Husum Dyreklinik søger veterinærsygeplejerske til fast stilling

Husum dyreklinik er en moderne og veludstyret ISO-certificeret og ”Cat Friendly” dyreklinik. Vi har et godt og engageret team med 5 veterinærsygeplejersker, 2 veterinærsygeplejerskeelever, 7 dyrlæger og 5 dyrlægestuderende.

Vi har en spændende og varieret hverdag og vores dygtige veterinærsygeplejersker er grundlaget for, at det daglige arbejde fungerer og vores klienter og patienter får den bedste behandling. Vi lægger stor vægt på god service og kundepleje, så godt humør og stor empati er nødvendigt.

Klinikken har digital røntgen, ultralydsscanner, moderne tandunit med tandrøntgen, laboratorie til analyse af blodprøver, urinprøver og afførringsprøver.

Du skal være parat til at deltage i alle klinikkens funktioner og samtidig får du mulighed for at have dine egne ansvarsområder. Det vil være en fordel hvis du har erfaring eller lyst til at videreuddanne dig. Til gengæld får du nogle gode og imødekommende kollegaer.

Vi tilbyder:
– Velfungerende team af gode kollegaer
– 37 timers vagtfri stilling (nedsat tid er en mulighed hvis dette ønskes)
– Mulighed for videreuddannelse
– Spændende og varierende arbejdsdage

Vi vægter:
– Højt fagligt niveau
– Godt humør, god kundekontakt og gode samarbejdsevner
– Interesse i at varetage vores Facebook og Instagram

For flere oplysninger om stillingen kontaktes Marianne eller Rikke på telefon: 38287712
Ansøgning sendes til 1@husumdyreklinik.dk
Stillingen ønskes besat pr 1/9-2020 eller snarest derefter. Vi laver løbende samtaler og har ansøgningsfrist 20/8-20.

Vi glæder os til at høre fra dig!