Din pensionsordning hos Velliv er blevet mere attraktiv

Veterinærsygeplejersker med en pensionsordning hos Velliv er også omfattet af en række gode forsikringer, der f.eks. dækker, hvis man bliver ramt af kritisk sygdom

Vidste du, at din pensionsordning hos Velliv dækker mere end penge til din alderdom?

Ordningen dækker nemlig også forsikringer til, hvis dit liv pludselig tager en uheldig drejning.

Det kan f.eks. være, hvis du bliver ramt af kritisk sygdom, hvis du dør eller ved tab af erhvervsevne.

– Siden jeg blev formand, har jeg arbejdet for at styrke pensionsordningen hos Velliv til gavn for de medlemmer, som er omfattet af ordningen, siger formand Malene Brendorp Meyer.

 

Uheldet kan ramme alle

Formanden fortæller, at det desværre ikke er alle, som kommer igennem et arbejdsliv uden at blive ramt af udfordringer undervejs.

– Det kan f.eks. være, at man bliver ramt af stress eller får fysiske skavanker, og nogle af os bliver jo desværre også ramt af livstruende sygdomme, siger Malene Brendorp Meyer og fortsætter:

– Derfor er jeg så glad for, at ordningen hos Velliv dækker de pågældende medlemmer så godt.

 

Ordningen bliver billigere
Pensionsordningen omfatter bl.a. en såkaldt indtægtssikring, som gælder ved tab af erhvervsevne.

Sammen med de offentlige ydelser betyder sikringen, at man ikke går markant ned i levestandard, hvis man skulle miste en del af sin erhvervsevne.

Ordningen dækker også, hvis du eller dit barn bliver ramt af kritisk sygdom, eller hvis man skulle dø inden pensionsalderen.

Velliv har nedjusteret prisen på forsikringerne med ca. 1.000 kroner årligt. Det beløb bliver i stedet for overført til opsparingen.

Formand Malene Brendorp Meyer pointerer også, at en af de meget vigtige ændringer, der er sket i 2018 er, at Velliv nu er blevet kundeejet. Det betyder, at hele afkastet går direkte til kunderne. Hun fortsætter:

– Derudover hører Velliv til blandt de pensionsselskaber, som har været i stand til at forrente kundernes penge bedst. Det er vi naturligvis også meget tilfredse med.

 

Har du hentet appen fra Velliv?

Hvis du henter appen, kan du se dine egne forsikringer og følge din opsparing fra dag til dag.

Har du en iPhone? Så hent appen her https://itunes.apple.com/dk/app/velliv/id1171668150?l=da&mt=8

Har du en Android telefon? Så hent appen her

https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.velliv.app&hl=da