Evidensia Faxe Dyrehospital søger dygtig veterinærsygeplejerske

Vi søger snarest muligt en fast autoriseret veterinærsygeplejerske til vores smådyrsafdeling i Faxe. Der er tale om en stilling på fuld tid.

Så er du ambitiøs, og brænder du for at gøre en forskel for vores patienter og klienter i et energisk team af dygtige dyrlæger, veterinærsygeplejersker, elever og dyrlægestuderende – så er chancen der nu! Har du et specifikt interesseområde hører vi meget gerne fra dig.

Dyrehospitalet fungerer i stor udstrækning som henvisningshospital, og vi modtager hver dag mange medicinske og kirurgiske patienter til videre udredning og behandling.

Vi arbejder professionelt og har et godt og trygt arbejdsklima, hvor vi er 100 procent team-orienteret.

Vi tilbyder: 

  • Høj faglighed, et professionelt miljø, højt tempo – hvor ikke to dage er ens
  • Godt og stimulerende arbejdsmiljø, hvor vi har det super godt sammen socialt
  • Et stærkt fagligt fællesskab på tværs af vores dyrehospitaler i Danmark
  • Forskellige personalegoder, herunder en god sundhedsforsikring
  • At blive del af en større koncern og et netværk af kollegaer til gensidig inspiration og fællesskab. Vi afholder løbende flere sociale og faglige arrangementer

Vi forventer:

  • Du kan lide hele paletten inden for veterinærsygeplejen, som kan være pleje og behandling, kundeservice, butikssalg, laboratorie, røntgen og anæstesi
  • Et højt energiniveau med en god og sund arbejdsmoral
  • En proaktiv holdning med et godt overblik – også i pressede situationer
  • Ansvarsbevidsthed uden at du er bange for at spørge til råds
  • En positiv person med gode samarbejdsevner

I din ansøgning bedes du lægge vægt på din motivation for at søge stillingen hos Evidensia Faxe Dyrehospital.

Vil du vide mere om Evidensia, så besøg vores hjemmeside evidensia.dk.

Vil du høre mere om dagligdagen på hospitalet og hvordan teamet arbejder sammen, er du velkommen til at kontakte veterinærsygeplejerske Maria Vannby på tlf. 28 26 63 66.

Har du andre spørgsmål til stillingen, kan hospitalschef Anette Spohr, tlf. 28 98 62 64, hjælpe med at besvare disse.

Send din ansøgning snarest muligt på nedenstående link. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

søg stillingen her