Generalforsamling

 

Indkaldelse til generalforsamling i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening

Kære medlem,
Du indkaldes hermed til ordinær generalforsamling fredag d. 27. september 2019 kl. 16.30 – 18.30 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg,
i henhold til vedtægterne for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med Årsmøde for dyrlæger og veterinærsygeplejersker 2019.

Skal du ikke deltage i Årsmødet?
Du er naturligvis velkommen til generalforsamlingen, selvom du ikke deltager i Årsmødet. Deltagelse i generalforsamlingen er gratis. Du kan tilmelde dig på vf@forbundet.dk. Du kan som medlem også bare dukke op, men vi foretrækker din tilmelding af hensyn til forberedelserne.

Vi dækker dine transportudgifter med billigste offentlige transportmiddel. Henvend dig til foreningens sekretær Karin Hansen umiddelbart efter generalforsamlingen for udlevering og udfyldelse af refusionsblanket.

Har du forslag til dagsordenen?
Hvis du har forslag til emner, der skal på dagsordenen til generalforsamlingen, skal du sende dem til os pr. mail på vf@forbundet.dk senest fredag d. 20. september.

Vil du stille op til valget til bestyrelsen?
Alle erhvervsaktive medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening kan stille op til valget til bestyrelsen. Hvis du gerne vil stille op til valget, kan du give os besked om det på forhånd, på vf@forbundet.dk eller under selve generalforsamlingen.
Har du spørgsmål ang. bestyrelsesarbejde, kan du ringe til Malene Brendorp Meyer på tlf.: 2750 2904 eller Sarah Hjort Hansen på tlf.: 2081 7240

Dagsordenen – Se den her: Dagsorden2019-generalforsamling

Vedtægter – Se dem her

Vi håber, vi ses

På vegne af bestyrelsen

Malene Brendorp Meyer

Formand