannelse, både internt og eksternt
  • God teamånd i et stimulerende arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt sammen i vores travle hverdag
  • En del af en koncern, hvor vi udover et stærkt, professionelt netværk tillige vægter sociale arrangementer på tværs af alle vores klinikker/hospitaler i Danmark

I din ansøgning bedes du lægge vægt på din motivation for at søge stillingen hos os.

Vil du vide mere om Evidensia, så besøg vores hjemmeside evidensia.dk. Vil du høre mere om stillingen, så kontakt Country Manager/CEO Ulla Pless på tlf. 81 88 71 71 eller souschef Jonas Overgaard på tlf. 40 86 06 02.

Kun autoriserede veterinærsygeplejersker vil komme i betragtning.

Send din ansøgning hurtigst muligt på nedenstående link. Vi indkalder løbende til samtale.

https://jobportal.evidensia.dk/jobs/889814-veterinaersygeplejerske-til-evidensia-karlslunde-dyrehospital