Skadebehandler til dyreafdeling

Vi søger en ny kollega til vores Dyreskadeafdeling, som har interesse for hunde, katte og heste.

Vi tilbyder

Vi er en lille gruppe i dyreforsikring som har det til fælles, at vi motiveres af, at give vores kunder den bedste oplevelse når de har brug for deres forsikring. Dyreforsikring er en del af Rejseskade, som består af 15 medarbejdere.

Et spændende, udfordrende og afvekslende job

Jobbet som skadebehandler i dyreforsikring indeholder mange forskellige arbejdsopgaver. Vi står for skadebehandling af Hunde-, Katte- og Hesteforsikring inden for sygdom, livsforsikring og uanvendelighed. Vi har daglig dialog med dyrlægerne ved sygdom og tilskadekomst hos vores kunders hunde, katte og heste.

Du skal kunne arbejde med mange forskellige arbejdsopgaver, og selv holde styr på at du kommer i mål. Alle i afdelingen er afhængig af hinanden, så det er vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige typer af mennesker.

Vi har en uformel omgangstone og løser dagligdagens udfordringer via dialog og åbenhed. Vi arbejder sammen som et team for, at sikre det høje faglige niveau og hele tiden udvikle vores arbejdsprocesser, så de er effektive og digitale uden at gå på kompromis med kundens oplevelse.

Hvem er du?

Du har en relevant faglig baggrund inden for det veterinærfaglige
Du har flair for IT og kan håndtere mange forskellige IT systemer
Du er god til at kommunikere både skriftlig og mundtlig
Du kan lide at have travlt
Du arbejder selvstændige, men samarbejder med dit team
Du har godt humør og let til smil
Du er forandringsparat da vi er en virksomhed i udvikling

Lidt mere
Kunderne er i centrum for alt, hvad vi foretager os. De skal have tillid til, at vi kan hjælpe dem, de skal føle sig hørt. Tilfredse kunder starter med tilfredse medarbejdere. Derfor bestræber vi os på at gøre Topdanmark til en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og stor arbejdsglæde. Du vil komme til at arbejde sammen med kompetente og motiverede kolleger i en atmosfære af gensidig tillid.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte skadeleder Malene Møbjerg på telefon 2536 0834.

Vi behandler ansøgningerne løbende – send en ansøgning hurtigst muligt, hvis du er interesseret.
Ansøg via dette link:

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1041&ProjectId=145506&DepartmentId=18956&MediaId=5&SkipAdvertisement=False