Bliv Veterinærsygeplejerske hos Ribe-egnens Dyrlæger

Drømmer du om at indgå i teamet på et veldrevet dyrehospital i vækst, hvor du kan fokusere på at være Veterinærsygeplejerske og samtidig få mulighed for både faglig og personlig udvikling?

Vores klinik er i positiv udvikling både hvad angår kunder, organisation og specialisering. Derfor søger vi endnu en sygeplejerske, til vores dygtige team på klinikken. 

Om os

Ribeegnens Dyrlæger består af en smådyrsklinik og en kvægsektion. Vi er et 33-personers stort og bredt sammensat hold af dygtige mennesker med specialiserede dyrlæger, faguddannede VSP’er, kontor- og rengøringspersonale, samt en forretningsfører, der tager sig af administration, ledelse, HR mv. Det giver rig mulighed for faglig sparring, teamarbejde og beslutningsdygtighed – frem for alt kan du holde fokus på at være sygeplejerske.

Vi er veludstyret med eget laboratorium, operationsstue, tandrum, røntgen osv. Har du initiativ eller kan du tilføre os nye specialer, investerer vi gerne i både dig og tilhørende udstyr.

Vi er ISO-certificerede og har vagtsamarbejde med tre andre klinikker i Syddanmark. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor rammer og vilkår, indflydelse, udvikling og god dialog er det bærende. Vi bygger på viden og ideer, som realiseres via et Klinikråd med medarbejderrepræsentation, som sætter retning, sikrer udvikling og beslutningsdygtighed.

Vi er en seriøs forretning med ambitioner, og empati og positiv tilgang til opgaverne ligger også i vores DNA. Derfor er smil og latter en integreret del af dagligdagen, som vi nødig vil undvære.

Om jobbet

Du vil blive en del af et velfungerende klinikteam, som er karakteriseret af høj faglighed, samarbejde og stort engagement. Vi står altid klar med sparring, support og imødekommenhed.

Vi er kompetente, specialuddannede og fuldt udstyret på bl.a. følgende områder:

  • Ortopædi: Artroskopi, knogler, digital røntgen samt henvisningsklinik for HD-optagelser
  • Reproduktion: Progesteron test, sædundersøgelse, køleafsendelse, tapning og inseminering
  • Mave/Tarme: Intern medicin, gastro- og bronkoskopi mm.
  • Dermatologi: Udredning, øreundersøgelse og øreskyl
  • Tænder: 2 units, digital røntgen samt henvisningsklinik for special tandbehandling
  • Rehabilitering: Massage, kiropraktik, laserbehandling, samt genoptræningsrum
  • Operation på op til 6 stationer med bedøvelse/sevoflofordamper, overvågning mm.
  • Samt eget laboratorie

Opgaverne på klinikken er mange og varierede. Derfor tager vi udgangspunkt i dine kompetencer og ambitioner og finder sammen den rolle der giver mening for både sygeplejerske og klinik. For en sygeplejerske med det rette drive, vil der være rig mulighed for udvikling og ansvar.

Om dig

Professionel behandling, god service og tillid er hjørnesten i vores klinik:

Derfor er du som sygeplejerske faglig stærk, selvhjulpen, disciplineret og positiv. Samtidig formår du at være lydhør og empatisk, så patienter og kunder føler sig i kompetente og trygge hænder.

Udover høj faglighed, er det vigtigt at du besidder evnen til at arbejde løsningsorienteret, tage initiativ og holde mange bolde i luften på samme tid, uden at miste overblikket.

Vi er meget dedikeret i forhold til vores arbejdsplads og værner om det gode arbejdsmiljø. Derfor er det særdeles vigtigt, at du er team player, kan samarbejde, dele viden og erfaring, og ikke mindst skal du kunne spille holdet stærkt og humøret højt.

Udover at have gode interpersonelle evner, skal du som sygeplejerske have erfaring med arbejdet på en smådyrsklinik. Kan du bidrage til eller udvide vores speciale områder vægter vi det højt.

Praktisk info

Arbejdstid: Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden fordeler sig på hverdage mellem 07:00 og 17:30. Stillingen er vagtfri.

Personale: På nuværende tidspunkt er vi på klinikken 6 dyrlæger, 8 VSP’er og 2 VSP elever. På land er vi 9 dyrlæger. Kontoret bemandes af 2 planlæggere/supportere samt en bogholder. Herudover har vi 2 rengøringspersonaler og en blæksprutte, som passer kantinen og varetager forskellige supportfunktioner, samt havemand og forretningsfører.

Åbningstider: Klinikken er åben for kunder alle hverdage fra 8:00 – 17:00. Uden for dette tidsrum deler vi alle vagter med 3 andre klinikker i Syddanmark.

Sundhedsforsikring: Tilbydes alle medarbejdere. Børn under 21 år er gratis medforsikret.

Kantine: Vi har en velfungerende kantine med frokostordning samt kaffe/the, frugt mv. til fri afbenyttelse.

Socialt samvær: Hvert år afholdes sommerfest og julefrokost, foruden forskellige andre sociale og faglige arrangementer.

Kontakt

Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning til jbh@ribedyreklinik.dk eller ring på tlf. 60596064 og tal med vores forretningsfører Jeanette.

Vi ser frem til at høre fra dig.