Hvidsten Dyrehospital søger en veterinærsygeplejerske

Vi søger en positiv, dygtig og engageret veterinærsygeplejerske til Hvidsten Dyrehospital.
Hvem er vi?

Hvidsten Dyrehospital er et hyggeligt mindre dyrehospital beliggende i Hvidsten mellem Randers og
Mariager. Vores team består af 2 smådyrsdyrlæger, 2 udekørende stordyrsdyrlæger, 3
veterinærsygeplejersker, 1 VSP-elev og en bogholder.

Vores stordyrspraksis beskæftiger sig hovedsageligt med kvæg, mens vi på smådyrshospitalet arbejder med
familiedyr i alle afskygninger, herunder også exotics, og vi er tilsynsførende i Randers Regnskov.

Vi ser det som vores vigtigste opgave at drage omsorg for patienter og deres ejere, sørge for at de er trygge
og selvfølgelig modtager den bedst mulige behandling hos os.

Vores hospital er veludstyret med laboratorie, operationsstue, røntgen mm. Vi holder os hele tiden fagligt
ajour og deltager løbende i kurser, så vi opretholder et højt fagligt niveau.
I dagligdagen vægter vi et positivt og godt samarbejde, hvor vi sparrer med hinanden og udnytter
hinandens kompetencer. Vi støtter op om hinanden, og vores arbejdsdag foregår i en positiv og uformel
omgangstone.

Stillingen
Som veterinærsygeplejerske hos os skal du agere blæksprutte i bedste forstand.
I receptionen tager du godt imod patienterne og deres ejere, besvarer telefonopkald, booker tider og er
vores klienter behjælpelig.
Du håndterer diverse laboratorieopgaver.
Du assisterer dyrlægerne i konsultationen.
Du klargører patienter til operation, overvåger anæstesi, tager blodprøver, tager røntgenbilleder, assisterer
ved tandbehandlinger, laserbehandlinger, scanninger, endoskopier og meget, meget andet.

Vi forventer at:
Du er engageret, selvstændig og ansvarsfuld i dit arbejde. Du er positiv, imødekommende og smilende.
Du har et godt overblik, ordenssans og er god til at koordinere. Du er fleksibel og hjælpsom og holder
hovedet koldt, når der er mange bolde i luften og travlhed i klinikken. Altså – du er en rigtig teamplayer.

Vi tilbyder:
En spændende og afvekslende hverdag i godt kollegialt selskab, hvor vi støtter og drager omsorg for
hinanden.

Stillingen ønskes besat 1/12-21 eller så snart, du kan.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på telefon 86477488. Spørg efter Nina
eller Stine. Kom og vær’ med på holdet! Send din ansøgning på mail: klinikken@hvidstendyrehospital.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!