Vsp. søges til Avedøre Dyreklinik

Veterinærsygeplejerske til Avedøre Dyreklinik

Høj faglighed og service kombineret med en hyggelig og uformel omgangstone,
et godt samarbejdet team og verdens bedste kunder.

Hvis du kan genkende dig selv i denne ramme, er du måske vores nye kollega.

Vi er tre dyrlæger, tre veterinærsygeplejersker og en elev på vores hold.

Avedøre Dyreklinik har gennemgået en omfattende og konstant udvikling og disponerer over moderne teknisk udstyr, in-house lab., digital røntgen, udfører kikkert-kirurgi mm.
I 2017 er vi blevet en del af VetFamily, hvorfor mange spændende aktiviteter også her forventes.

Vores nye medarbejder forventes sammen med det øvrige team at indgå i hele paletten
af arbejdsopgaver på en moderne smådyrsklinik, herunder lettere administrative opgaver og elev-uddannelse. Du forventes at have en udadvendt, smilende attitude, gerne med flair for salg. Hvis du besidder en vis menneskelig modenhed (ikke nødvendigvis i kraft af alder), vil det være en fordel.

Stillingen er vagtfri og som udgangspunkt 37 timer, men 30-37 timer kan forhandles.
Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning bedes sendt til mailto:lars.bistrup@avedoeredyreklinik.dkmrk. ”ansøgning”