Kære VSP, brænder du for god service og kundekontakt?

Så er det måske dig, som vi søger til vores reception, hvor du modtager vores patienter og klienter med naturlig flair for kundekontakt, omsorg og faglig vejledning. Du bliver fra dag 1 en vigtig del af vores fantastiske team på 15 personer. Dit tætte samarbejde i dagligdagen vil primært være sammen med øvrigt ’frontpersonale’ i butikken, receptionen og ved telefonerne, hvor I understøtter og sparrer med hinanden og samtidig kan ’dække ind på opgaverne’. Men du kommer også til at blive en del af resten af teamet.

Dine arbejdsopgaver
Ud over receptionen får du vagter, hvor du assisterer i konsultationer (hjælpe ved blodprøveudtagelse, laboratoriearbejde m.v.). Arbejdstiden i vores behandlingsafsnit af ambulante patienter kan forekomme i perioder med ferie/fridage/sygdom. Vi håber derfor, at du har interesse og erfaring inden for dette felt. Stillingen vil være opdelt ca. 70% reception/modtagelse og 30% konsultationssygeplejerske.

Om Randers Dyrehospital
Randers Dyrehospital er et topmoderne dyrehospital, og vi har kapacitet til en lang række behandlinger og ydelser. Vores 850 kvm moderne dyrehospital på Kavalerivej har konsultationer, operationsrum og avanceret udstyr, som sikrer den bedste behandling af kæledyr.

Vi er en del af det akutte dyrlægeberedskab i et vagtsamarbejde, så vores klienter kan få hjælp døgnet rundt. Vi lægger stor vægt på at finde den rette løsning til hvert enkelt dyr og dets familie og er drevet af en stor passion for at ville hjælpe. Vores slogan er “Med hjerte for dyr”, som du skal kunne se dig selv i.

Vi er stolte af at være kendt for høj faglighed, hvilket vi hver eneste dag bruger, udvider og sørger for at holde opdateret.

Stærk teamånd
Billederne her i opslagegiver dig et lille indblik i noget af det, som præger vores stærke teamånd – både i dagligdagens samarbejde og når vi ses til sociale arrangementer.

Du vil hurtigt mærke, hvad du bliver en del af, når du kommer til samtale hos os. Og husk lige at spørge os: Hvem er MUKO? For den maskot fortæller en hel del om, hvordan vi ikke bare snakker om arbejdsglæde, men også udtrykker det og anerkender hinanden.

Praktiske oplysninger
Jobbet er en fastansættelse på 30-37 timer; alt efter ønske. Opstart hurtigst muligt.
Se mere om jobbet her: https://randers-dyrehospital.dk/veterinaersygeplejerske-job/

Send ansøgning + CV til mellemleder og fag. VSP Mette Lauritsen på mettelauritsen@randersdyrehospital.dk.

Ved spørgsmål er du velkommen til at ringe på tlf.: 28571783.

Frist for ansøgning er den 15 juli. Vi holder løbende samtaler, så jo før du får skippet din ansøgning afsted til os, jo bedre!