Veterinærsygeplejerske søges til Thisted Dyrehospital

 

Da en af vores sygeplejersker har søgt nye udfordringer i udlandet, søger vi i Dyrlægegruppen Thy en veterinærsygeplejerske til en fuldtids stilling.

Dyrlægegruppen Thy er en blandet smådyrs- og kvægpraksis med Dyrehospital i Thisted og Dyreklinik i Hurup. Vi beskæftiger p.t. 8 dyrlæger, 2 uddannede veterinærsygeplejersker og 2 veterinærsygeplejerskeelever.

Vi søger en stabil, struktureret og udadvendt sygeplejerske med godt humør, overblik samt lyst og evner til samarbejde. Du kommer til at indgå i vores sygeplejersketeam hvor alle de daglige sygeplejerskeopgaver varetages i samarbejde.

Arbejdet består dels i receptionsarbejde med tæt kontakt til smådyrsklienter samt telefontagning, da praksis også driver en stor landpraksis, dels i hjælp med operationspatienter.

Det primære arbejdssted er Thisted Dyrehospital, som er et nyt dyrehospital, med alle moderne hjælpemidler til familiedyrspraksis: Digitalt røntgen, digitalt tandrøntgen, tandunit, ultralydsskanner, Idexx laboratorie, samt 2 operationsstuer med komplet narkose og overvågningsudstyr.

Stillingen er vagtfri.

Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på godt humør, smil og en venlig omgangstone, også når der indimellem er travlt.

Eventuelle spørgsmål til stillingen besvares på nedenstående telefonnummer, eller de kan sendes til nedenstående mail.

Stillingen skal besættes hurtigst muligt. Skriftlig ansøgning sendes til:

 

Dyrlægegruppen Thy A/S

Silstrupparken 2

7700 Thisted

Tlf: 96198080

E-mail:mailto:arne@dyrlaegegruppenthy.dk