Østerbro Dyreklinik søger VSP

Vi er en mellemstor dyreklinik beliggende på Østerbro i hastig vækst.

Derfor søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at være en del af denne udvikling.
Den sygeplejerske vi søger er først og fremmest en, der sætter pris på – og har lyst til at medvirke til at bevare et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel og samarbejde er i fokus.

Derudover forventer vi, at du har en høj faglighed og har lyst til at udvikle dig fagligt. Om du er erfaren eller nyuddannet spiller ingen rolle – Det vigtige er, at du har lyst til at udføre et godt og professionelt arbejde, yde en høj service, og udvise omsorg for både patienter, klienter og dine fremtidige kollegaer.

Da i vægter høj faglighed, vil det være naturligt for os at tilbyde videreuddannelse, hvis du er det rette match, og dine uddannelsesønsker svarer til vores behov…- så er der en kommende tandsygeplejerske, fagveterinærsygeplejerske i ledelse eller noget tredje gemt i dig, så lad os høre om dine ønsker (ikke et krav for ansøgningen naturligvis).

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med dygtige og omsorgsfulde kollegaer i en klinik beliggende på Strandboulevarden, tæt på offentlig transport (bussen holder lige udenfor døren og både Metro og S-tognet i nærheden).

Du vil få mulighed for at få stor indflydelse på din hverdag, og hvordan klinikken skal udvikle sig fremover, da det hos os er en selvfølge at alle bliver hørt.

Vi er lige nu et team bestående af 5 dyrlæger, 2 VSPer, 1 VSP-elev (snart 2) og flere dyrlægestuderende.

Stillingen er 31-37/timer pr. uge alt efter, hvad der passer til dine ønsker.
Tiltrædelse 1.6.21 – dog venter vi gerne lidt længere på den rette ansøger.

Ansøgningsfristen er 15. maj, men vi behandler ansøgningerne løbende og tøver ikke med at ansætte den rette 😉
Er det mon dig, der skal være en del af vores team i fremtiden?
Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning til info@osterbrodyreklinik.dk
Har du spørgsmål til stillingen ring på 29778877