Ribeegnens Dyrlæger søger aut. veterinærsygeplejerske i barselsvikar

Ribe-egnens dyrlæger søger straks og 15 måneder frem en autoriseret veterinærsygeplejerske til et barselsvikariat. Vi er en moderne og veludstyret ISO-certificeret klinik, som er en del af en blandet praksis med et godt og engageret team. Vi er 9 dyrlæger i landpraksis, 2 teknisk adm. personale, 1 bogholder og 1 forretningsfører og på klinikken er vi et team på 5 dyrlæger og 6 veterinær-sygeplejersker. Vi har rengøringshjælp og blæksprutte, der laver mad til os.

Vi lægger stor vægt på god service og kundepleje, så godt humør og stor empati er nødvendigt.

Udover høj faglighed er det vigtigt, at du besidder evnen til at arbejde selvstændigt, tage initiativ og arbejde med mange bolde i luften på samme tid.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø meget højt, og det er derfor også særdeles vigtigt, at du er en god team player, og formår at samarbejde på kryds og tværs.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer

Vi søger:

  • En autoriseret veterinærsygeplejerske
  • Interesse for anæstesi, hospitalsarbejde og kundekontakt
  • Fleksibel og loyal
  • Team player
  • Udadvendt og serviceminded med stort fagligt engagement
  • Evner til at bevare overblikket og holde hovedet koldt i pressede situationer

Du får en arbejdsplads med:

  • Et fagligt dygtigt og engageret team
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Moderne rammer på en veludstyret dyreklinik
  • Gode muligheder for personlig udvikling og faglig sparring

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningsfører Jens Christiansen jsc@ribedyreklinik.dk